Marqqossa 15
1 Malado wontara qessista halaqti dere cimatinne Muse woga tamarsizayti kummetha shango alafistara issippe zoretidi Yesusa qachi ekki efidi Philaxosas athi immida.
Og straks om Morgenen, da Ypperstepræsterne havde holdt Råd med de Ældste og de skriftkloge, hele Rådet, bandt de Jesus og førte ham bort og overgave ham til Pilatus.
2 Philaxosaykka Yesusa “Ne Ayhudata kawo?” gi ooychidees. Yesusakka “Ee ne gida mala” gidi izas zaridees.
Og Pilatus spurgte ham: "Er du Jødernes Konge?" Og han svarede og sagde til ham: "Du siger det."
3 Qessista halaqatikka daro yoho iza bolla shisi motida.
Og Ypperstepræsterne anklagede ham meget.
4 Philaxosay qass “Ne aazas malthe immikki? Hekko nena daro yon motetes” giidi qassekka oychidees.
Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: "Svarer du slet intet? Se, hvor meget de anklage dig for!"
5 Gido atin Yesusay ha7ikka izas aykkoka malthe imonta gish Pilaxosaykka malaletides.
Men Jesus svarede ikke mere noget, så at Pilatus undrede sig.
6 Paziga ba7ale galas Pilaxosay derey birshana mala oychidade birshi yediza wogay kasse dees.
Men på Højtiden plejede han at løslade dem een Fange, hvilken de forlangte.
7 Itta oothon dere bolla dendidi shemppo wodhida asatara issippe qashetida barbane getetiza issadey dees.
Men der var en, som hed Barabbas, der var fangen tillige med de Oprørere, som under Oprøret havde begået Mord
8 Dereykka yidi kasse dosse gididaysa izi oothana mala Philaxosa wosidees.
Og Mængden gik op og begyndte at bede om, at han vilde gøre for dem, som han plejede.
9 Pilaxosaykka istas “Ta intes Ayhude kawo birshana mala koyetii? gi ooychidees.
Men Pilatus svarede dem og sagde: "Ville I, at jeg skal løslade eder Jødernes Konge?"
10 Philaxosay hessaththo ooychiday kasse qessista halaqati Yesusa qanaten athi immidaysa eriza gishasa.
Thi han skønnede, at det var af Avind, at Ypperstepræsterne havde overgivet ham.
11 Qessista halaqati qass iza olla Barbaney birsheto gi oychana mala dereza denthethida.
Men Ypperstepræsterne ophidsede Mængden til at bede om, at han hellere skulde løslade dem Barabbas.
12 Philaxosay “Histikko inte Ayhuda kawo giza adeza wostana mala koyeti” gides.
Men Pilatus svarede atter og sagde til dem: "Hvad ville I da, jeg skal gøre med ham, som I kalde Jødernes Konge?"
13 Issti qassekka “Kaqa kaqa” gi wasida.
Men de råbte atter: "Korsfæst ham!"
14 Philaxosaykka “Ay iita oothide?” gi istta oychidees. Istti qass “Kaqa kaqa” gidi kasseppe athi wasida.
Men Pilatus sagde til dem: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de råbte højlydt: "Korsfæst ham!"
15 Philaxosaykka dereza ufaysana gidi Barbane istas birshides. Yesusa garafidi kaqanas athi immidees.
Og da Pilatus vilde gøre Mængden tilpas, løslod han dem Barabbas; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
16 Wotadarati Yesusa dere harizaysa gibe ekki bidi atida wotadarata wursi shishida.
Men Stridsmændene førte ham ind i Gården, det vil sige Borgen, og de sammenkalde hele Vagtafdelingen.
17 Yesusa waga la7o gidida zo7o mayo mayzida; aguntha akilile xaxidi iza hu7en wothida.
Og de iføre ham en Purpurkappe og flette en Tornekrone og sætte den på ham.
18 Hessappekka “Aayhuda kawo saroy ness gido!” gishe iza sarothida.
Og de begyndte at hilse ham: "Hil være dig, du Jødernes Konge!"
19 Iza hu7e gufera shocida; iza bollakka cutida gulbatidi izas goynida.
Og de sloge ham på Hovedet med et Rør og spyttede på ham og faldt på Knæ og tilbade ham.
20 Iza bolla qidhi ka7idappe guye kasse mayzida zo7o mayoza qari ekidi kase iza mayoza zari mayzidi kaqanaso eki bida.
Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham og iførte ham hans egne Klæder. Og de føre ham ud for at korsfæste ham.
21 Alakisandrosanne Rufosa aawa Simmona getetiza issi qarena dere assi dereppe katama yizaysa Yesusa masqale wolqara ooyki tosida.
Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, Aleksanders og Rufus's Fader, til af bære hans Kors.
22 Hessafe Yesusa izas birshechay “asa hu7e guge” Golgothu getetizaso efida.
Og de føre ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: "Hovedskalsted"
23 Karbe getetiza dhalera walaketida woynne caje uuyana mala izas immin izi ekonta ixidees.
Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke.
24 Hessafe guye iza kaqida, iza mayo issade issade awaysa gakanakone gidi sama yegidi gishetida.
Og de korsfæste ham, og de dele hans Klæder ved at kaste Lod om dem, hvad enhver skulde tage.
