Luqaassa 12
1 He wode daro derey ba giddon issay issara yedhistana gakanas shiiqi uttidashe Yesussay bena kaallizayta “Farsawista irshofe naagettite, hessikka lo7o qoodheppe qommo hano” gides.
Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: „Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg, som er Hykleri.
2 Qoncconta kamettidi attizaynne erettonta qotan attannay baa.
Men intet er skjult, som jo skal aabenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
3 Hessa gish inte geeman haasa7idazi wuri qoncce kezena, qassekka inte qol7an haythan sasukketi haasa7idazi wuri dere sinthan yootettana.
Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket paa Tagene.
4 Ta laggeto ta intes gizay asho xalla wodhanappe attin hara aykkokka oothanas dandda7ontaytas babbofite.
Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel og derefter ikke formaa at gøre mere.
5 Gido attin inte babbaanas bessizay oonakkoone ta intes bessana asho wodhidape guye ashonne shemponne issife gathi gaanname taman yegganas danda7izaysa babitte. Ee izas babbite gays. (Geenna g1067)
Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham! (Geenna g1067)
6 Gaashe kafo ichachchati nam77u santes bayzettettees, gido attin istafe issiniyokka Xoossi dogenna.
Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud.
7 Inte hu7e ithikey kumeth taybboon dees. hessa gish babbofite, daro gaashe kafotappe inte aadhdhista.
Ja, endog Haarene paa eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.
8 T intes yooays “ta gish asa sinthan markatiza asa wursos asa nay qassekka Xoossa kiitancha sinthan iza gish markkttana.
Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogsaa Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.
9 Gido attin asa sinthan tana kadida uray Xoossa kiitancha sinthan izi kaddistana.
Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.
10 Asa na bolla kawisha qaala haasa7iza uras naggaray wuri maaristana shin xillo ayanan cayiza uray maaretenna.
Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades.
11 Asay intena oykkidi dere haarizaytakkonne Godatizaytako mukurabe oykki efikko ay zarino ay giino gidi hirgofite.
Men naar de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.
12 Ays giiko inte haasa7ana koshizaysa xillo ayaanaay he wode intena tamaarsana.”
Thi den Helligaand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.”
13 Daro asa garsafe issi uray “tamaarisizayso ta ishay nu aawa lata miishshafe tana gakkizaysa taas immana mala izas yoota” gides.
Men en af Skaren sagde til ham: „Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.”
14 Yesussaykka “hayso tana inte bolla pirdiza daanna oothiday oonee?” gides.
Men han sagde til ham: „Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?”
15 Qassekka istas “asas daro miish deyikkokka shemppoy he duretethan deyonta gish naagetite, yiiqqetethafe intena keehi naagite” gides.
Og han sagde til dem: „Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror paa, hvad han ejer, selv om han har Overflod.”
16 Zarethidikka qasse istas leemuso hiz gidi yottidees “lo7ethi kath immiza gade Goda gidida issi dure asi dees.
Og han sagde en Lignelse til dem: „Der var en rig Mand, hvis Mark havde baaret godt.
17 He addezzika ba wozinan (ta kaththa shishshada wothizassoy bayndda gish ay oothoo?) gidi qoppides.
Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.
18 Addezzika (taas diza gootarata lalada hara aakkizaaz keexada kaththanne taas dizaz ubbaa izan shishshanna.
Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;
19 Ta shempiyokka ta shemppoye daro wodes gidiza kath shiishshida gish shemppa uttada ma, uya ufa7ista) gaana gides.
og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange Aar; slaa dig til Ro, spis, drik, vær lystig!
20 Gido attin (Xoossi haysso eeyazo ne shemppiyo hach omars neppe ekkana koyetes, hessa gish ne nees shiishshidays oonas gidanee?) gides.
Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til, som du har beredt?
21 Hessa gish Xoossa achchan dure gidonta bees miishshe shiishshiza asa wursethikka hessa mala.”
Saaledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud.”
22 Hessafe guye Yesussay bena kaallizaytas “intes ta yootays inte duusas ay maanakkonne, woykko inte bollas ay mayanaakkonne daro qoppofite.
Men han sagde til sine Disciple: „Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.
23 Ays giiko shemppoy kaththafe asatethi qasse mayoppe aadhdhees.
Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.
24 Quurota xellite zeretenna maaxetenna, kath shiishshiza gootaray istas baa shin Xoossi ista muzees. histtikko inte istafe keehi adhdheketii?
Giver Agt paa Ravnene, at de hverken saa eller høste, og de have ikke Forraadskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?
25 Gido attin intefe darsi qoppidi ba laytha bolla issi gallas gujjana dandda7izay oonee?
Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?
26 Histtikko guutha miish oothooy intes dandda7etontashshe ays hara miishshas keehi qoppetii?
Formaa I altsaa ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?
27 Ciishshati waanidi diccizaakkonne ane xellite, waayyettenna, suqettenna gido attin ta intes yootays Solomoneykka giita asa shin istafe issineytho maybeynna.
Giver Agt paa Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
28 Histtikko Xoossi hach beettiddi wonto taman wodhana maata hayssatho mayziza gidikko inteno amannoy paccidayto intena wosit aathi mayizanee?
Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som i Dag staar og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!
29 Hessa gish ay minoo ay maynoo giidi inte wozinay darsi qoppofo.
Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!
