< Kitetidayta Ootho 21 >

1 Nu isttafe shakketidine markkaben gellidi siti giidi Qoos geetettiza abba giidoon diza harure dere bidos; wonttetha gallas hara Ruddi geetettiza abba giidoon diza harure dere gakkidos. Heepekka issi Phaxxira geetettiza kaatama bidosu.
Men da vi havde revet os løs fra dem og vare afsejlede, droge vi lige til Kos, og den næste Dag til Rodus og derfra til Patara.
2 Hen gede Finqqe gizaso biza markkabe dizaro demmidine izin gellidi bidos.
Og da vi fandt et Skib, som skulde gaa lige til Fønikien, gik vi om Bord og afsejlede.
3 Abba giidoon diza Qophirossa geetettiza haruro derepe hadirssa baggan yeeggidi Soore giza dere biidi Xirossa geetettiza abba achchan diza dere bidos; Hessas gasooy markkabeya ba caanetida caana hen woththanas koshshiza gishaskko.
Men da vi havde faaet Kypern i Sigte og vare komne den forbi til venstre for os, sejlede vi til Syrien og landede i Tyrus; thi der skulde Skibet losse sin Ladning.
4 Hen ammanizayta koyi demmidi isttara lappun gallas gammiidos; Isttikka xiillo ayana kaalethon phawulossa “Yerusalame boppa” gidi yootida.
Og vi opsøgte Disciplene og bleve der syv Dage; disse sagde ved Aanden til Paulus, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.
5 Nu hen gamm77ana wodey wurin isttafe shakeetidi nu ogge bidos. Istti wuri ba machchetarane ba nayitara isfe kaatamape kare kezana gakkanaas nuna moyizida; Abba achchan nu wuri gullibatidi wossidape guye denddidi issay issara sarootettidi shakettidos.
Men da vi havde tilendebragt disse Dage, droge vi derfra og rejste videre, idet de alle, med Hustruer og Børn, ledsagede os uden for Byen; og efter at have knælet paa Strandbredden og holdt Bøn
6 Hessafe guye nu markkaben gellin istti gede besso simmida.
toge vi Afsked med hverandre; og vi gik om Bord i Skibet, men de vendte tilbage til deres Hjem.
7 Nu xiirossape denddidi abba bolla buus wursiidape guye gede Phexelemayis geetettizaso gakkidos. Henkka ammaniza asara gagidi saroketidi hen istta achchan issi gaalas gamidos.
Men vi fuldendte Sejladsen og kom fra Tyrus til Ptolemais, og vi hilste paa Brødrene og bleve een Dag hos dem.
8 Wonttetha gallas heppe kezidi Qissariya gizaso bidos; Qissariyan lappun daqoonistape issa wonggelawe Philphphosaso gellidi iza achchan shempidos.
Og den følgende Dag droge vi derfra og kom til Kæsarea, og vi gik ind i Evangelisten Filips Hus, han, som var en af de syv, og bleve hos ham.
9 Izas nabe gidida oyddu gelontta geella7o nayti deettes.
Men denne havde fire ugifte Døtre, som profeterede.
10 Daroo gallas hen nu gammin issi Agaboossa geetettiza nabey Yuda derepe yides.
Men da vi bleve der flere Dage, kom der en Profet ned fra Judæa ved Navn Agabus.
11 He nabey nukko shiqidine Phawulossa dancco ekkidi ba toone ba kushshe qachchidi “xiillo ayanay hayssa dancca goda Yerusalamen diza ayhuda asati hayssatho qachchidi Ayhuda gidonta deretas aththi immana gees” gides.
Og han kom til os og tog Paulus's Bælte og bandt sine egne Fødder og Hænder og sagde: „Dette siger den Helligaand: Den Mand, hvem dette Bælte tilhører, skulle Jøderne binde saaledes i Jerusalem og overgive i Hedningers Hænder.”
12 Hessa siyidi nukka nunara diza asaykka Phawulossay Yerusalame bontta mala wossides.
Men da vi hørte dette, bade saavel vi som de der paa Stedet ham om ikke at drage op til Jerusalem.
13 Qass Phawulossay nuna inte yeekki yeekkidi ta wozina aazas menththeti? tan Goda Yesussa sunththa gish Yerusalamen qachcho xalala gidoontta hayqanaskkka gigistadis” gides.
Da svarede Paulus: „Hvad gøre I, at I græde og gøre mit Hjerte modløst? thi jeg er rede til ikke alene at bindes, men ogsaa at dø i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld.”
14 Izi nu zoore ekkontta ixxin “histtikko Goda sheney hano” gidi agagides.
Da han nu ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og sagde: „Herrens Villie ske!”
15 Nu hen guuththa gaallasata gammidappe guye nu mishshe wursii gigisidi Yerusalame bidos.
Men efter disse Dage gjorde vi os rede og droge op til Jerusalem.