25 Issti iza kaqishin wonappe hezu saatte gididees.
Men det var den tredje Time, da de korsfæstede ham.
26 Isstti masqale bolla xafi shishida moto qalay “Aayhude kawo” giza qaala.
Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var påskreven således: "Jødernes Konge".
27 Izara issippe namm7u pangata issa izappe ushachara issa hadirsara kaqida.
Og de korsfæste to Røvere sammen med ham, en ved hans højre og en ved hans venstre Side.
28 Heesankka kasse maxafay “Ittatara issippe taybetidees” gida tinbite qalay poletidees.
Og Skriften blev opfyldt, som siger: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere."
29 Ooggera adhi bizaytikka ba hu7e qathishe “Oy! oy! maqidasse lalada hezu galasan kexanay nene?” gidi pala cashe cayishe;
Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres Hoveder og sagde: "Tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage;
30 “Anne ha7i masqale bollappe wodhada nena asha” gida.
frels dig selv ved at stige ned af Korset!"
31 Hesathokka Qessista halaqatinne Muse woga tamarsizayti ba garsan issay issas “harata ashidees shin bena ashana danda7ibeyna” gidi iza qidhida.
Ligeså spottede også Ypperstepræsterne indbyrdes tillige med de skriftkloge og sagde: "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.
32 “Nu iza beydi amanana mala anne haysi kirsotosay Isra7elista kawoy ha7i masqaleppe wodho” gida. Izara kaqetidaytikka iza bolla cashe korida.
Kristus, Israels Konge - lad ham nu stige ned af Korset, for at vi kunne se det og, tro!" Også de, som vare korsfæstede med ham, hånede ham.
33 Usuppun satteppe oykidi uudufun sate gakaans biittay wuri dhumidees.
Og da den sjette Time var kommen, blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
34 Uddufun satte bolla Yesusay “Eelohe eelohe lama sabaqitani?” gidi qaala dhoqu histidi wasidees. Hessas birshechay “Ta Xoosso Xoosso ne tana aazas agadi” gussa.
Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eloi! Eloi! Lama Sabaktani?" det er udlagt: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?"
35 Hen gadan eqida asappe issi issi asati hessa siyidi “Eelasa xeygesikko” gida.
Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de hørte det: "Se; han kalder på Elias."
36 Hesappe issi uray eleli bidi calida woynne caje isponje mala mishan gelithi kessidi miththa xeran qaphidi uuyana mala Yesusas shishidees. Hessafe qasse “Anne agagitte Elasay yidi iza kaqoppe wothishin nu beynna” gidees.
Men en løb hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke og sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at tage ham ned."
37 Hessafe Yesusay qaala dhoqu histi wasidi shempo kezides.
Men Jesus råbte med høj Røst og udåndede.
38 Meqidase magalasha pude hu7era duge namm7u kezi daketidees.
Og Forhænget i Templet splittedes i to fra øverst til nederst.
39 Yesusa ginara eqida issi xeetu wotadara halaqay Yesusay hessaththo gita qalara wasidi shemppo kezishi beydi “Haysadey tummu Xoossa nakoshin” gidees.
Men da Høvedsmanden, som stod hos, lige over for ham, så, af han udåndede på denne Vis, sagde han: "Sandelig, dette Menneske var Guds Søn."
40 Hessa wode macashati hanizaysa hahon didi xeleida. Issta gidoppe Magidaleppe yida Maramane natiza Yaqobene Yossa aayo Maramira qassekka Solomira issippe deetes.
Men der var også Kvinder, som så til i Frastand, iblandt hvilke også vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses's Moder, og Salome,
41 Heyti macashati Galilan Yesusa kalishene izas othishe gamm7idayta. Istarakka issippe hara daro macashati Yerusalame bida.
hvilke også fulgte ham og tjente ham, da han var i Galilæa, og mange andre Kvinder, som vare gåede op til Jerusalem med ham.
42 Wodey qami qami bishin Sanbatas gigetiza galasi gakidees.
Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Beredelsesdag, det er Forsabbat, )
43 Dere cimata garsan bonchetida issi Armata ass Yosefo getetizaysi Xoossa kawoteth nagishe dizadey babonta Philaxossakko bidi Yesusa anha wosidees.
kom Josef fra Arimathæa, en anset Rådsherre, som også selv forventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
44 Philaxosaykka izi hini wode elera hayqidaysa siyidi malaletidees. Xeetu wotadarata halaqa xeygidi izi hayqin woqa wodekkonne ooychidees.
Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde være død,
45 Izi hayqidaysa xeetu wotadarata halaqay geshi eridappe guye Yesusa anha Yosefos immidees.
og han hidkaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han allerede nogen Tid havde været død; og da han fik det at vide af Høvedsmanden, skænkede han Josef Liget.
46 Yosefoykka mogo mayo shamidi anha masqaleppe wothidi mogo mayon xaxidi shuchappe wocetida dufon wothidees. Duhaaththaa dunna shuchara tucidees.
Og denne købte et fint Linklæde, tog ham ned, svøbte ham i Linklædet og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe, og han, væltede en Sten for Indgangen til Graven.
47 Magidaleppe yida Maramirane Yossa ayo Maramra Yesusa anha awan mogidakkon beyida.
Men Maria Magdalene og Maria, Joses's Moder, så, hvor ham blev lagt.
