Yanisa Mishiracho 7
1 Hesafe guye Yesussay galila garssan yuyettdees, gido attin Yuhudan yuyanas kooybeeyna, gasooykka Ayhudat iza wodhana kooyza gishshasiko.
Og derefter gikk Jesus omkring i Galilea; for han vilde ikke gå omkring i Judea, fordi jødene stod ham efter livet.
2 He wode Ayhudata dase Ba77eley matti uttdes.
Og jødenes høitid, løvsalenes fest, var nær.
3 Hesa gish Yesussa ishshati izakoo shiqqidi hizzigida. “nena kallizayt ne ooththiza oosoza beyana mala ne heyssafe denddada Yuhuda dere ba.
Hans brødre sa da til ham: Dra bort herfra og gå til Judea, forat også dine disipler kan få se de gjerninger som du gjør!
4 Gasooykka qooccen erristana koyzadey ba ooso geeman oothena, neka heytantta wursa ooththashe nena allamen qoonccsana koshshes.”
for ingen gjør noget i lønndom og attrår dog selv å være almindelig kjent; gjør du sådanne ting, da åpenbar dig for verden!
5 Istt hessa gida gasooy iza ishshataka gidin izan ammanonttayta gidida gishshasiko.
For heller ikke hans brødre trodde på ham.
6 Yesussayka isttas hizzigides. “ta wodey buroo gakiibeyna, inte wodey gidiko wuriso wode intes gigako.
Jesus sier til dem: Min tid er ennu ikke kommet; men eders tid er alltid forhånden.
7 Deerey intena ixxana danddaena, tana gidikoo ixxes, gasooyka ta allame oosoy iita gididdaysa izas markkattza gishshasiko.
Verden kan ikke hate eder; men mig hater den fordi jeg vidner om den at dens gjerninger er onde.
8 Hai inte gede ba77elezaso bite, tass wodey gakontta gish hayssa ha Ba77elezaso bikke.”
Dra I op til høitiden! jeg drar ikke op til denne høitid; for min tid er ennu ikke fullkommet.
9 Hesa gidii Yesussay Galilan attdess.
Da han hadde sagt dette til dem, blev han i Galilea.
10 Gido attin iza ishshat Ba77elezaso bidappe guye Yesussay qonccera gidontta qotara ba77elezaso bidees.
Men da hans brødre hadde draget op til høiden, da drog også han der op, dog ikke åpenbart, men som i lønndom.
11 Ayhudat iza “awan diize?” gishe Ba77elezason koydda.
Jødene lette da efter ham på høitiden og sa: Hvor er han?
12 Deereyka Iza gish garisara sasuqi hasaettdes. issi issi asat “izi loo7o asakoo” gishin bagay qase “loo7o gidena izi dere baleththes” gides.
Og det blev mumlet meget om ham blandt folket; nogen sa: Han er en god mann, men andre sa: Nei, han fører folket vill.
13 Gido attin Ayhudata dannatas babiza gish oonnika iza gish qoonccen hasaibeyna.
Dog talte ingen fritt ut om ham, av frykt for jødene.
14 Ba77elezii wurana baaga gakishin Yesussay xoossa keeth bidi tammariso oykkdees.
Men da det allerede var midt i høitiden, gikk Jesus op i templet og lærte.
15 Ayhudat “haysii addezi tammarontta dishshe hayssa wursi woostti erride” gidi malaletidda.
Jødene undret sig da og sa: Hvor har han sin lærdom fra, han som ikke er oplært?
16 Hessa gish Yesussay hizzgdes. “ta tammarithiza timmiritey tana kittda ta Aawape immetides attin tape gidenna.
Jesus svarte dem og sa: Min lære er ikke min, men hans som har sendt mig;
17 Tana kittdaysa sheene ooththana koyzadeey dikko haysii ha timmiritey Xoossafe beetdaysa woykko ta tape hasaidaysa gidikkoka errana.
vil nogen gjøre hans vilje, han skal kjenne om læren er av Gud, eller om jeg taler av mig selv.
18 Bepe hasaizadeey ba boncho koyyes, kittidade boncho koyzadeey gidiko izi tummancha, wordooy iza bolla denna.
Den som taler av sig selv, søker sin egen ære; men den som søker hans ære som har sendt ham, han er sanndru, og det er ikke urettferdighet i ham.
