Kitetidayta Ootho 17
1 Phawulossayne Sillasey Anhaaththaipholane Aphpholiya geetettiza derera adhdhidi Teslonqqe geetettiza dere bida. Henkka Ayhudata wossa keeth dees.
Men de rejste igennem Amfipolis og Apollonia og kom til Thessalonika, hvor Jøderne havde en Synagoge.
2 Phawulossaykka izas dose gidida mala Ayhudata wossa keeth geliides. Heedzdzu saamintta kumeth qaalape yoot yoot isttara hasa7ettidees.
Og efter sin Sædvane gik Paulus ind til dem, og paa tre Sabbater samtalte han med dem ud fra Skrifterne,
3 Kiristtossay waaye ekkanassinne hayqqi denddanas bessizayssa qoonccis ammanththon “hayssi ta sabbakiiza Yesussay izi kitteti yaana geetetidayssakko” gidees.
idet han udlagde og forklarede, at Kristus maatte lide og opstaa fra de døde, og han sagde: „Denne Jesus, som jeg forkynder eder, han er Kristus.”
4 Ayhudistape issi issi asay ba syidayssa ammanidi Phawulossarane Sillasera issife gidides. Qassekka daroo derey Xoossu babbiza girkkistape daroo erretida maccashati ba siyida qaalan ammanidi isttara issino gidida.
Og nogle af dem bleve overbeviste og sluttede sig til Paulus og Silas, og tillige en stor Mængde af de gudfrygtige Grækere og ikke faa af de fornemste Kvinder.
5 Ayhudati qass istta qanatidi giyan diza woriddo asata shishshidi kummetha dere istta bolla denththethidi kaataman shiiro medhdhida. Phawulossane Sillase shishshidi dereza sinththan essanas issi Iyassone geetettizadesoo koyanas elleli bida.
Men Jøderne bleve nidkære og toge med sig nogle slette Mennesker af Lediggængerne paa Torvet, rejste et Opløb og oprørte Byen; og de stormede Jasons Hus og søgte efter dem for at føre dem ud til Folket.
6 Gido attin istta Iyaasoonee keeththan deemontta aggida gish Iyaasoonenne hara ammaniza asata kaatama dannata sinththara goochishe “hayiti asati dere wursii mullaki ka7ishe gamm7idi qasse ha7i ha yida.
Men da de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle Brødre for Byens Øvrighed og raabte: „Disse, som have bragt hele Verden i Oprør, ere ogsaa komne hid;
7 Iyaasooneykka istta ba keeththan woththides. Hayiti asati wuri (Yesussa geetettiza hara kawooy dees gidi Qeessare woga ekketena)” gishe waasida.
dem har Jason taget ind til sig; og alle disse handle imod Kejserens Befalinger og sige, at en anden er Konge, nemlig Jesus.”
8 Deereynne he kaatama dannati hessa siydi ba garssan buqqetida.
Og de satte Skræk i Mængden og Byens Øvrighed, som hørte det.
9 Iyaasoonenne haratakka hurbbuta xeeygissidi yeedida.
Og denne lod Jason og de andre stille Borgen og løslod dem.
10 Ammanizayti herakka Phawulossane Sillase qammara beriya yeedida. Isttikka he gakkida mala Ayhudata wossa keeth gellida.
Men Brødrene sendte straks om Natten baade Paulus og Silas bort til Berøa; og da de vare komne dertil, gik de ind i Jødernes Synagoge.
11 Beriya asay Teslonqqe asaappe adhdhidi akekara diza asa. Gasooyikka hayisi yoozi tumeshsha gi gidi geisha maxaafata qaala wonttin wonttin pacci xeelidi ufaysan ekkidees.
Men disse vare mere velsindede end de i Thessalonika, de modtoge Ordet med al Redebonhed og ransagede daglig Skrifterne, om disse Ting forholdt sig saaledes.
12 Hessa gish isttafe daroo asay ammanides. qasseka isttara qoodan darooti bonchetida girkke dere maccashatine Addetikka ammanida.
Saa troede da mange af dem og ikke faa af de fornemme græske Kvinder og Mænd.
13 Teslonqqen diza Ayhuda asati Phawulossay Xoossa qaala Beriyankka sabbakizayssa errida mala dereza denththethanas qassekka gede isttakko bida.
Men da Jøderne i Thessalonika fik at vide, at Guds Ord blev forkyndt af Paulus ogsaa i Berøa, kom de og vakte ogsaa der Røre og Bevægelse iblandt Skarerne.
14 Hessa wode ammanizayiti Phawulossa ellesidi gede abba achch yeeddida. Sillaseyne ximtoossay hen attia.
Men da sendte Brødrene straks Paulus bort, for at han skulde drage til Havet; men baade Silas og Timotheus bleve der tilbage.
15 Phawulossa mooyizida asati iza Atena gaththida. Qassekka Sillaseyne ximmotoossay izakoo elleeli gakkana mala giza kiita Phawulossape ekkidi simmida.
Og de, som ledsagede Paulus, førte ham lige til Athen; og efter at have faaet det Bud med til Silas og Timotheus, at de snarest muligt skulde komme til ham, droge de bort.
16 Phawulossay atenan istta naggishin atena kaataman eqqati kummidayssa beeyidi daroo shenetidees.
Medens nu Paulus ventede paa dem i Athen, harmedes hans Aand i ham, da han saa, at Byen var fuld af Afgudsbilleder.
17 Hessa gish Ayhudista wossa keeththan Ayhudistarane Xoossas babbiza Girkke asara qassekka giyyay dizasoon gallas gallas benara gaggiza asara hasa7etidees.
