Maatosa 22
1 Qassekka Yesusay hara lemuso hizgidi yotidees.
Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
2 Salo kawotethi ba nas sarge gigisida issi kawo milataysu.
„Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
3 Kawoykka digisas yotidayta xeyganas ba ashikarata yedidees, xegetidaytikka nu bokko gida.
Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
4 Qassekka hara ashikarata kasse istas yotidayta hekko ta sanga boratanne handaida mehista shukada digisa gigisadis, wurikka gigetida gish sargeso hayitte gidi yotite.
Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Maaltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
5 Xeygetidayti gidikko iza xeysa wudan yegonta agidi issay ba goshaso issay ba zal7eso bidees.
Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene paa sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
6 Hankko atidayti ashikarat oykidi daro waysidi wodhida.
og de øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.
7 Kawoykka hanqetidi olizayta yedidi ashikara wodhidayta dhaysidees, issta katama xugidees.
Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild paa deres Stad.
8 Be ashkaratakka “Sargeza digisay gigidees, gido attin sargezaso xeygetidayti sarges besizayta gidibeytena.
Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
9 Gede ogge bolla kezidi inte demida assi wursi ha sargge digisas xeygitte.
Gaar derfor ud paa Skillevejene og byder til Brylluppet saa mange, som I finde!
10 Ashkaratikka ogge bolla kezidi ba demidayta lo7otakka itatakka wurssi shishidi sargeza keth imath kunthida.
Og de Tjenere gik ud paa Vejene og samlede alle dem, de fandt, baade onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
11 Kawoykka xeygetida imatha beyanas keth geliza wode sarge mayo mayonta ura demidees.
Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, saa han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
12 Yalo sarge moyo mayonta wanada hayssa gelanas danda7adi gi oychin adezas zarana qalay dhaydees.
Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning paa? Men han tav.
13 Kawoykka ba ashkarata hayssa adeza tone kushe shishi qachidi hen karen diza dhumana kessi olitte hen yehoynne acha garcechi gidana gidees.
Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder paa ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
14 Xeygetidayti darota doretidayti gidikko guthata.
Thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.‟
15 Hessappe guye Parisaweti kezi bishe iza dunappe bala qaala wosti demi oykino gidi zoretida.
Da gik Farisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
16 Bena kalizayti Herodosa asatara izakko izakko “astamare neni tumanchane Xoossa ogge tumappe tamarsizade gididaysane onasikka dumma mado othonta wursiqa issi mala ne xelizaysa nu eros” gidees.
Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: „Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person.
17 Ness ay misatizakkone ane nus yota qesares gira qanxanas besize? nesene?
Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat, eller ej?‟
18 Yesusaykka ista gene qofa eridi “inteno qodheppe qomoto tana yon balethi oykanas aazas koyeti? gidees.
Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: „I Hyklere, hvorfor friste I mig?
19 Inte gira qanxiza misha anne tana besite gin istikka issi dinare giza miish izas ehida.
Viser mig Skattens Mønt!‟ Og de bragte ham en Denar.
20 Izikka hayssa misha bolla diza misiley onayse? xafey onayse gidees.
Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?‟
21 Istika izas qesareysa gida. Izikka istas zaridi qesareysa qesares Xoossisa Xoossas imite gidees.
De sige til ham: „Kejserens.‟ Da siger han til dem: „Saa giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!‟
22 Hessa siyida wode malaletidine iza agagidi bida.
Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
23 Hayqidaytas dendoy bawa gidi amaniza saduqaweti he galas Yesusakko shqidi hizgi oychida.
Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
24 Tamarsizaso Mussey issi uray machcho ekidi na yelonta hayqikko iza ishay hayqidaysa machcho ekidi ba isha latiza na yelo gidees.
„Mester! Moses har sagt: Naar nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
25 Nu achan lappun ishati detes shin koyro ishay machcho ekidi na yelonta hayqida gish kaallo ishay iza machchiyo ekidees.
Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
26 Namm7antho ishaykka hayqida ishatho na yelonta hayqidees, hessathokka hanishin macashaya lappuntha isha geladus.
Ligesaa ogsaa den anden og den tredje, indtil den syvende;
27 Wursethan macashaya hayqadus.
men sidst af alle døde Hustruen.
28 Hessa gish lappunati wurikka izo ekkida shin hayqoppe dentha galas macashaya lappuntappe awaysa machcho gidane?
Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende.‟
29 Yesusaykka istas zaridi “Gesha maxafatanne Xoossa wolqa inte eronta gish inte baletista” gidees.
Men Jesus svarede og sagde til dem: „I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
30 Hayqoppe dendidappe guye asay sallo kitanchata mala gidana atin eketenane geletena.
Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
31 Hayqidayta dentha gish gidikko Xoossi tani Abrame Xoossa Yisaqa Xoossa Yaqobe Xoossa gidi intes yotoysa nababibeyketi? Xoossi paxata Xoossa atin hayqethata Xoossu gidena.
Men hvad de dødes Opstandelse angaar, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, naar han siger:
„Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.‟ Han er ikke dødes, men levendes Gud.‟
33 Derykka hessa siyidi iza timirtezan malaletidees.
Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
34 Yesusay Saduqawista co7u hisitidaysa siyidi Parsaweti issi bola shiqetida
Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Saddukæerne, forsamlede de sig.
35 Ista garsafe issi Musse woga lo7ethi erizadey Yesusa pacanas koydi “astamare Musse wogata garsan wurosoppe adhizay awaysse? gidi oychidees.
Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
„Mester, hvilket er det store Bud i Loven?‟
37 Izikka zaridi ne Godaa Xoossa ne kumetha wozanappe, ne kumetha shempefe, ne kumetha qofappe dossa.
Men han sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
38 Haysi koyronne wursoppe adhiza azazo.
Dette er det store og første Bud.
39 Namm7anthoykka iza milates, hesikka ne shoro ne hu7e mala dossa gizaysa.
Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
40 Musse wogayne nabeta timirtey wurikka hayata namm7u azazotan qachetes.
Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne.‟
41 Parsaweti issi bolla shiqeti dishin Yesusay ista
Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
42 Kirstosa gish intess ay geti? Izi nona na? gi oychidees, istikka izas zaridi izi Dawite na gida.
„Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?‟ De sige til ham: „Davids.‟
43 Izikka istas “histin Dawitey Xillo ayana wolqan “Xoossau ta Godda ta ne morketa ne to garsan gulbatisana gakanas ne ta oshachan uta aazas gidde?
Han siger til dem: „Hvorledes kan da David i Aanden kalde ham Herre, idet han siger:
Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender under dine Fødder.
45 Hessa gish Dawitey iza ta Goda gidi xegikko wanidi izas na gidana danda7ize?
Naar nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?‟
46 Izas issi qaala zarana danda7ida uray woykko he galassappe simiin iza oycho oychana xalida uray onikka betibeynna.
Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham efter den Dag.
