Kitetidayta Ootho 25
1 Fisxxossay ba ayssiza dere Qissariya gellidi hedzdzu gallas aqqetidi heppe Yerusalame bides.
Da Festus nu havde tiltrådt sit Landshøvdingembede, drog han efter tre Dages Forløb fra Kæsarea op til Jerusalem.
2 Hen diza qeessata hallaqatine issi issi Ayhudista garssafe gita gita asati Phawulossa bolla ba mooto shishshida; “Phawulossa ha Yerusalame ehidi nus loo7o ooso oththarkki” giidi wossida; istti hessa giday Phawulossa naagidi oge bolla wodhdhanas kooyda gishaskko.
Da førte Ypperstepræsterne og de fornemste af Jøderne Klage hos ham imod Paulus og henvendte sig til ham,
idet de med ondt i Sinde imod Paulus bade ham om at bevise dem den Gunst, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de lurede på at slå ham ihjel på Vejen.
4 Gido attin Fisxxossay “Phawulossay Qissariyan qachcho keeththan naggetes; takka ha7i elle simmada he izakko baana.
Da svarede Festus, at Paulus blev holdt bevogtet i Kæsarea, men at han selv snart vilde drage derned.
5 Inte garssafe dannateth dizaytti tanara Qissariya beeto; Phawulossay oththida qohoy diza gidikko hen mooteto” gides.
"Lad altså," sagde han, "dem iblandt eder, der have Myndighed dertil, drage med ned og anklage ham, dersom der er noget uskikkeligt ved Manden."
6 Fisxxossay osppun woykko tammu gaallassafe daroontta wode isttara gamm7idi guye Qissariya bides; He gakkida mala wonttetha gallas pirda wombbora bolla uttidi Phawulossa izakko shishshana mala azazides.
Og da han havde opholdt sig hos dem ikke mere end otte eller ti Dage, drog han ned til Kæsarea, og den næste Dag satte han sig på Dommersædet og befalede, at Paulus skulde føres frem.
7 Phawulossay iza sinthth shiiqin Yerussalamepe yida Ayhudati Phawulossa giddothidi markkay bayndda daroo deexxo mooto iza bolla shishshida.
Men da han kom til Stede, stillede de Jøder, som vare komne ned fra Jerusalem sig omkring ham og fremførte mange og svare Klagemål, som de ikke kunde bevise,
8 Phawulossaykka “Tani Ayhuda woga bolla gidin Xoossa keeththa bolla woykko Rome kawoo Qessare bollaka gaaththida qoohoy deena” giidi istta mootoza shaariza mallththe isttas immides.
efterdi Paulus forsvarede sig og sagde: "Hverken imod Jødernes Lov eller imod Helligdommen eller imod Kejseren har jeg syndet i noget Stykke."
9 Gido attin Fisxxossay Ayhudata uhaaththaayssanas koyidi Phawulossa “Ne Yerusalame baada hayssa yooza hen ta sinththan pirdistana koyazii?” gides.
Men Festus. som vilde fortjene sig Tak af Jøderne, svarede Paulus og sagde: "Er du villig til at drage op til Jerusalem og der stå for min Domstol i denne Sag?"
10 Phawulossay qasse hizzgidi izas zaarides “Hekko ta pirdistanas tas bessiza Qessare pirda wombbara sinththan eqqadis; nekka loo7etha erriza mala ta Ayhudata bolla ooththida aykko qoohoy deena.
Men Paulus sagde: "Jeg står for Kejserens Domstol, og der bør jeg dømmes. Jøderne har jeg ingen Uret gjort, som også du ved helt vel.
11 Ta qoohida gidikko woykko tana hayqqos gaaththiza qooho ta ooththida gidikko ta hayqoppe attana giike; Gido attin istti shishshiza mootoy mela hada gidiko oonikka tana isttas aththi immanas dandda7ena; Takka ta yooy Qeessare sinthth shiiqana mala yigibaayne gadis.”
Dersom jeg så har Uret og har gjort noget, som fortjener Døden, vægrer jeg mig ikke ved at dø; men hvis det, hvorfor disse anklage mig, intet har på sig, da kan ingen prisgive mig til dem. Jeg skyder mig ind under Kejseren."
12 Hessa wode Fisxxossay bena zoorizayitara hasa7etidi “ne Qeessareko yigibaayne giza gidiko Qeessareko baanddassa” gides.
Da talte Festus med sit Råd og svarede: "Du har skudt dig ind under Kejseren; du skal rejse til Kejseren."
13 Guuththa gaallassatape guye kawoo Agirphphayne Barniqey Fisxxossa “Hashshu loo7on yadassa” gi mokkanas gede Qissariya bida.
Men da nogle Dage vare forløbne, kom Kong Agrippa og Berenike til Kæsarea og hilste på Festus.
14 Istti hen daroo galas uttida gish Fisxxossay Phawulossa yooza kawoo Agirphphas hizzgi yootides “Filkisey qaachcho kethan yegi agiida issadey haan dees.
