Yanisa Mishiracho 7
1 Hesafe guye Yesussay galila garssan yuyettdees, gido attin Yuhudan yuyanas kooybeeyna, gasooykka Ayhudat iza wodhana kooyza gishshasiko.
Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slå ham ihjel.
2 He wode Ayhudata dase Ba77eley matti uttdes.
Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
3 Hesa gish Yesussa ishshati izakoo shiqqidi hizzigida. “nena kallizayt ne ooththiza oosoza beyana mala ne heyssafe denddada Yuhuda dere ba.
Da sagde hans Brødre til ham: "Drag bort herfra og gå til Judæa, for at også dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
4 Gasooykka qooccen erristana koyzadey ba ooso geeman oothena, neka heytantta wursa ooththashe nena allamen qoonccsana koshshes.”
Thi ingen gør noget i Løndom, når han selv ønsker at være åbenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!"
5 Istt hessa gida gasooy iza ishshataka gidin izan ammanonttayta gidida gishshasiko.
Thi heller ikke hans Brødre troede på ham.
6 Yesussayka isttas hizzigides. “ta wodey buroo gakiibeyna, inte wodey gidiko wuriso wode intes gigako.
Da siger Jesus til dem: "Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Hånden.
7 Deerey intena ixxana danddaena, tana gidikoo ixxes, gasooyka ta allame oosoy iita gididdaysa izas markkattza gishshasiko.
Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.
8 Hai inte gede ba77elezaso bite, tass wodey gakontta gish hayssa ha Ba77elezaso bikke.”
Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet."
9 Hesa gidii Yesussay Galilan attdess.
Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
10 Gido attin iza ishshat Ba77elezaso bidappe guye Yesussay qonccera gidontta qotara ba77elezaso bidees.
Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han også selv op, ikke åbenlyst, men lønligt.
11 Ayhudat iza “awan diize?” gishe Ba77elezason koydda.
Da ledte Jøderne efter ham på Højtiden og sagde: "Hvor er han?"
12 Deereyka Iza gish garisara sasuqi hasaettdes. issi issi asat “izi loo7o asakoo” gishin bagay qase “loo7o gidena izi dere baleththes” gides.
Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: "Han er en god Mand;" men andre sagde: "Nej, han forfører Mængden."
13 Gido attin Ayhudata dannatas babiza gish oonnika iza gish qoonccen hasaibeyna.
Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.
14 Ba77elezii wurana baaga gakishin Yesussay xoossa keeth bidi tammariso oykkdees.
Men da det allerede var midt i Højtiden. gik Jesus op i Helligdommen og lærte.
15 Ayhudat “haysii addezi tammarontta dishshe hayssa wursi woostti erride” gidi malaletidda.
Jøderne undrede sig nu og sagde: "Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?"
16 Hessa gish Yesussay hizzgdes. “ta tammarithiza timmiritey tana kittda ta Aawape immetides attin tape gidenna.
Da svarede Jesus dem og sagde: "Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.
17 Tana kittdaysa sheene ooththana koyzadeey dikko haysii ha timmiritey Xoossafe beetdaysa woykko ta tape hasaidaysa gidikkoka errana.
Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
18 Bepe hasaizadeey ba boncho koyyes, kittidade boncho koyzadeey gidiko izi tummancha, wordooy iza bolla denna.
Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.
19 Mussey intes woga immidess gideene? gidikkoka inte garisan wog nagii poliidadey oonka deena, inte azass tana wodhana koyeti?”
Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slå mig ihjel?"
20 Deereyka iza “ne bolla dayydanthth dees! ne wodhana kooyzay oonne?” gidees.
Mængden svarede: "Du er besat; hvem søger at slå dig ihjel?"
21 Yesussayka isttas hizzgi zarides “ta issi ooso ooththadiss inte wurikka hano ha oosoy malaleteista.
Jesus svarede og sagde til dem: "Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.
22 Musseey intes qaxxara woga immidees, he wogayyka immeetiday kase aawatape beetidees attin Mussepe gidena. histtin hekko intekka sambbatta gaalasiika asse qaxxarista.
Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske på en Sabbat.
23 Histtiko Musse wogay sharetontta mala assi smbbata gaalas qaxaretiysa gidiko histtin ta sambbata gaalas asas kummetha asateth paththiin azzas ta bolla hanqqetet?
Dersom et Menneske får Omskærelse på en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede på mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask på en Sabbat?
24 Suurre pirda pirdite attin asa ayfeso xeelidi maadoo pirda pirdofite.”
Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!"
25 Yerusalame asape issi issi asat hizzgda “istt woodhana koyza addezii hayssa gideene?”
Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, som de søge at slå ihjel?
26 heko izi qoonccen hasaees shin istt iza aykooka gibeytena, haysii xoossay kittidade giddidaysa dannat tummu eerizoshsha?
Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Rådsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
27 Histtin haysii addeezi awa asakone nu erroos, xoossay kitiddadey yishshin qaasse izi awapekone errizadey oonnika deena,
Dog vi vide, hvorfra denne er; men når Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er."