19 Mussey intes woga immidess gideene? gidikkoka inte garisan wog nagii poliidadey oonka deena, inte azass tana wodhana koyeti?”
Har ikke Moses gitt eder loven? Og ingen av eder holder loven. Hvorfor står I mig efter livet?
20 Deereyka iza “ne bolla dayydanthth dees! ne wodhana kooyzay oonne?” gidees.
Folket svarte: Du er besatt; hvem står dig efter livet?
21 Yesussayka isttas hizzgi zarides “ta issi ooso ooththadiss inte wurikka hano ha oosoy malaleteista.
Jesus svarte og sa til dem: En gjerning gjorde jeg, og I undrer eder alle over den.
22 Musseey intes qaxxara woga immidees, he wogayyka immeetiday kase aawatape beetidees attin Mussepe gidena. histtin hekko intekka sambbatta gaalasiika asse qaxxarista.
Moses har gitt eder omskjærelsen - ikke så at den er fra Moses, men fra fedrene - og I omskjærer et menneske på sabbaten;
23 Histtiko Musse wogay sharetontta mala assi smbbata gaalas qaxaretiysa gidiko histtin ta sambbata gaalas asas kummetha asateth paththiin azzas ta bolla hanqqetet?
når nu et menneske blir omskåret på sabbaten, forat Mose lov ikke skal brytes, harmes I da på mig fordi jeg har gjort et helt menneske friskt på sabbaten?
24 Suurre pirda pirdite attin asa ayfeso xeelidi maadoo pirda pirdofite.”
Døm ikke efter synet, men døm en rettferdig dom!
25 Yerusalame asape issi issi asat hizzgda “istt woodhana koyza addezii hayssa gideene?”
Nogen av dem som hørte hjemme i Jerusalem, sa da: Er det ikke ham de står efter livet?
26 heko izi qoonccen hasaees shin istt iza aykooka gibeytena, haysii xoossay kittidade giddidaysa dannat tummu eerizoshsha?
Og se, han taler fritt ut, og de sier ikke et ord til ham; skulde virkelig våre rådsherrer være blitt overtydet om at han er Messias?
27 Histtin haysii addeezi awa asakone nu erroos, xoossay kitiddadey yishshin qaasse izi awapekone errizadey oonnika deena,
Men om denne mann vet vi hvor han er fra; men når Messias kommer, vet ingen hvor han er fra.
28 Hesa gish Yesussay xoossa keeththan tammarththishe ba qaala dhoqu histtdi “inte tana tummu errata, ta awape yidakone inte errata, gido attin tan ta sheenen yabeykke, tana kittdaysi izi tummancha, gidoshin inte qasse iza errekkista.
Mens nu Jesus lærte i templet, ropte han ut: Både kjenner I mig, og I vet hvor jeg er fra; og av mig selv er jeg dog ikke kommet; men det er i sannhet en som har sendt mig, han som I ikke kjenner.
29 Ta gidikoo iza achchafe yida gishshine izi tana kittda gish ta iza errays” gidees.
Jeg kjenner ham; for fra ham er jeg, og han har utsendt mig.
30 Hesa woode iza oykanass koydaa, gido attin buroo wodey gakibeyna gish oonnika oykkbeyna.
De søkte da å få grepet ham; men ingen la hånd på ham, for hans time var ennu ikke kommet.
31 Gido attin derezape darooy izan ammanides, asay hizgidees “xoossay kittiddadey yizza wode haysi addezi ooso malatape bollaara hara ootthhane?”
Men av folket var det mange som trodde på ham, og de sa: Når Messias kommer, mon han da vil gjøre flere tegn enn denne har gjort?
32 Assay Yesussa gish garssara sasuketi hasaishshin Parssawet siyda, hessa gish qeessista halaqatne parssawet yesussa oykkanas Xoossa keethth pengge naggizayta yediida.
Fariseerne hørte folket mumle dette om ham, og yppersteprestene og fariseerne sendte tjenere avsted for å gripe ham.
33 He wode Yesussay “ta intenara guuththa wode dashshana, hessafe guye tana kittidaysako simma bana.
Jesus sa da: Ennu en kort tid er jeg hos eder, så går jeg bort til ham som har sendt mig.
34 Inte tana koyana shin demekkista, inte ta dizzaso yanas danddaekeista.”
I skal lete efter mig og ikke finne mig, og der hvor jeg er, kan I ikke komme.