Og da de opholdt sig der i flere Dage, forelagde Festus Kongen Paulus's Sag og sagde: "Der er en Mand, efterladt af Feliks som Fange;
15 Ta Yerusalamen bida wode qeessista hallaqatinne Ayhudata ciimmati ha addeza yoo taako ehidi ta iza bolla pirdana mala oychchida.
imod ham førte Jødernes Ypperstepræster og Ældste Klage, da jeg var i Jerusalem, og bade om Dom over ham.
16 Ta qasse mootetidadey mootizayta sinththan eqqidi bena mootiza yoozas beessiza malththe immontta dishin mootetidade aththi immooy Rome kawootethas woga gidena” gaada zaaradis.
Dem svarede jeg, at Romere ikke have for Skik at prisgive noget Menneske, førend den anklagede har Anklagerne personligt til Stede og får Lejlighed til at forsvare sig imod Beskyldningen.
17 Hessa gish iza mootizayti shiiqetidi yida mala herakka wonttetha gallas pirda wombboran uttada Phawulossa ta sinthth shishshana mala azazadis.
Da de altså kom sammen her, tøvede jeg ikke, men satte mig den næste Dag på Dommersædet og bød, at Manden skulde føres frem.
18 Iza mootizayti iza achchan eqqida wode istti iza bolla shishshida mootoy ta baggara izi iitta oothontta agena gaada qopida mala gidibeyna.
Men da Anklagerne stode omkring ham, fremførte de ingen sådan Beskyldning, som jeg havde formodet;
19 Gido attin istti izara mootetizay ba ammano gishshine Phawulossay issi hayqqidade (Paxa dees) giza Yesussa gish gidides.
men de havde nogle Stridsspørgsmål med ham om deres egen Gudsdyrkelse og om en Jesus, som er død, men som Paulus påstod er i Live.
20 Takka hessa mala yoo qora xeellanas tana metida gish Phawulossa (Ne Yerusalame baada heyssa yooza hen pirdistana koyyaz?) gadis.
Men da jeg var tvivlrådig angående Undersøgelsen heraf, sagde jeg, om han vilde rejse til Jerusalem og der lade denne Sag pådømme.
21 Hizzgin izi qasse yoozi Rome kawoo sinththan beyistana mala koyidi (ta yooy Qeessare sinthth shiiqana mala oychchayss) gida gish iza yoo Qeessarekko ta yeeddana gakkanaas izi qachcho keeththan gamm77ana mala azazadis.”
Men da Paulus gjorde Påstand på at holdes bevogtet til Kejserens Kendelse, befalede jeg, at han skulde holdes bevogtet, indtil jeg kan sende ham til Kejseren."
22 Agirphphay Fisxxossa “Takka izi giza siyana koyayss” gides; Fisxxossaykka “Wontto siyanddassa” gides.
Da sagde Agrippa til Festus: "Jeg kunde også selv ønske at høre den Mand." Men han sagde: "I Morgen skal du få ham at høre."
23 Hessa gish wonttetha gallas Agirphphayne Barniqey kawooti mayiza mayo maydine daro bonchora ola asa halaqatarane he kaataman diza giita asatan azhabbeti yiidi pirda keeth gellida. Hessafe guye Fisxxossay Phawulossa xeeyigisides.
Næste Dag altså, da Agrippa og Berenike kom med stor Pragt og gik ind i Forhørssalen tillige med Krigsøversterne og Byens ypperste Mænd, blev på Festus's Befaling Paulus ført frem.
24 Fisxosay hizzgides “Kawoo Agirphpha! qass nunara diza asato; Ayhuda asati wuri (hayssi addezi hayssafe guye paxxa daana beessena) giidi wassishe Yerussalamenkka haanikka iza bolla pirdistana mala istti tana oychchizay hayssa inte beeyiza addeza gishshaskko.
Og Festus siger: "Kong Agrippa, og alle I Mænd, som ere med os til Stede! her se I ham, om hvem hele Jødernes Mængde har henvendt sig til mig, både i Jerusalem og her, råbende på, at han ikke længer bør leve.
25 Ta ta boggara iza hayqqos gaaththiza issi balakka iza bolla demmabeyikke. Izi ta yooy Rome kawoo sinthth shiiqi beeyeto gida gish ta iza he yeeddanas qachchadis.
Men jeg indså, at han intet havde gjort, som fortjente Døden, og da han selv skød sig ind under Kejseren, besluttede jeg at sende ham derhen.
26 Gido attin iza gish ta ta godas xaahaaththaana giza errettida yoy deena; Hessa gish iza issi issi pacce oychchota oychchiko tas xaahaaththaanaysi daanakkone gaada inteko; harapekka kawoo Agirphpha neekko shishshadis.
Dog har jeg intet sikkert at skrive om ham til min Herre. Derfor lod jeg ham føre frem for eder og især for dig, Kong Agrippa! for at jeg kan have noget at skrive, når Undersøgelsen er sket.
27 Gasooykka qachcho assi puude bollattiza dhoqqa dannakko bishin izi mootetiza yo qonccisontta aggoy asa eyya kessizayssi tas bettides.”
Thi det synes mig urimeligt at sende en Fange uden også at angive Beskyldningerne imod ham."
