Kitetidayta Ootho 8
1 Sawuleyka isixxipanose hayqon isttara qofan gagidees. He wode Yerusalamen diza ammanizayta bolla gitta goodetethi denddides. Kittetidayti atta ammanizayti wuri yuda awurajjanine saamariya awurajjan wursion lalletida.
Og på den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.
2 Ayana ooson miinni eqqida asati Isixxifanose moggidi, izas daroo yeekkida.
Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.
3 Sawuley qasse wossa keeththa dhayssanas giixxi denddides. Ammaniza asa issa issa keethi gellidi maccatane addista goochi goochi keesiddi qasho keeththan yeegides.
Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak både Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.
4 Laalletidayti wuri ba bidason bidason Xoossa qaala yootida.
Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.
5 Pilphphossaykka Sammariya geetettiza kaatama wodhdhidi asas kiristtossa sabakkides.
Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.
6 Daro derey Pilphphossay ooththiza malata beeydi izzi yootiza qaala wozinappe lo7ethi siyides.
Og Skarerne gave endrægtigt Agt på det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og så de Tegn, som han gjorde.
7 Tuuna ayannatikka daroo asappe wassi wassi kezzida. daro too siillattine wobeetiikka paxxida.
Thi der var mange, som havde urene Ånder, og af hvem disse fore ud, råbende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredte.
8 Hessa gish he kaatamma asay daroo uhaaththaa7etides.
Og der blev en stor Glæde i denne By.
9 Gido attin hessafe kase he kaattamayin maro marotiidi Sammariya asa daroo malalisizaz ooththiza issi Simmona giza maroy dees. Izikka bena giita asa mala qoodizade.
Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.
10 Assay wuri guuthatappe gitata gakkanaas wurikka “haysi addezi gitta wolqama geetettiza Xoossa wolqako” gishe izi giza wursi wozinape siyees.
På ham gave alle Agt, små og store, og sagde: "Det er ham, som man kalder Guds store Kraft."
11 Daroo wode ba marrotetha ooson asa malalisida gish asay iza wozinappe kaalishe gam7ides.
Men de gave Agt på ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.
12 Gido attin Pilphphossay Xoossa kawootetha gishine Yesuss kiristtossa gish sabbakkiidayssa siyidi ammanniida maccashayne atummassay xammaqetides.
Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, både Mænd og Kvinder.
13 Simmonaykka ammaniid xammaqetides. Pilphphossakka kaalli bidi haniza giita mallata beeyidi malaletides.
Men Simon troede også selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han så Tegn og store, kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.
14 Yerusalamen diza kitetidayti, Sammariya asay Xoossa qaala ekkidi amanidayssa siydi Phixxirossane Yanissa isttakko kittida.
Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,
15 Isttikka Sammariya gakkidi ammanida asay Xiillo Ayana ekkana mala asas woossida.
og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de måtte få den Helligånd;
16 Gasoykka he wode istti coo Yesussa sunththan xamaqetida attin buroo Xiillo Ayanay isttafe issade bollakka woodhdhibeyna.
thi den var endnu ikke falden på nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.
17 Hessa gish Phixxirossayne Yanissay ba kushshe asa bolla woththin asay Xiillo Ayana ekkides.
Da lagde de Hænderne på dem, og de fik den Helligånd.
18 Simonaykka kitetidayti kushshe woththi wossin Xiillo Ayanay imeetizayssa beeydi Phixxirossasine Yanissas miishshe eekki yiddi
Men da Simon så, at den Helligånd blev given ved Apostlenes Håndspålæggelse, bragte han dem Penge og sagde:
19 “Ta iza bolla ta kushshe woththizadey wuri xiillo ayana ekkana mala hayssa mala godateeth taskka immite” giin,
"Giver også mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne på, han må få den Helligånd."
20 Phixxirossay izas zaaridi “Xoossa immotethi ne mishshan shammana qoppiida gish neni ne mishshara isfe dhaya.
Men Peter sagde til ham: "Gid dit Sølv må gå til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.
21 Ne wozinay Xoossa sinththan suure gidontta gish nes hayssa ha oosozan gishay woykko eexxa deena.
Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.