16 Qissariyan diza issi issi ammanizayiti nunara isfe yida; isttikka nuni Minasonne keeththan daana mala nuna izaso kaalethi Minasonney kasetidi ammanida Qophirose dere asakko.
Og ogsaa nogle af Disciplene fra Kæsarea rejste med os og bragte os til Mnason, en Mand fra Kypern, en gammel Discipel, hos hvem vi skulde have Herberge.
17 Nu Yerusalame gakkida mala ammanizayiti nuna uhaaththaayssan mokki ekkida.
Da vi nu kom til Jerusalem, modtoge Brødrene os med Glæde.
18 Wonttetha gallas Phawulossay nunara Yaqobekko bides; he wode wossa keeththa ciimati hen deettes.
Og Dagen efter gik Paulus ind med os til Jakob, og alle de Ældste kom derhen.
19 Phawulossay asa wursii saroothidappe guye Xoossi iza baggara Ayhuda gidonta asa giidoon ooththidayssa wursii issino ashshontta yootides.
Og da han havde hilst paa dem, fortalte han Stykke for Stykke, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.
20 Hessa siyidi asay wuri xoossu galatides; Phawulossakka hizzgides “nu ishazo daroo shiyan qoodetiza ammanizayti Ayhudista giidoon dizayssine wurkka musse woga wozzinape nagizayita gididayssa nekka errasa.
Men da de hørte dette, priste de Gud, og de sagde til ham: „Broder! du ser, hvor mange Tusinder der er af Jøderne, som have antaget Troen, og de ere alle nidkære for Loven.
21 Neni Ayhuda gidonta dereta giidoon diza Ayhudata (inte nayita qaxxaropite woykko wogata oosopite ga ne tamaarssada asay Musse woga shaarana mala ooththes giza wore asay siydes.
Men de have hørt om dig, at du lærer alle Jøderne ude iblandt Hedningerne at falde fra Moses og siger, at de ikke skulle omskære Børnene, ej heller vandre efter Skikkene.
22 Histtin ha7i azze loo7oy? Hai ne yussa asay tumappe siyana.
Hvad er der da at gøre? Der maa sikkert komme mange Mennesker sammen; thi de ville faa at høre, at du er kommen.
23 Hessa gish nu nena gizayssa ooththa; Nu achchan tasala gaaththana yida oyddu asati deettes.
Gør derfor dette, som vi sige dig: Vi have her fire Mænd, som have et Løfte paa sig.
24 Ne istta nenara ekkada isttara gidada nena geshsha asati ba huee meyidistana malane Xoossa keeththan immetiza muxxata mishsha ne isttas qanxxa, ne hessaththo ooththikko ne bolla worettidaysi wuri mela gididayssane nekka musse woga polla nagizade gididayssa asay wuri errana.
Tag dem med dig, og rens dig sammen med dem, og gør Omkostningen for dem, for at de kunne lade deres Hoved rage; saa ville alle erkende, at det, som de have hørt om dig, ikke har noget paa sig, men at du ogsaa selv vandrer saaledes, at du holder Loven.
25 Hinkko Ayhuda gidonta asape ammanidayta gish gidiko (Eeqqas shuketidi tunidayssa mooppite, suththuka uyoppite, shuketidi suththi biitan gukonta bawutta hayqqida mehe asho moppite, laymmafe hakiite) giidi cimmati qachchida qaala dabbidabe xaahaaththaidi nu isttas yeddidos.”
Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt en Skrivelse med den Afgørelse, at de intet saadant skulle holde, men kun vogte sig for Afgudsofferkød og Blod og det kvalte og Utugt.”
26 Hessafe guye Phawulossay he oyddu asata benara ekkidi wonttetha gallas isttara bena geshshides; istti geyiza gaallasati appun gaallaskkone issi issade gish immetiza mishsh immiza wodey aydekkone errisanas xoossa keeth gellides.
Da tog Paulus Mændene med sig næste Dag, og efter at have renset sig sammen med dem gik han ind i Helligdommen og anmeldte Renselsesdagenes Udløb, da Offeret blev bragt for hver enkelt af dem.
27 Lappun gallas kumana maatishin Isyya derepe yida Ayhuda asay Phawulossa xoossa keeththan beeyidi dera iza bolla denththethidi iza oykkida.
