Luqaassa 24
1 Wogga wonta maaladora maccashati ba giigissida shitto ekkidi Yesussa wothida duufokko bida.
Men på den første Dag i Ugen meget årle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
2 Shuchchaykka duufoza duunappe genderidi dizaysa beydda.
Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
3 Gido attin giddo gelidi Yesussa anha demmonta aggida gish
Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
4 istas hanzaazi dhayn jalidashe isti qopponta xoliqqettiza mayo mayida nam77u asati ista achchan eqqida.
Og det skete, da de vare tvivlrådige om dette, se, da stode to Mænd for dem i strålende Klædebon.
5 Maccashatikka keehi babbidi duge biitta xeellishin he asati paxxidi dendidaysa hayqqethata garsan ays koyetii gida.
Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: "Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
6 Izi dendidees! haan baawa, qassekka izi Galilan dishe intes kase ay gidakonne haasa7ite.
Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
7 Asa nay nagaranchata kushen aadhdhi imistanasinne kaqqistanas, hayqoppekka heezantho gallas dendanas besses giidi yooti wothides.
at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstå på den tredje Dag."
8 Macasatikka hessa wode kase izi gida qaala haasa7ida.
Og de kom hans Ord i Hu.
9 macasati duufosoppe simmidi hessa wurssi Yesussa kaalliza tammanne issinistasnne haratas yoottida.
Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
10 Hessaka hawaristas yoottiday Magidele gizasooppe yida Maaramoone Yohaano geetettizarira Yaqoobe Maaramoone istara issife diza hara maccashista.
Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
11 Gido attin isti macasati yootidays agumo milatin amanibeyitenna.
Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
12 Gido attin Phixiroossay wothan Yesussa duufokko gakkidinne hokkidi duufo giddo xeellishin iza anha xaaxxida mayoy xalla dizaysa beyidi keehi malaletishe beso simmides.
Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
13 He gallas iza kaallizaytappe nam77ati Yerusalemeppe tammanne issi kilomitire hamuthiza Emmahose giza katama beettes.
Og se, to af dem vandrede på den samme Dag til en Landsby, som lå tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
14 Bishe isti he wode hanida Yesussa hayqqo gish ba garsan haasa7eteettees.
Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
15 Isti haasa7etishin Yesussay istakko shiiqidi istara issife bishin,
Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
16 isti iza erontamala ista ayfey oykettidees.
Men deres Øjne holdtes til, så de ikke kendte ham.
17 Yesussay ista haysi oge hamutishe inte inte garsan haasa7etizaysi aazze gides. Istika dagamaara muzotishe sit gi eqqaggida.
Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden på Vejen?" Og de standsede bedrøvede.
18 Ista garsafe issay Qaliyopha geetettizaysi zaaridi ha mata galassatan Yerusalemeni handaysa erontta imatha assi nena xallaa? gides.
Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?"
19 Izikka istas zaaridi aazzi handee? gin isti qasse zaaridi Xoossa sinthanne wurso asa sinthan oothoonine qaalan minno nabe gidida Naazirete Yesussa gish gida.
Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
20 Izaka qeeseta halaqqattinne daannati hayqqo firdassi aathi immidane kaqqida.
og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Rådsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
21 Nuni gidikko Isra7ele wozinay iza giidi ufa7ettidos shin harappe hessi hanin qasse hach heezantho gallasa.
Men vi håbede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
22 Qasse nu giddofe issi issi maccashati nuna keehi malalisida istikka maalado wontara gede iza duufokko biiddi,
Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom årle til Graven,
23 iza anhay beettontta ixxin yiidi izi paxxa dizaysa istas yootin kiitanchata beyddaysa nuus yoottida.
og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde også set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
24 Nuppekka issi issi assi iza duufokko biidi maccashati gida mala beydda attin Yesussa demmibeyitenna.
Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således, som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke."
25 Izikka istas inte wozinan wothontayto inte wozinay kase nabeti yootidaysa amananappe takkidayto.
Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt!
