Kitetidayta Ootho 23
1 Phawulossay duulata asa tiishi histti xeellidi “ta ishato hach gakkanaas ta Xoossa sinththan loo7o qohaaththaara dayss” gides.
Da saa Paulus fast paa Raadet og sagde: „I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag.‟
2 Qeessista hallaqa hananiyay qasse Phawulossa duunan shoccana mala iza achchan eqqidayta azazides.
Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slaa ham paa Munden.
3 Herakka Phawulossay Hananiya “Haysso paanara tiyetida keethazo; nenakka Xoossi shoccana; wogara pirdana uttada wogay baayindda tana shoccana mala azazazi?” gidees.
Da sagde Paulus til ham: „Gud skal slaa dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slaas.‟
4 He wode hen diza asay Phawulossa “Xoossa qeessista hallaqa cayazii?” gidees.
Men de, som stode hos, sagde: „Udskælder du Guds Ypperstepræst?‟
5 Phawulossaykka isttas “ta ishato! izi qeessista hallaqa gididayssa errabeykke; Gasooykka (he dere hallaqa bolla iitta qaala gooppa) gizayssi xaafetides” gides.
Og Paulus sagde: „Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk maa du ikke tale ondt imod.‟
6 Phawulossay hen diza asape baggay Saduqqawista, baggay Parisawista gididayssa erridine “Ta ishto! ta Parisawepe yeelistadsine; takka parisawe hekko hai ta pirdistana shiiqiday hayqqidayti denddanayssa ta uhaaththaays ooththiza gishshasa” giidi ba qaala dhoqu histtidi duulata asa sinththan yootides.
Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, raabte han i Raadet: „I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Haab og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes.‟
7 Phawulossay hessa yootida mala Parisawista gidoonine Saduqqawista gidoon oshshi denddin duulatay nam77u shaaketi wodhdhides.
Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.
8 Gasooykka Saduqqaweti hayqqidaytas denththi deena, kitanchaykka bawa, ayanaykka dena gizayta, parisaweti qasse heyiti wurkka dettes gi ammanizayita.
Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Aand; men Farisæerne hævde begge Dele.
9 Hessa wode daroo shiroy asa garssan haniddes; Parisawista baggata gidida issi issi Musse woga tamaarizayiti denddidi “nu hayssa addeza bolla aykokka iita mishsh demmibeykko; ayanay woyikko kitanchay izas yootida gidana; nu ay errizoni?” giidi palammettida.
Men der opstod en stærk Raaben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: „Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Aand eller en Engel har talt til ham!‟
10 Pallamay minni minni bida gish asay Phawulossa tarsherethonta mala babbidi halaqata azazizayssi “duge wodhdhidi Phawulossa asa gidoofe ha kessi ekki yitdi gede ola asati dizaso ehaaththaite!” giidi olla asa halaqata azazides.
Men da der blev stærk Splid, frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gaa ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.
11 Wonttetha gaalas giiddi giiddoth Goday Phawulossa achchan eqqidi “aykkoy ba ne Yerusalamen tas markkatidayssatho Romenkka ne tas markkatanas beses” gides.
Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: „Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, saaledes skal du ogsaa vidne i Rom.‟
12 Gadety wonttin ayhuda asati shiqettidi “nu phawulossa wodhdhontta dishe kathth mokko, haththekka uyookko” gi caaqettida.
Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slaaet Paulus ihjel.
13 Hessa he maqqozan isfe gidida asa qooday oyddu taamafe bollara dees.
Og de, som havde indgaaet denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.
14 Isttikka qeessista hallaqatakonne dere ciimatakko biidi isttas hizzgida “nu Phawulossa wodhdhontta dishe kathth montta mala minththi caaqqidos.
Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: „Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slaaet Paulus ihjel.
15 Hessa gidida gish inte dere ciimatara zooretidi iza keehi marammariza misatidi istti intes Phawulossa ehana mala azazizayssa oychchite; Nukka izi ha hano gakkanape kasetidi iza wodhdhana gigetidos.”