Men da de syv Dage næsten vare til Ende, satte Jøderne fra Asien, som havde set ham i Helligdommen, hele Mængden i Oprør og lagde Haand paa ham
28 “Isiraele asato! nuna maaddite! nu asane nu woga hayssa nu dizasoza cayishshene derey dizason wursion asa tamaarisizadey hayssi izako; Hesikka gidena gidi Ayhuda gidonta asata xoossa keeth gelliththidi hayssa geshsha sooza tunnisides” gishe wassida.
og raabte: „I israelitiske Mænd, kommer til Hjælp! Denne er det Menneske, som alle Vegne lærer alle imod Folket og Loven og dette Sted; og tilmed har han ogsaa ført Grækere ind i Helligdommen og gjort dette hellige Sted urent;”
29 Istti hessa gida gasooy hayssafe kase Ehaaththaesone yeletta gidida Xirrofimmossa izara isfe kaatama giidoon beeyida gish iza Phawulossay xoossa keeth ekki gellida millatida gishshaskko.
de havde nemlig i Forvejen set Efesieren Trofimus i Staden sammen med ham, og ham mente de, at Paulus havde ført ind i Helligdommen.
30 Kumetha kaatamaya ba giidoon shirotides; derey wuri isfe woxxi yidi Phawulossa oykki ekkidi Xoossa keethth gibefe gochochi kessides; Xoossa keeththa penggeti herakka gordetida.
Og hele Staden kom i Bevægelse, og Folket stimlede sammen; og de grebe Paulus og slæbte ham uden for Helligdommen, og straks bleve Dørene lukkede.
31 Asay Phawulossa wodhdhan koyshshin “Yerusalame diza kummetha derey ba garssan shirotides” giza kittay Rome olanchata azazizayssakko gakkides.
Og da de søgte at slaa ham ihjel, gik der Melding op til Krigsøversten for Vagtafdelingen, at hele Jerusalem var i Oprør.
32 Hessa gish izi oolanchatanne xeetu oolanchata azazizayta kaaleththidi esoon woxxishe asay dizaso bides; asay olanchata azazizayssa beeydi phawulossa buuka aggida.
Han tog straks Stridsmænd og Høvedsmænd med sig og ilede ned imod dem. Men da de saa Krigsøversten og Stridsmændene, holdt de op at slaa Paulus.
33 Azazizayssi izakko shiiqidi Phawulossa oykkidi nam77u sanssalatan qachchistana mala azazidi izi oonnakkone ayy ooththidakone erranas iza oychchides.
Da traadte Krigsøversten til, greb ham og befalede, at han skulde bindes med to Lænker, og han spurgte, hvem han var, og hvad han havde gjort.
34 Deereykka ba garssan baggay hessa, baggay hayssa gides; Azazizayssi dereza wasoppe dendidaysan tummay awayssakone erranas danddaetontta ixxin Phawulossa gede oolanchati dizaso ehaaththaana mala azazides.
Da raabte nogle i Skaren eet, andre et andet til ham; men da han ikke kunde faa noget paalideligt at vide paa Grund af Larmen, befalede han at føre ham ind i Borgen.
35 Phawulossay pude dhoqqaso gakkishin derey daroo hanqqon iza bolla meto gaththanas koyda gish olanchati iza hashshen tokki ehaaththaida.
Men da han kom paa Trappen, gik det saaledes, at han maatte bæres af Stridsmændene paa Grund af Skarens Voldsomhed;
36 Deereykka “iza wodhna wodhana” gi wassishe iza kaallides.
thi Folkemængden fulgte efter og raabte: „Bort med ham!”
37 Oollanchati Phawulossa ba dizaso gellithana maatishin Phawulossay ollanchata azazizaysa “ta nees issi mishsh yootana mala doosazi” gides. Azazizayskka “ne Girkke qaala errazi?”
Og da Paulus var ved at blive ført ind i Borgen, siger han til Krigsøversten: „Er det mig tilladt at sige noget til dig?” Men han sagde: „Forstaar du Græsk?
38 Histtin ha7i mata dere giidoon meto denththethada shemppo wodhdhida oyddu shi asa ekkada baazzo baqqatida gibixxe addezi nena gidikki?” gidees.
Er du da ikke den Ægypter, som for nogen Tid siden gjorde Oprør og førte de fire Tusinde Stimænd ud i Ørkenen?”
39 Phawulossaykka “tani Killiqiya garssan daroo errettida Xerssese kaataman yeelletida Ayhude asa, hayssa asas tana yochcharkki” gides.
Men Paulus sagde: „Jeg er en jødisk Mand fra Tarsus, Borger i en ikke ubekendt By i Kilikien. Men jeg beder dig, tilsted mig at tale til Folket!”
40 Izi hasa7ana mala erro giin Phawulossay dhoqqasoon eqqidi asay coou gaana mala ba kushshera malatides; asat coou giin isiraele nayta qaalara hizzgides.
Og da han tilstedte det, stod Paulus frem paa Trappen og slog til Lyd med Haanden for Folket. Men da der var blevet dyb Tavshed, tiltalte han dem i det hebraiske Sprog og sagde:

< Kitetidayta Ootho 21 >