Maatosa 11
1 Yesusay bena kaliza tamane nam7u asatas azazo immi wursidappe guye tamarsanasne sabakanas Galilan diza katamta bidess.
Og det skete, da Jesus var færdig med at give sine tolv Disciple Befaling, gik han videre derfra for at lære og prædike i deres Byer.
2 Yanisay qasho kethan dishe kirstosay othiza hanota siyidi bena kalizayta izakko yedidi ass ashizadey yana getetiday nene ye hara nagino gidi oychidess.
Men da Johannes hørte i Fængselet om Kristi Gerninger, sendte han Bud med sine Disciple og lod ham sige:
„Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?”
4 Yesusaykka zaridi “biidi inte sidaysane inte beyidaysa Yanisas yotite.
Og Jesus svarede og sagde til dem: „Gaar hen, og forkynder Johannes de Ting, som I høre og se:
5 Qoqeti xeletess wobeti hamutetes inchracha hargizayti geyetes tuuleti siyetes hayqidayti hayqoppe paxi dendetes manqotas mishracho qalay yotetes.
blinde se, og lamme gaa, spedalske renses, og døve høre, og døde staa op, og Evangeliet forkyndes for fattige;
6 Tanan dhuphetontadey anjetidade.
og salig er den, som ikke forarges paa mig.”
7 Yanisa kalizayti bidappe guye Yesusay asas Yanisa gish hizgidess “azi beyanas duge bazo bideti carkoy qathiza shombaqo beyanas yideti?
Men da disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Skarerne om Johannes: „Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
8 Woykko az beyanas kezideti? Lo7o mayo mayidi lo7i utidade beyana yideti? Lo7o mayo mayidi lo7izayti kawota kethan deteess.
Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som bære bløde Klæder, ere i Kongernes Huse.
9 Histin az beyana kezideti? nabe beyana kezideti? Ee ta intes gays nabeppe adhizaysa beyanasa.
Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet.
10 “Ne bana ogee neess gigisanade neppe sinthara kalethada ta ness kitana getetidi iza gish kasse xafetida uray izakko” gidees.
Thi han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
11 Ta intess tumu gays maccashappe yelettida asappe xamaqiza Yanisa milatiza uray biita bolla dendibeyna. Gidikkokka Xoossa kawotethan asa wursoppe lafa uray Yanisappe aadhana.
Sandelig, siger jeg eder, iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større fremstaaet end Johannes Døberen; men den mindste i Himmeriges Rige er større end han.
12 Xamaqiza Yaanisa wodeppe ha simmin ha7i gakanas salo kawotethi daro bagara sugetees. Izzo demanayti mino asata xala.
Men fra Johannes Døberens Dage indtil nu tages Himmeriges Rige med Vold, og Voldsmænd rive det til sig.
13 Nabetikka Musse wogaykka wuri Yaanisa wode gakkanaas buroppe hananaysa yotida.
Thi alle Profeterne og Loven have profeteret indtil Johannes.
14 Histikko inte ekkana koykko izi yana getetida Elasay izakko.
Og dersom I ville tage imod det: Han er Elias, som skal komme.
15 Siyiza haythi diza uray siyo.
Den, som har Øren at høre med, han høre!
16 Haysa ha wode asa azan lemusso? Giyan uttidi ba lagista “Nu intess dith dixin inte duribeykkista yeho zilalith zilalin yekibeykista giza nayta milatetes.
Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den ligner Børn, som sidde paa Torvene og raabe til de andre og sige:
Vi blæste paa Fløjte for eder, og I dansede ikke; vi sang Klagesange, og I jamrede ikke.
18 Yaanisay musafene ushafe naagetidi yida gish daydanthara dess gida.
Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de sige: Han er besat.
19 Ta asa nay mashene uyashe yiin haysi midi kalonta asa, ushanchane qaraxa shishizaytasine nagaranchatas lage gida. Gido attin Xoossa eratethi ba othon xiladus.
Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og de sige: Se, en Fraadser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven! Dog, Visdommen er retfærdiggjort ved sine Børn.”
20 Hessappe guye Yesusay izi malatata othida katama asay marotethan gelonta agida gish “Kurazinene Betesayda intena aye inte bolla othetida malatay Xirosa bolane Sidona bolla othetidakko isti maqa maydinne bidinthan utidi beni beni marotethan geli gidanashin.
Da begyndte han at skamme de Byer ud, i hvilke hans fleste kraftige Gerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig:
„Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig i Sæk og Aske.
22 Hessa gish tani intes gizay firda galas inteppe adhidi Xiirosasine Sidonas qixaatey kawuyana.
Men jeg siger eder: Det skal gaa Tyrus og Sidon taaleligere paa Dommens Dag end eder.
23 Hanne Qifirnahome pudde salo dhoqu dhoqu ganas koyadi? Gido atin neni duge si7ole wodhandasa, ne bolla othetida malatay Sodomen othetidakko Soodomey hach gakanas daanakoshin. (Hadēs g86)
Og du, Kapernaum! som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget; thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i dig, vare skete i Sodoma, da var den bleven staaende indtil denne Dag. (Hadēs g86)
24 Hessa gish ta nena gizay pirda galas qixatey neppe Soddomas kawuyana. /s Kirstosay immiza shemppo
Men jeg siger eder: Det skal gaa Sodomas Land taaleligere paa Dommens Dag end dig.”
25 Hessa wode Yesusay hizgidi wosidess. “Salo bitta Godo, ta awo, hayssa daro eranchatappene cinccatappe qotada qeri naytas ne qoncisida gish ta nena galatays.
Paa den Tid udbrød Jesus og sagde: „Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og aabenbaret det for umyndige.
26 Aabo Ee haysi ne sinthan lo7o ne shene gididi betidess.
Ja, Fader! thi saaledes skete det, som var velbehageligt for dig.
27 Wurikka ta aawappe tass imetidess, aawappe atin naza gish eriza uray bawa, qasse nazappene nazi ba shenen qoncisida urappe haray aawa eriza uray ba.
Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender Sønnen uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Sønnen, og den, for hvem Sønnen vil aabenbare ham.
28 inteno, tokkoy dexidaytine daburidayti wurikka taakko ha yitte, takka intess shemppo immana.
Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.
29 Ta qambara tokitte tappekka tamaritte tani ta wozinan aadane ashke inte shemppos inte shemppo demana.
Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.
30 Ta qambaray shaykone ta tohoy kawushe.
Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.”