22 Hayssa ne iitatetha gish ha7i elle marotethan gella, nes Goda wossa, hayssa ne wozina qoohaaththaa nes atto ganakone oone errizay.
Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Påfund måtte forlades dig.
23 Gasoykka neni iitatethan kummidaysane makal77an qachchista uttidaysi taas bettees” gides.
Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke."
24 Simmonaykka zaaridi “Inte gida yootappe aykoykka ta bolla gakontta mala tas Goda wossiti” gides.
Men Simon svarede og sagde: "Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig."
25 Phixxirossayne Yanissay Goda qaala markkatidayssafene qonccisi yootidayssafe guye daroo Sammariya manddarattan mishshiracho sabbakishe Yerusalame simmida.
Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.
26 Goda kitanchay pilphphoossa “dendda! Yerussalameppe duge baggara gede Gaaza ehaaththaiiza baazo oggara ba” gides.
Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: "Stå op og gå mod Syd på den Vej, som går ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde."
27 Izikka denddi bides. Hinddako geetettiza Tophiya kawooya ba keeththanine ba kawootethan diza wurso mishsha bolla allafetethan woththida issi Tophiya gunddula assi izara gaggides. He addezi Xoossas goynana Yerusalame bides.
Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.
28 Izi heppe simmishe paara gaaren uttidi nabe Issayasa maaxxafa nababes.
Og han var på Hjemvejen og sad på sin Vogn og læste Profeten Esajas.
29 Ayanay pilphphoossa “Ba sekki paara gaarezakko shiiqa” gides.
Men Ånden sagde til Filip:"Gå hen og hold dig til denne Vogn!"
30 Pilphphoossaykka eesotidi paara garezako biiddi adezi nabe Isayasa maaxxahaaththaa nababishin siyidi “Hessi ne nababizayssi nes gellizee?” gides.
Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: "Forstår du også det, som du læser?"
31 Addezika tana erisiza urray bayndda ta wostta ero?” gides, Izikka gede iza gaarezan gellidi iza achchan uttana mala wossides.
Men han sagde: "Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?" Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.
32 Izi nababiiza maaxxahaaththaay “Izi dorssa mala shukeistana laagetides, dorssa laaqqay iththike qanxxizade sinththan co7u giza mala hessathokka izi ba duuna poggibeyna.
Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: "Som et Får blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, således oplader han ej sin Mund.
33 Bena kawushidi pirday bayndadde gidides. Iza shemppoya biitta bollafe diggista gish, iza yelletitha gish hasa7ana danddaizay oonne?” gees.
I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?"
34 Addezika zaaridi pilphphoossa “Nabezi hayssa oonna gish gize? Be gish gizeye woykko hara urra gish gizee? Hayana tas yootarkkii!” gides.
Men Hofmanden talte til Filip og sagde: "Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?"
35 Pilphphosaykka ba duna doyydi he maaxxaahaaththaappe oykkidi Yesussa mishiracho qaala gish markkatides.
Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
36 Istti isfe bishe haaththi dizaso gakkida. Addezika “Heko haththi hayssan dees, Histtin ta xammaqetontta mala digizay aaze? gides
Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: "Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?"
37 Pilphphoossaykka ne kummetha wozanappe ammanikko xammaqistana dandda7asa giides. Addezika “Yesus Kiristtossay Xoossa na gididayssa amanays” gides.
(Men Filip sagde: "Dersom du tror, af hele dit Hjerte, kan det ske." Men han svarede og sagde: "Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.")
38 Adezi paara gaarezi eqqana mala azazin namm7ay isfe haathan woodhdhin Pilphphoossay addeza xammaqides.
Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, både Filip og Hofmanden; og han døbte ham
39 Istt haathafe kezishin Xoossa Ayanay Pilphphoossa denththi ehaaththaides. Addez hessafe guye iza beeybeyna. Gido attin uhaaththaaysan ba ogge bides.
Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Ånd Filip, og Hofmanden så ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.
40 Hessafe guye Pilphphoossay Azaxxone gizason betides. Qisaariya gizaso gakkanaas izi biza ogge bolla kaataman wurson mishshiracho qaala sabbakides.
Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom fil Kæsarea.
