Luqaassa 23
1 Heen shiiqida asay wuri denddidi Yesussa Philaxoossakko ekki bides.
Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
2 Ays nu asay qeesares giira giironta mala balethishsheenne bena kirstossa giidi balethishin hayssa addezza demmidos giidi mootida.
Og de begyndte at anklage ham og sagde: "Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv at han er Kristus, en Konge."
3 Philaxoossaykka Yesussa neni Ayhuddista kawoo? giidi oychchides. Yesussaykka zaaridi ne gida mala gides.
Men Pilatus spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Og han svarede og sagde til ham: "Du siger det."
4 Philaxoossaykka qeese halaqatasinne shiiqida asas hayssa addezza bolla iza mootisiza iita yoho demabeykke gides.
Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: "Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske."
5 Isti zaaridi haysi addezzi Galilappe hayssa gakanas kumetha Yuda waayso bolla dees giidi minnithi yootida.
Men de bleve ivrigere og sagde: "Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil."
6 Philaxoossay asay gizaysa siyidi Yesussay Galila asakonne lo7ethi eranas oychchides.
Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
7 Yesussay Herdoossa kawotetha garsan dizayssa shaakki eridi he wode Herdoossay Yerusalemeni diza gish izakko Yesussa yeddides.
Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Område, sendte han ham til Herodes, som også selv var i Jerusalem i disse Dage.
8 Herdoossayka kase Yesussa beyanas daro koyishe dizagish Yesussa beyidi keehi ufa7ides. Iza gish kase siyidi izi malaata oothishin beyanas koyidi ufa7ettides.
Men da Herodes så Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han håbede at se et Tegn blive gjort af ham.
9 Daro oychchatakka iza oycherechchides shin Yesussay iza oychcha zaaribeyna.
Og han gjorde ham mange Spørgsmål; men han svarede ham intet.
10 Qeese halaqqattinne Xaafeti heen iza matan eqqidi keehi wordo mooto mootida.
Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
11 Herdoossayka ba wotadaratara wuri iza kadhida, kawo mayo mayzidi gede Philaaxoossakko zaari yeddides.
Men da Herodes med sine Krigsfolk havde hånet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
12 Herdoossayne Philaxoossay kase ba garsan issay issara oosha shin he gallas giigida.
På den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
13 Philaxoossay qeese halaqqatara dere daannataranne dere asa shiishidi,
Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Rådsherrerne og Folket
14 hayssa addezzi asa wurssi makkali7ana mala denthethes giidi inte taakko ehin ta qorin iza oythiza issi iita miish demabeykke gides.
og sagde til dem: "I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se. jeg har forhørt ham i eders Påhør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
15 Qassekka Herdoossay issi iita miish iza bolla demmonta aggida gish ha nuukko zaari yeddides. Ha7i inte beyizza mala iza hayqqos gathiza issi iita miish oothibeyna.
og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage fil os; og se, han har intet gjort som han er skyldig at dø for.
16 Hessa gish qaxayada ta iza yedana gides.
Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs."
17 Izi hessa giday ista baale gallas qachettida asappe issi ura birshizza wogay diza gish.
(Men han var nødt til at løslade dem een på Højtiden.)
18 Derey wurikka issi bolla Barbaanne birshadda hayssa addezza digga giidi wassides.
Men de råbte alle sammen og sagde: "Bort med ham, men løslad os Barabbas!"
19 Barbaanney katama garssa asa makali7a yohon denthethidi asa wodhi qachettida asa.
Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
20 Philaxoossaykka Yesussa birshanas koyida gish qassekka zaaridi oychchides.
Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
21 Asay zeridi kaqqa kaqqa giidi wassides.
Men de råbte til ham og sagde: "Korsfæst, korsfæst ham!
22 Philaxoossay heezantho aazas kaqqoo? Haysi addezzi ay iita oothidee? Tani iza hayqqos gathiza iita ootho iza bolla beyabeykke hessa gish qaxayada ta birsha yedana gides.
Men han sagde tredje Gang til dem: "Hvad ondt har da denne gjort Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs."
23 Asaykka qaala dhoqqu histtidi Yesussay kaqqistana mala Philaxoossa keehi woossishe wassida.
Men de trængte på med stærke Råb og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Råb fik Overhånd.
24 Hessa gish Philaxoossay ista oychchoy polistanamala azazides.
Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
25 Asa makal7isidi shemppo wodhdhida gish qachchetidayssa birshanna mala isti woossida ura birshidi Yesussa isti dossida mala ootheto giidi deras aathi immides.
og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
26 Istika Yesussa oykki ekki birshin Qarena geetettiza katamappe issi Simoona geetettiza addey hahoppe yizaysa demmida Yesussay kaqqistana masqale koca izi tookkidi Yesussa kaallana mala woliqqathida.
Og da de førte ham bort, toge de fat på en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset på ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
27 Daro dereynne ba tira ici ici yekkiza maccati
Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
28 Yesussappe guyyera iza kaalida. Yesussay istakko simmi xeellidi inte Yerusaleme maccasay intesne inte naytas yekkite attin taas yekofite gides.
Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: "I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
29 Sinthefe inte hekko makkarattine yelonta ulotine nay dhammonta dhanthati anjettidayta gaana wodey sinthara yees.
Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
30 He wode zumato nu bolla wodite qeeri zumatikka nuna qottite gaana.
Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
31 Histini qaye miththa bolla hayssatho oothidayti mela miththa bolla wostaneshaa?
Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?"
32 Izara issife hayqqana mala hara nam77u iita oothida asata izara efida.
Men der blev også to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
33 Qaraniyo geetettiza so gathidi kaqqida. Iita oothidaytappe issa oshacha baggara issa hadirissa baggara kaqqida.
Og da de vare komne til det Sted, som kaldes "Hovedskal", korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
34 Yesussaykka aabo hayti ba oothizaysa eridi ooothonta gish istas atto ga gides. Istika iza mayoza saama yegidi ba garssan gishetti ekkida.
Men Jesus sagde: "Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre." Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
35 Hessi hanshin asay wuri eqqidi xeellidees, daannatikka “izi hara asa ashshides shin Xoossafe dorettida kirstossay iza gidikko ane ha7i bena asho” giidi qidhida.
Og Folket stod og så til; men også Rådsherrerne spottede ham og sagde: "Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte."
36 Wotadaratikka shiiqidi woyneppe aggettidda caalla usha ushidi qidhida.
Men også Stridsmændene spottede ham, idet de trådte til, rakte ham Eddike og sagde:
37 Neni Ayhudde kawo gidikki ane ha7i nena ashsha gida.
"Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!"
38 Iza hu7e bolla baggara masqale koca bolla “haysi Ayhuddista kawo” giza qaala xaafi qaaphida.
Men der var også sat en Overskrift over ham (skreven på Græsk og Latin og Hebraisk): "Denne er Jødernes Konge."
39 Iita oothidi kaqqetida asatappe issay cashsha qaala Yesussa bolla qoqqofides. “ne kirstossa gidikii? ane nenaka nunakka ashsha” gides.
Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: "Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!"
40 Iita oothidaytappe issay nees bessiza firda ekkashe Xoossassi babbikkii?
Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: "Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
41 Nuni nu oothida iita oothos bessizaysa ekkos haysi addezzi gidikko issi iita oothibeyna.
Og vi ere det med Rette; thi vi få igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt."
42 Yesussa ne kawotethara ne yiza wode tana qoppa gides.
Og han sagde: "Jesus! kom mig i Hu, når du kommer i dit Rige!"
43 Yesussaykka zaaridi ta nees tumu gays hach ne tanara gannaten daana gides.
Og han sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset."
44 Hessa wode gadey seeta gallas shin biiddi udufun saate gakanas wurso biitta bolla dhummidees.
Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
45 Awa arshe poo7oy digettides. Maqddase maggarajaykka daajkketidi nam77u kezides.
idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
46 Yesussaykka keehi wassidi aabo ta shemppo ne kushen immays gida mala shemppo kezides.
Og Jesus råbte med høj Røst og sagde: "Fader! i dine Hænder befaler jeg min Ånd;" og da han havde sagt det, udåndede han.
47 Xeetu wotadarata halaqqay hessa beyidi “haysi addezzi tumappe xillo asakoshin” giidi Xoossa galatides.
Men da Høvedsmanden så det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: "I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt."
48 Hessa beyanas heen shiiqidi derey wuri he hanidaysa beyidi tira ici icidi simmida.
Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de så, hvad der skete, og vendte tilbage.
49 Gido attin Yesussa kase lo7ethi erizayti wuri qassekka Galilappera iza kaalliza maccashati hessa xellishe haakki eqqida.
Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligeså de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og så dette.
50 Ayhuddista duulata asappe issay izikka Yosefo geetettiza issi daro keehanne xillo asa.
Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Rådsherre, en god og retfærdig Mand,
51 Izikka kase asay Yesussa bolla duulatishn he duulatan deenna. Izikka issi Armattiyaasa geetettiza Ayhuddista katama asa shin Xoossa kawotethi yanayisa naagishe gam7ides.
han havde ikke samtykket i deres Råd og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
52 Izikka Philaaxoossakko biiddi Yesussa anha immana mala Philaxosa woossidees.
han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
53 Philaxoossay izas ero gin Yosefoy anha masqale kocappe wothida mala xaaxxidi shuchchafe woocettida kase haray moogetonta duufon efidi wothides.
Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
54 He gallassay asay sanbbatas giigettiza gallas sanbbatay gelana hanes.
Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
55 Galilappe dendidi Yesussara yida maccashatikka Yosefo kaalli biiddi duufoza beydda. Yesussa anha wosit wothidakoone xellida.
Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og så Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
56 Heepe simmidi shittoone tiyiza miish giiggissida. Woggay giza mala sanbbata gallas shemppida.
Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