Saa giver nu I tillige med Raadet Krigsøversten Meddelelse, for at han maa føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slaa ham ihjel, førend han kommer derhen.‟
16 Gido attin issi Phawulossas michchi nay hessa istta maqqoza siyida gish wotadarati dizaso bi geellidi yooza Phawulossas yootides.
Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.
17 Phawulossaykka xeistata hallaqatape issa bekko xeeyigidi “hayssi nazi olla asa azazizayssas yootiza yoy diza gish gede izakko ehaaththaa gides.
Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: „Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham.‟
18 Xeistata hallaqay naaza wana azazizayossakko ekki geellidi “qachchetida Phawulossay tana bekko xeeygidi hayssi naazi nes yootiza yooy diza gish ta iza neekko shishshana mala tana wossides” gides.
Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: „Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om.‟
19 Azazizayssikka naaza kushshe oykki ekkidi haraso pooqidi “Ne tas yootanaysi azze?) giidi iza dumma oychchides.
Men Krigsøversten tog ham ved Haanden, gik hen til en Side og spurgte: „Hvad er det, som du har at melde mig?‟
20 Nazikka “ayhuda asati Phawulossa yooza loeththi maramarizade milatissidi wontto ne iza isttas shishshana mala oychchanas qachchi woththida.
Men han sagde: „Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Raadet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.
21 Gido attin ne isttas erro gooppa; Gasooykka (nu iza wodhdhontta dishe kathth mokko haththeka uyokko) giidi caaqqettidayti oyddu taamafe bolla gidiza asi iza wodhdhanas ogge bolla zugges; Ha7i istti nagizay ne malithe xalala” gidees.
Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slaaet ham ihjel; og nu ere de rede og vente paa dit Tilsagn.‟
22 Azazizayssikka “ne hayssa tas yootidayssa hara oonnakka errissofa” giidi naaza mooyzzides.
Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: „Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende.‟
23 Hessafe guye olanchata azazizayssi xeetu hallaqatape nam77ata xeeyigidi “qammape hedzdzu saate gidishin Qisariya gizaso bana mala nam77u xeetu olla asata, lappun taamu toga asstanne, nam77u xeetu toora asa gigissite.
Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: „Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat; ‟
24 Phawulossaskka paara gigissidi dere hariza filkkissekko loo7o gakkana mala oththite gides.
og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.
25 Dabbidabe hizgi xaafides;
Og han skrev et Brev af følgende Indhold:
26 “Deere harzza boncho Filkkisas, Qalawudossa Lusyyossappe; saarotethi nees gido.
„Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.
27 Hayssa addeza Ayhuda asati oykki wodhdhana gishin izi Rome assi gididayssa ta gakka errida gish olla asatara gakkada ashshadis.
Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slaaet ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.
28 Istti iza aazas motizakonne ta errana koyada dere duulatakko shishshadis.
Og da jeg vilde vide Aarsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Raad
29 Istti iza bolla shishshida mootoy ba woga gish gididayssa erradis; Gido attin iza hayqqoss woykko qachcchos gaththiza miishshi denna.
og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmaal i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.
30 Hayssa addeza wodhdhanas asay maqetidayssa ta siyada herakka siyida mala neekko yeedadis; mootizaytika hen ne sinththan ba mooto shishshana mala isttas yoottadis.”
Men da jeg har faaet Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter ogsaa at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham.‟
31 Hessa gish olla asati ba azazetida mala Phawulossa qammara ehaaththaidi Anttiphaxxirosse getetizaso gaththida.
Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.
32 Wonttetha gallas toga asay Phawulossara baana mala oththidi istti qass guye soo simmida.
Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.
33 Toga asay gede Qisariya gakkidi dabbidabeza dere harizayssas immidi Phawulossa iza sinthth shishshida.
Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de ogsaa Paulus for ham.
34 Deere harizayssi dabbidabeza nababidine Phawulossa “ne awa dereppe yadi?” gi oychchides; Izi Kilqqiya dere asi gididayssa erridi;
Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:
35 “Nena mootizayti yishin ta ne yoza siyana” gides; Herodossa gibbe (Foot note) gaththan izi nagistana mala azazides.
„Jeg vil forhøre dig, naar ogsaa dine Anklagere komme til Stede.‟ Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.