35 Hesa gish Ayhudata dannat ba garssan issay issara, “haysi addezii nu demmontta mala awa baneshsha? oonne errizzay Girikista giddo laleti diza Ayhuddatakoo bidi Girikista tammarisanesha?
Jødene sa da til hverandre: Hvor vil han gå bort, siden vi ikke skal finne ham? Mon han vil gå til dem som er spredt omkring blandt grekerne, og lære grekerne?
36 Izi (inte tana koyana shin demekkista, ta dizasoo inte yanas danddaekista gishin hes ay gusee?)” gida.
Hvad er dette for et ord han sa: I skal lete efter mig og ikke finne mig, og der hvor jeg er, kan I ikke komme?
37 Ba77eleeza wurithetha gita gaalas Yesussay dendidii eqqidne ba qaala dhoqu histtdii “hethth sammottda urray dikoo ha taakko yidi uuyoo.
Men på den siste, den store dag i høitiden stod Jesus og ropte ut: Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
38 Maxxafay gida mala tana ammanizadefe deyoo haththa pullitooy pullitana.” gidees.
Den som tror på mig, av hans liv skal det, som Skriften har sagt, rinne strømmer av levende vann.
39 Izi hessa gidaay izan ammanizayt buropee ekkana xiilo ayana gishshasiko, gasooyka yesussay boonchetza wodey buroo gakontta gish xiilo ayanay buroo qoonccoontta immetibeyna.
Dette sa han om den Ånd som de skulde få som trodde på ham; for Ånden var ennu ikke kommet, fordi Jesus ennu ikke var herliggjort.
40 Hessa gish derezape issi issi asat he qaala siydii “yana giza nabey tummape hayssakoo” gida.
Nogen av folket sa nu, da de hørte disse ord: Dette er i sannhet profeten.
41 “Harati haysii xoossay kittiddadeko” gida. baggayyt qasse “xoossay kittiddadey Gliilape waan yane?
Andre sa: Dette er Messias. Andre igjen sa: Messias kommer da vel ikke fra Galilea?
42 xoossay kittiddadey Dawitte zeereththape yeletanaysane dawitte katamma Bettelemepe yanaysii kase geshsha maxxafan xaafetibeyne?” gida.
Har ikke Skriften sag at Messias kommer av Davids ætt og fra Betlehem, den by hvor David var?
43 Hessa gish iza gaason derey ba gidoon shaaketi wodhides.
Det blev da splid iblandt folket for hans skyld.
44 Isttafe issi issi asat iza oykkana koyda, gido attin oonikka oykibbeyna.
Og nogen av dem vilde gripe ham; men ingen la hånd på ham.
45 Hessafe guye xoossa keeth naggizayt qeessata hallaqatakone Parisawettako simmid bida, izetika “aazas iza ekontta yidet?” gida.
Tjenerne kom da til yppersteprestene og fariseerne, og disse sa til dem: Hvorfor har I ikke ført ham hit?
46 Wootadaretika zaridi “ha addezi hasaizaysa mala ay assika hasai errena” gida.
Tjenerne svarte: Aldri har noget menneske talt således som denne mann.
47 parssaweti istta “intekka baletidet?” gida.
Fariseerne svarte dem da: Har også I latt eder dåre?
48 dannatape woykoo parssawistape iza ammanidayt dizosha?
Har vel nogen av rådsherrene trodd på ham, eller nogen av fariseerne?
49 Haysii mussee woga errontta derey tummape qanggetdaysa.
Men denne hop som ikke kjenner loven, er forbannet.
50 Haysafe kasse Yesussako bida Parssawistape isa gidida niqoodimoosay isttas
Nikodemus, han som før engang var kommet til ham, og som var en av dem, sier til dem:
51 “Nu wogan issi mottetizadey ba mottos malththe immin siyonttane izi ay ooththidakone erretontta dishshin pirday pirdeet errize?” gides.
Vår lov dømmer da vel ikke nogen uten at de først har hørt ham og fått vite hvad han har gjort?
52 Isttika “neka galila asse? galilape nabey denddontaysa qoorerethada gakka erraa” gida.
De svarte ham: Kanskje du også er fra Galilea? Ransak, så skal du se at ingen profet kommer fra Galilea!
53 hessafe guye isay isay beso bides.
Og de gikk hver til sitt.
