Romains 4

1 Quel avantage dirons-nous donc qu’Abraham, notre père, a eu selon la chair?

Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?

2 Car si Abraham a été justifié par les œuvres, il a de quoi se glorifier, mais non devant Dieu.

Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.

3 En effet, que dit l’Ecriture? Abraham crut à Dieu, et ce lui fut imputé à justice.

Thi hvad siger Skriften?"Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed."

4 Or à celui qui travaille, le salaire n’est point imputé comme une grâce, mais comme une dette.

Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Nåde, men som Skyldighed;

5 Au contraire, à celui qui ne fait pas les œuvres, mais qui croit en celui qui justifie l’impie, sa foi est imputée à justice, selon le décret de la grâce de Dieu.

den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror på ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;

6 C’est ainsi que David appelle heureux l’homme à qui Dieu impute la justice sans les œuvres:

ligesom også David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:

7 Bienheureux ceux dont les iniquités ont été remises, et dont les péchés ont été couverts.

"Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;

8 Bienheureux l’homme à qui le Seigneur n’a pas imputé de péché.

salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd."

9 Or cette béatitude est-elle seulement pour les circoncis? N’est-elle pas aussi pour les incirconcis? Car nous venons de dire que la foi d’Abraham lui a été imputée à justice.

Gælder da denne Saligprisning de omskårne eller tillige de uomskårne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.

10 Quand donc lui a-t-elle été imputée? Est-ce après la circoncision, ou avant la circoncision? Ce n’est point après la circoncision, mais avant la circoncision.

Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskåren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskåren, men da han havde Forhud.

11 Et il ne reçut la marque de la circoncision que comme sceau de la justice qu’il avait déjà acquise par la foi, étant encore incirconcis, et pour être le père de tous les croyants incirconcis, afin que la foi leur fût aussi imputée à justice,

Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl på den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskåren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskårne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,

12 Et pour être père de la circoncision, non-seulement des circoncis, mais aussi de ceux qui suivent les traces de la foi qui était en notre père Abraham, encore incirconcis.

og Fader til omskårne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men også vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskåren.

13 Car ce n’est pas en vertu de la loi qu’a été faite à Abraham ou à sa postérité la promesse d’avoir le monde pour héritage, mais c’est en vertu de la justice de la foi.

Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.

14 Et si ceux qui ont reçu la loi sont héritiers, la foi devient vaine, et la promesse est abolie;

Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.

15 Attendu que la loi opère la colère; car où il n’y a point de loi, il n’y a point de prévarication.

Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.

16 Ainsi c’est à la foi qu’est attachée la promesse, afin qu’elle soit gratuite et assurée à toute la postérité d’Abraham, non seulement à celle qui a reçu la loi, mais encore à celle qui suit la foi d’Abraham, qui est le père de nous tous,

Derfor er det af Tro, for at det skal være som Nåde, for at Forjættelsen må stå fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men også for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle

17 (Selon qu’il est écrit: Je t’ai établi père d’une multitude de nations), devant Dieu à qui il a cru, qui vivifie les morts, et appelle les choses qui ne sont pas, comme celles qui sont;

(som der er skrevet: "Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader"), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.

18 Qui, ayant espéré contre l’espérance même, a cru qu’il deviendrait le père d’un grand nombre de nations, selon ce qui lui fut dit: Ainsi sera ta postérité.

Og han troede imod Håb med Håb på, at, han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: "Således skal din Sæd være;"

19 Et sa foi ne faiblit point, et il ne considéra ni son corps éteint, puisqu’il avait déjà environ cent ans, ni l’impuissance de Sara.

og uden at blive svag i Troen så han på sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede År) og på, at Saras Moderliv var udlevet;

20 Il n’hésita point, en défiance de la promesse de Dieu; mais il se fortifia par la foi, rendant gloire à Dieu,

men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære

21 Pleinement assuré que tout ce qu’il a promis, il est puissant pour le faire.

og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til også at gøre.

22 Voilà pourquoi ce lui fut même imputé à justice.

Derfor blev det også regnet ham til Retfærdighed.

23 Or, ce n’est pas pour lui seul qu’il est écrit que ce lui fut imputé à justice;

Men det blev, ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,

24 Mais pour nous aussi, à qui il sera imputé de même, si nous croyons en celui qui a ressuscité d’entre les morts Jésus-Christ Notre Seigneur,

men også for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro på ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,

25 Qui a été livré pour nos péchés, et qui est ressuscité pour notre justification.

ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.