28 Hesa gish Yesussay xoossa keeththan tammarththishe ba qaala dhoqu histtdi “inte tana tummu errata, ta awape yidakone inte errata, gido attin tan ta sheenen yabeykke, tana kittdaysi izi tummancha, gidoshin inte qasse iza errekkista.
Derfor råbte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: "Både kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.
29 Ta gidikoo iza achchafe yida gishshine izi tana kittda gish ta iza errays” gidees.
Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig."
30 Hesa woode iza oykanass koydaa, gido attin buroo wodey gakibeyna gish oonnika oykkbeyna.
De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Hånd på ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.
31 Gido attin derezape darooy izan ammanides, asay hizgidees “xoossay kittiddadey yizza wode haysi addezi ooso malatape bollaara hara ootthhane?”
Men mange af Folket troede på ham, og de sagde: "Når Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?"
32 Assay Yesussa gish garssara sasuketi hasaishshin Parssawet siyda, hessa gish qeessista halaqatne parssawet yesussa oykkanas Xoossa keethth pengge naggizayta yediida.
Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
33 He wode Yesussay “ta intenara guuththa wode dashshana, hessafe guye tana kittidaysako simma bana.
Da sagde Jesus: "Endnu en liden Tid er jeg hos eder, så går jeg bort til den, som sendte mig.
34 Inte tana koyana shin demekkista, inte ta dizzaso yanas danddaekeista.”
I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme."
35 Hesa gish Ayhudata dannat ba garssan issay issara, “haysi addezii nu demmontta mala awa baneshsha? oonne errizzay Girikista giddo laleti diza Ayhuddatakoo bidi Girikista tammarisanesha?
Da sagde Jøderne til hverandre: "Hvor vil han gå hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gå til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
36 Izi (inte tana koyana shin demekkista, ta dizasoo inte yanas danddaekista gishin hes ay gusee?)” gida.
Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?"
37 Ba77eleeza wurithetha gita gaalas Yesussay dendidii eqqidne ba qaala dhoqu histtdii “hethth sammottda urray dikoo ha taakko yidi uuyoo.
Men på den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og råbte og sagde: "Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
38 Maxxafay gida mala tana ammanizadefe deyoo haththa pullitooy pullitana.” gidees.
Den, som tror på mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme:"
39 Izi hessa gidaay izan ammanizayt buropee ekkana xiilo ayana gishshasiko, gasooyka yesussay boonchetza wodey buroo gakontta gish xiilo ayanay buroo qoonccoontta immetibeyna.
Men dette sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham, skulde få; thi den Helligånd var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.
40 Hessa gish derezape issi issi asat he qaala siydii “yana giza nabey tummape hayssakoo” gida.
Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: "Dette er sandelig Profeten."
41 “Harati haysii xoossay kittiddadeko” gida. baggayyt qasse “xoossay kittiddadey Gliilape waan yane?
Andre sagde: "Dette er Kristus;" men andre sagde: "Mon da Kristus kommer fra Galilæa?
42 xoossay kittiddadey Dawitte zeereththape yeletanaysane dawitte katamma Bettelemepe yanaysii kase geshsha maxxafan xaafetibeyne?” gida.
Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?"
43 Hessa gish iza gaason derey ba gidoon shaaketi wodhides.
Således blev der Splid iblandt Mængden om ham.
44 Isttafe issi issi asat iza oykkana koyda, gido attin oonikka oykibbeyna.
Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Hånd på ham.
45 Hessafe guye xoossa keeth naggizayt qeessata hallaqatakone Parisawettako simmid bida, izetika “aazas iza ekontta yidet?” gida.
Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: "Hvorfor have I ikke ført ham herhen?"
46 Wootadaretika zaridi “ha addezi hasaizaysa mala ay assika hasai errena” gida.
Tjenerne svarede: "Aldrig har noget Menneske talt således som dette Menneske."
47 parssaweti istta “intekka baletidet?” gida.
Da svarede Farisæerne dem: "Ere også I forførte?
48 dannatape woykoo parssawistape iza ammanidayt dizosha?
Mon nogen af Rådsherrerne har troet på ham, eller nogen af Farisæerne?
49 Haysii mussee woga errontta derey tummape qanggetdaysa.
Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet."
50 Haysafe kasse Yesussako bida Parssawistape isa gidida niqoodimoosay isttas
Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:
51 “Nu wogan issi mottetizadey ba mottos malththe immin siyonttane izi ay ooththidakone erretontta dishshin pirday pirdeet errize?” gides.
"Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og får at vide, hvad han gør?"
52 Isttika “neka galila asse? galilape nabey denddontaysa qoorerethada gakka erraa” gida.
De svarede og sagde til ham: "Er også du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstår nogen Profet fra Galilæa."
53 hessafe guye isay isay beso bides.
Og de gik hver til sit Hus.