30 Biitta bollan diza asi wuri hayssa koyees, gido attin hayssi wuri intes koshizayyssa inte salo aaway eres.
Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig.
31 Wursofekka koyrothidi Xoossa kawotethi koyite hayssi wuri intes gujjeti imettanna.
Men søger hans Rige, saa skulle disse Ting gives eder i Tilgift.
32 Inteno guutha mehe wude mala gididayto kawotethi intes immanas inte aawa lo7o qofa gidida gish babbofite.
Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.
33 Intes dizayssa bayziddi manqotas immite, kaysoy ekkonta son, bil77ay montason, cimonta korojjon wuronta miish salon shiishshite.
Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.
34 Inte wozinay inte miish dizason daana.
Thi hvor eders Skat er, der vil ogsaa eders Hjerte være.
35 qaqnthan gixxidi giigetite, inte poo7oykka poo77o,
Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!
36 Ista Goday bulachcha diggisappe simmidi yaanashe naagetizaytanne izi yiidi pengge qoxishin elle doyanas giigi uttida asata milatite.
Og værer I ligesom Mennesker, der vente paa deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, naar han kommer og banker paa, kunne lukke op for ham.
37 Ista Goday yiza wode dhiskonta naagidi uttida ashshkarati isti anjjettidayta, ta intes tumu gays ista Goday bees qaanthan gixxi eqqidi ista maaddan utisidi muzana.
Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gaa om og varte dem op.
38 Omars woykko gidi giddoth yiidi isti dhiskkonta dishin demmikko he ashshkarati anjjettidayta.
Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.
39 Kaysoy ay wode yaanakkon eriza gididakko keeththa Goday kaysoy bookkishin co7u giidi besoonttayssa erite.
Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
40 Asa nay inte qopponta woden yanayisa eridi intekka giigetidi naagite.”
Vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.”
41 Phexirosaykka “Godo hayssa leemuso ne yootizay nuus xallaye wurso asasara yootizayii?” gides.
Men Peter sagde til ham: „Herre! siger du denne Lignelse til os eller ogsaa til alle?”
42 Godaykka “histtikko beso asas koshshiza woden quma immana mala keethaddey keeththa asa bolla wothiza amanettidda wozinama asi oonee?” giidi zaarides.
Og Herren sagde: „Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?
43 Goday simmiishni hessaththo oothishe beettizaddey izi anjjettidadde.
Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes.
44 Ta intes tumu gays bees diza miish wurso bolla he ura goddasna.
Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
45 Gido attin he uray ta Goday elle yeena gam7ana giidi qoppidi addenne macca ashshkarata bukkikko, qassekka koyida mala miidi uyidi mathotikko
Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: „Min Herre tøver med at komme” og saa begynder at slaa Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,
46 he ura Goday izi qopponta gallassan yaana giidi sidhonta saatten yana. yiidikka iza qanxerethidi iza exa amanonttaytara issife oothanna.
da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro.
47 Be Goda qofa eridi giigetontaynne Goda shene oothonta ashshkaray iita shoch shocettana.
Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;
48 Gido attin eronta dishe shochas bessiza mooro oothida ashshkaray guuthara shocistana. Daro imetida asa wursofe daroy koyetes, daro haddara ekkida urappe daroy koyetes.
men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have faa Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.
49 Tani yiday biitta bollan tama eethanassa. He tamay ha7i eexxi kezidakko tana daro ufaysanashin.
Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!
50 Gido attin tani xamaqistana xinqatay dees, he xinqatay polistanashe tani keeha metotettadis.
Men en Daab har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!
51 Intes tani biitta bolla saro ehanna yida milatizee? Gideenna, ta intes yootays tani yiday issa issafe shaakanassa.
Mene I, at jeg er kommen for at give Fred paa Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid.
52 Haysafe sinthan issi keeththan ba giddon shaakettida ichachu asati daana. Nam77ati heezata bolla heezati nam77ata bolla denddidi ba garssan shaakistanna.
Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.
53 Aaway ba attumma na bolla, attumma naykka ba aawa bolla, aaya ba macca nay bolla maca nayakka ba aayeyi bolla, bolota ba na machchey bolla, na machaka ba boloti bolla denddidi ba garsan shaakistana.
De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder.”
54 Qassekka derezas “inte awa arshey mokiza bagara shaaray kezishin beyidi elleraka iray yana gees geista inte gida malaka hanes.
Men han sagde ogsaa til Skarerne: „Naar I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker saaledes.
55 Duge baggara pude carkishshin gallassay ho7o gidana geista, inte gida malaka hanes.
Og naar I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede; og det sker.
56 Inteno lo7o milatiza iitato saloysanne sa7a medha beyidi hananayisa ereista shin histini ha wodeza eroy intena waani xoonizee?
I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?
57 Histikko inte ays tuma firdeketii?
Og hvorfor dømme I ikke ogsaa fra eder selv, hvad der er det rette?
58 Ne morkera daana sinthan eqqana bishin buro oge bollan dashe izara giigana oge maqqa, ne histonta agikko nena gochchidi daana sinth efana, daannaykka nena aathiddi halaqas immana, halaqaykka nena woynen yeggana.
Thi medens du gaar hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør dig Flid paa Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.
59 Ta nees yootays daannay firdida wursetha santime qanxa wursana gakanas heepe kezaka.”
Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt endog den sidste Skærv.”
