< Sophonie 3 >

1 Malheur, cité provocatrice et rachetée, colombe!
Ve den genstridige og besmittede, den Stad, som øver Undertrykkelse!
2 Elle n’a pas écouté la voix, et elle n’a pas reçu les instructions; elle ne s’est pas confiée au Seigneur, elle ne s’est pas approchée de son Dieu.
Den hører ikke paa nogen Røst, dep annammer ikke Tugt; den forlader sig ikke paa Herren, den holder sig ikke nær til sin Gud.
3 Ses princes au milieu d’elle sont comme des lions rugissants; ses juges, loups du soir, ne laissaient rien pour le matin.
Dens Fyrster i dens Midte ere brølende Løver; dens Dommere ere Aftenulve, som ikke levne et Ben til om Morgenen.
4 Ses prophètes sont insensés et sans foi, ses prêtres ont souillé les choses saintes et ont agi injustement contre la loi.
Dens Profeter ere letfærdige, troløse Mænd; dens Præster vanhellige Helligdommen, gøre Vold paa Loven.
5 Le Seigneur, juste au milieu d’elle, ne commettra pas l’iniquité; chaque matin il produira sont jugement à la lumière, et ne se cachera pas; mais le peuple inique n’a pas connu sa confusion.
Herren er retfærdig i dens Midte, han gør ikke Uret; hver Morgen lader han sin Ret komme for Lyset, det fattes ikke derpaa; men den uretfærdige kender ikke til Skam.
6 J’ai exterminé les nations, et leurs angles ont été détruits; j’ai rendu leurs voies désertes, en sorte qu’il n’y a personne qui y passe; leurs cités ont été désolées, pas un homme n’y restant, et nul n’y habitant.
Jeg udryddede Hedningerne, deres Hjørnetaarne ere ødelagte, jeg gjorde deres Gader øde, saa at ingen gaar igennem dem; deres Stæder ere forstyrrede, saa at der er ingen Mand der, og ingen bor der.
7 J’ai dit: Mais cependant tu me craindras, tu recevras les instructions; et ta demeure ne périra pas à cause de toutes les choses pour lesquelles je l’ai visitée; mais cependant se levant au point du jour, ils ont corrompu toutes leurs pensées.
Jeg sagde: Du skal kun frygte mig, annamme Tugt, saa skal dens Bolig ikke udryddes, alt eftersom jeg havde bestemt over den; men de have aarle gjort sig rede til at gøre alle deres Gerninger fordærvelige.
8 C’est pourquoi, attends-moi, dit le Seigneur, au jour de ma résurrection à venir; parce que ma résolution est de rassembler les nations, et de réunir les royaumes et de répandre sur eux mon indignation et toute la colère de ma fureur; car par le feu de ma colère toute la terre sera dévorée.
Derfor, bier efter mig, siger Herren, efter den Dag, da jeg rejser mig til Rov! thi min Ret er den, at jeg vil sanke Hedningerne, at jeg vil samle Rigerne, for over dem at udøse min Fortørnelse, al min brændende Vrede; thi ved min Nidkærheds Ild skal den hele Jord fortæres.
9 Parce que alors je donnerai aux peuples une lèvre choisie, afin que tous invoquent le nom du Seigneur, et qu’ils le servent d’un commun accord.
Thi da vil jeg omskifte Læberne til rene for Folkene, at de alle skulle paakalde Herrens Navn og tjene ham endrægtelig.
10 D’au-delà des fleuves d’Ethiopie viendront mes suppliants, les fils de mes dispersés m’apporteront un présent.
Fra hin Side af Morlands Floder skulle de bringe mine Tilbedere, mit adspredte Folk, som en Gave til mig.
11 En ce jour-là, tu ne seras pas confondue pour toutes les inventions par lesquelles tu as prévariqué contre moi; parce que j’enlèverai du milieu de toi les flatteurs fastueux de ton orgueil; tu ne t’enorgueilliras plus désormais sur ma montagne sainte.
Paa den Dag skal du ikke skamme dig ved nogen af dine Gerninger, med hvilke du forsyndede dig imod mig; thi da vil jeg borttage af din Midte dine stolte Pralere, og du skal ikke blive ved at ophøje dig ydermere paa mit hellige Bjerg.
12 Et je laisserai au milieu de toi un peuple pauvre et indigent, et ils espéreront dans le nom du Seigneur.
Men jeg vil lade et nedtrykt og ringe Folk blive tilovers i din Midte, og de skulle forlade sig paa Herrens Navn.
13 Les restes d’Israël ne commettront pas l’iniquité et ne parleront pas mensonge; il ne se trouvera pas dans leur bouche de langue trompeuse; parce qu’eux-mêmes paîtront, et se coucheront, et il n’y aura personne qui les épouvante.
De overblevne af Israel skulle ikke gøre Uret og ikke tale Løgn, Og der skal ikke findes en svigefuld Tunge i deres Mund; thi de skulle finde Føde og Hvile, og ingen skal forfærde dem.
14 Loue, fille de Sion; jubile, Israël; réjouis-toi, et exulte en tout ton cœur, fille de Jérusalem.
Syng, du Zions Datter! raab højt, o Israel! vær glad og fryd dig af dit ganske Hjerte, du Jerusalems Datter!
15 Le Seigneur a effacé ton arrêt, il a éloigné tes ennemis; le roi d’Israël, le Seigneur, est au milieu de toi; tu ne craindras plus le malheur.
Herren har borttaget Dommene over dig, har udryddet din Fjende; Herren, Israels Konge, er i din Midte, du skal ikke se Ulykke ydermere.
16 En ce jour-là, on dira à Jérusalem: Ne crains pas; Sion, que tes mains ne s’affaiblissent point.
Paa den Dag skal siges til Jerusalem: Frygt ikke! til Zion: Lad ikke dine Hænder synke!
17 Le Seigneur, ton Dieu, le Dieu fort sera au milieu de toi; lui-même te sauvera; il se réjouira de joie en toi, il se reposera en ton amour, il exultera en toi, au milieu des louanges.
Herren din Gud i din Midte, din vældige, skal frelse; han skal glæde sig over dig med Fryd, han skal tie i sin Kærlighed, han skal juble over dig med Frydesang.
18 Les hommes légers qui s’étaient écartés de la loi, je les rassemblerai, parce qu’ils t’appartenaient, afin que tu n’aies plus en eux un sujet d’opprobre.
Dem, som vare bedrøvede, fordi de ikke kunde komme til Højtiden, dem vil jeg samle; fra dig vare de; Forhaanelse har hvilet som en Byrde over dem.
19 Voici que moi, je tuerai tous ceux qui t’ont affligée en ce temps-là, et je sauverai celle qui boitait, et celle qui avait été rejetée, je la ramènerai; je les établirai en louange et en nom dans tout pays où ils étaient couverts de confusion.
Se, paa den Tid vil jeg skride ind imod alle, som plage dig; og jeg vil frelse den haltende og samle de fordrevne og sætte dem til Pris og til Navnkundighed i hele det Land, hvori de lede Skændsel.
20 En ce temps-là, je vous ramènerai, et dans ce temps-là, je vous rassemblerai; car je vous établirai en nom et en louange devant tous les peuples de la terre, lorsque j’aurai changé votre captivité devant vos yeux, dit le Seigneur.
Paa den Tid vil jeg lade eder komme, og det paa den Tid naar jeg sanker eder; thi jeg vil sætte eder til Navnkundighed og til Pris iblandt alle Folk paa Jorden, naar jeg omvender eders Fangenskab for eders Øjne, siger Herren.

< Sophonie 3 >