26 Xoossafe kitettidays ha metoza ekkanasnne gede ba bonchoso gelanas besenne gides.
Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?"
27 Museppene nabetappe doomidi xillo maxaafatan iza gish xaafetidayssa istas yooti gelthides.
Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
28 Isti ba bizaso matida wode Yesussay aadhdhi biza milatides.
Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gå videre.
29 Istika qasse gadey qammiza gish nunara aqa giidi iza keehi woossin istara aqanas gelides.
Og de nødte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder." Og han gik ind for at blive hos dem.
30 Istara issife maaddan uttidi ukeeth ba kushen oykkidi istas menthi menthi immides.
Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
31 Hessa wode ista ayfey qaaretin iza gididaysa erida, izikka ista ayfeppe geemides.
Da bleve deres Øjne åbnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
32 Istika nu yishe oge bolla dishin nuna haasa7isidi xillo maxaafatakka qoncisidi nuus gelanashe yootin nu wozinay tama mala xuugettibeynee? giidi issay issara haasa7ida.
Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne?"
33 Heeraka denddidi Yerusaleme simmi bida. Tammanne issinetinne istara issife dizaytikka issi bolla shiiqi dizayta demmida.
Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
34 Istika ba garsan issay issas “Goday tumu denddidees! Simoonaskka beettidees” gida.
"Herren er virkelig opstanden og set af Simon."
35 iza kaallizaytappe nam77ati oge bolla hanidayssane Yesussay ukeetha menthi menthi immidawode isti wosit eridakko istas yootida.
Og de fortalte, hvad der var sket på Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
36 Hessa gish isti ba garsan haasa7etishin Yesussay ista giddon eqqidi saroy intes gido gides.
Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: "Fred være med eder!"
37 Gido attin isti moytil7e beydda milatin keehi dagammida.
Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de så en Ånd.
38 Izikka istas aazas daro qoppetii? aazass inte wozinara sidheeti? gides.
Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
39 Ta kushistanne ta tota haa xeellite tanakko, qassekka tana oyki beyite tana inte beyizzaysa mala moytil7es ashoynne meqethi deenna.
Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler på mig og ser; thi en Ånd har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har."
40 Iza gi simmidi ba tohotanne ba kushista ista beesides.
Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
41 Istika ufaysa daroppenne malalletethafe denddidaysani buro amanontta dishin Yesussay hessani aykko mizaz dizee? giidi ista oychchides.
Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: "Have I her noget at spise?"
42 Istika mole xiixa issi bars izas immida.
Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
43 Izikka ekkidi ista sinthan mides.
Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
44 Izikka intenara ta diza wode Muse wogan nabetaninne mazmure maxaafatan ta gish xaafettidays wurikka polistanas besses gaada ta intes yoottida ta qaalay hayssakko gides.
Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne."
45 He wode geeshsha maxaafata isti erana mala wozina istas doyidees.
Da oplod han deres Forstand til at forstå Skrifterne.
46 Istaskka kirstossay waaye beyana heezantho gallas hayqqoppe denddana geetettidi xaafetidees gides.
Og han sagde til dem: "Således er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstå fra de døde på den tredje Dag,
47 Yerusalemeppe doomidi wurso deres naggarappe simoynne maarotethi iza sunthan yootettana.
og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
48 Intekka hayssas markkata gides.
I ere Vidner om disse Ting.
49 Taka ta aaway immida ufaysa intes yeddana, inte qasse woliqqa bollafe mayana gakanas Yerusaleme kataman takkite.
Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje."
50 Hessafe guye ista ekkidi Biittanya giza so kezides. Be kushistaka denthidi ista anjjides.
Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
51 ista anjishshe istafe shaakettidi pude salo biddes.
Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
52 Istika izas hokki goynnida, keehi ufa7etishe Yerusaleme simmida.
Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
53 Wurso wode maqddasen Xoossa galatishe gam7ida.
Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
