< Yaqobeppe 3 >

1 Ta ishato intefe daroti astamarista gidopeto, gaasoykka nu astamare gididayti aadhetha pirda ekanaysa inte ereista.
Mine Brødre! ikke mange af eder bør blive Lærere, saasom I vide, at vi skulle faa en desto tungere Dom.
2 Nu wurikka daro miishan dhuphetoos. Hasa7an dhuphetontadey dikko izi ba asateth loo7athi naganaas danda7iza kumetha asakko.
Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom nogen ikke støder an i Tale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til ogsaa at holde hele Legemet i Tømme.
3 Nuni parazota azazanaas bixxala barsidi nu koyda mala istta azazoos.
Men naar vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, for at de skulle adlyde os, saa dreje vi ogsaa hele deres Legeme.
4 Woykko ane markabista xeelite. Ay gitatanne carikon lagetizayta gidikokka marikabe lagiizadey qeeri laafa laagiza misheyira ba koyizaso efees.
Se, ogsaa Skibene, endskønt de ere saa store og drives af stærke Vinde, drejes med et saare lidet Ror, hvorhen Styrmandens Hu staar.
5 Hessathokka asatetha garisan inxxarisi guuthu gida utada giita wollqama oothoro oothoristaysu, qeeri tamay gita wora wostti xuuggi dhaysiizakonne ane yuushi qoppiite.
Saaledes er ogsaa Tungen et lille Lem og fører store Ord. Se, hvor lille en Ild der stikker saa stor en Skov i Brand!
6 Inxxarasikka ba bagara tama malakko. Nu asatetha gidon diza iitta alamekko. Asatetha wursa tuniisaysunne asatetha bolla tama gujawusu, besiika gaaname taman xugistana. (Geenna g1067)
Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfærdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætter Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede. (Geenna g1067)
7 Mehey do7ayka kafoti hayssathokka biita bolla gochetizaytinne abba gidon diza medhetethata wursi asi harana danda7esinne istikka haraettida.
Thi enhver Natur, baade Dyrs og Fugles, baade Krybdyrs og Havdyrs, tæmmes og er tæmmet af den menneskelige Natur;
8 Gido attin inxxars haranaas danda7ida uray oonikka dena. Wodhiiza maridzdzey izin kumidaronne iza shemppa ekontta iitta mishshikko.
men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødbringende Gift.
9 Nuni nu inxxarasayra Godanne Aawa anjjoos. Izinkka Xoossa lemison medhetida asa nayta zaaridi qangoos.
Med den velsigne vi Herren og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere blevne til efter Guds Lighed.
10 Anjjoynne qangethi issi duunara keezes. Ta ishato hessi hessaththo hananaas bessena.
Af den samme Mund udgaar Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke være saa.
11 Issi pullto ollafe mal7o haththinne camo haththi pullti erizee?
Mon en Kilde udgyder sødt Vand og besk Vand af det samme Væld?
12 Ta ishato Balase geetettiza miiththi woyra ayfe woykko woyine miiththi Balase miiththa ayfe ayfanaas danda7ize? Hesathokka camiza hathefe mall7iza haththi bistana danda7ena.
Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliven, eller et Vintræ Figener? Heller ikke kan en salt Kilde give fersk Vand.
13 Inte garathafe akekara diza ciincca uray oone? cinccay diza gidiko ane ba ootho ashketethan cinccatethara ba loo7o dussan besso.
Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed!
14 Qasse camonne qaanatey intena xalala dosiza hanoy inte wozinan diza giikko ootoroteth intes siyetofo. Tumaka kadopiite.
Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden!
15 Hiini mala eratethiya salloppe gidiku. Hina qasse biittafe; ashopene xala7eppekko.
Dette, er ikke den Visdom, som kommer ovenfra, men en jordisk, sjælelig, djævelsk;
16 qanateyinne berika bena siqqoy dizason wasoynne iitta oothoy wuri dees.
thi hvor der er Avind og Rænkesyge, der er Forvirring og al ond Handel.
17 Sallope gidida eratethiya gidikko koyro geshshikko, guyepekka saroteth dosizaro, danda7izaaro, ero gizaro, marotethinne loo7o ayfey kumidarokko. Qasse worodo madontaronne ulon geney bayndaro.
Men Visdommen herovenfra er først ren, dernæst fredsommelig, mild, føjelig, fuld af Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk, uden Skrømt.
18 Saroteth dosiza asati sarotethan zeridi xillotetha ayfe maxeettes.
Men Retfærdigheds Frugt saaes i Fred for dem, som stifte Fred.

< Yaqobeppe 3 >