Derfor talte han i Synagogen med Jøderne og de gudfrygtige og paa Torvet hver Dag til dem, som han traf paa.
18 Ehaaththaiqorossene Isxoykke geetettiza eranchata bagga gididayiti Phawulossako shiiqidi izara hasa7ettida. Istta issi issi asati “hayssi lommi7u lommi7ay ay gaana kooyze?” gida. Baggati qasse Yesussa gishine hayqqope iza denththa mishshirachcho izi sabbakishin siyidi “heyssi hara orraththa eeqqata gish yootiza milattes” gida.
Men ogsaa nogle af de epikuræiske og stoiske Filosoffer indlode sig i Ordstrid med ham; og nogle sagde: „Hvad vil denne Ordgyder sige?” men andre: „Han synes at være en Forkynder af fremmede Guddomme;” fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og Opstandelsen.
19 Iza oykkidi arriyoshaaththaagossa geetettiza dere dulata sinthth ehaaththaidi “ha ne tammarisiza orratha timmirittey azzakoone nu errana mala ne kooyazi?” gida.
Og de toge ham og førte ham op paa Areopagus og sagde: „Kunne vi faa at vide, hvad dette er for en ny Lære, som du taler om?
20 Qasse ne nuna nu hayththan sissiza yooy nu errontta orrath gidida gish izi azzakoone nu errana kooyosu.
Thi du bringer os nogle fremmede Ting for Øren; derfor ville vi vide, hvad dette skal betyde.”
21 Atena asay kummeth qassekka han diza hara dere asaykka bees wode aththanas orratha yoo hasa7anine siissan attin hara mishshan aththetena.
Men alle Atheniensere og de fremmede, som opholdt sig der, gave sig ikke Stunder til andet end at fortælle eller høre nyt.
22 Hessa gish Phawulossay Arriyoshaaththaagossa geetetza dulatan shiiqida dereza sinthtan eqqidi “hayito Atena asato inte beetto mishsh wursii ammanizadentta gididayssa ta beeyayis.
Men Paulus stod frem midt paa Areopagus og sagde: „I atheniensiske Mænd! jeg ser, at I i alle Maader ere omhyggelige for eders Gudsdyrkelse.
23 Ta gede ha yuyishin inte isttas gooyiniza miishshata ta xeellishin (erretoontta Xoossu) geeteti xaafetiidayssa issi yarsho soo demmadis, hessa gish heyssa inte errontta gooyinizayssa ta intena errissana.
Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdomme, fandt jeg ogsaa et Alter, paa hvilket der var skrevet: „For en ukendt Gud.” Det, som I saaledes dyrke uden at kende det, det forkynder jeg eder.
24 Hayssa allamezane iza gidoon diza wursii medhdhida Xoossi izi salone sa7a Goda. Hessa gish izi asa kushshen kexxetida keeththan deena.
Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, han, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med Hænder,
25 Izi asa wursioos deyoone shamppo qassekka haraka wursii immizade gidida gish izas paccizazi doontta gish asa kushshepe maado ekkena.
han tjenes ikke heller af Menneskers Hænder som en, der trænger til noget, efterdi han selv giver alle Liv og Aande og alle Ting.
26 Asa zereth wursii issadefe medhdhidi asi biita bolla daana mala ooththides; asay daana wodene wursietha dhaassi woththides.
Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet Blod paa hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Grænserne for deres Bolig,
27 Heskka asi Xoossu kooyidine paccidi demmanakoone gidi wothides; Hessi hessa gidikokka izi nupe issi issi urrape hakkida gish gidena.
for at de skulde søge Gud, om de dog kunde føle sig frem og finde ham, skønt han er ikke langt fra hver enkelt af os;
28 Nu diza dussayne nu qaxxetiizay qaththaykka izankko; Inte deren yethi kessiza issi issi asati (nukka iza naytakko) gida malakko.
thi i ham leve og røres og ere vi, som ogsaa nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo ogsaa hans Slægt.
29 Histtikoo nu Xoossa nayita gidikko Xooss asa errateththan medhdhi kessida worqqa woykko bira woykko shuuchchu milates giidi nu qoppanas beessena.
Efterdi vi da ere Guds Slægt, bør vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og Opfindsomhed.
30 Kasetidi Xoossi hayssa mala hanota asay errontta ooththidayssa dandda7an adhdhides; Hai gidikko asi wuri ba dizason dizason maaroteththan gelana mala azazzes” gides.
Efter at Gud altsaa har baaret over med disse Vankundighedens Tider, byder han nu Menneskene, at de alle og alle Vegne skulle omvende sig.
31 Izi ba doosidade baggara biita bolla xiillotethan pirdana gallas bare woththides. Izakka hayqqope denththidi asa wursios hayssa tummatetha errissides.
Thi han har fastsat en Dag, paa hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de døde.”
32 Isttikka hayqqidayta denththa gish siyda mala issi issi asati iza qidhida baggati qass “hayssa qassekka neepe hara gallas siyana kooyos” gida.
Men da de hørte om de dødes Opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: „Vi ville atter høre dig om dette.”
33 Herakka Phawulossay istta gidoofe keezi bidees.
Saaledes gik Paulus ud fra dem.
34 Issi issi asati qass Phawulossay iza kaallidane ammanida; Heytapekka diyoonasiyossa geetettiza arriyoshaaththaagose dulata keeththa abaalle gidida Deemarisso geetettiza maccashayane haratikka isfe deetes.
Men nogle Mænd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke ogsaa var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre med dem.
