Psaumes 81
1 Pour les pressoirs, psaume d’Asaph lui-même. Exultez en Dieu qui est notre aide; poussez des cris de joie vers le Dieu de Jacob.
Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
2 Entonnez un psaume, et faites entendre un tambour, un psaltérion harmonieux avec une harpe.
Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
3 Sonnez de la trompette à la néoménie, au jour insigne de votre solennité;
Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
4 Parce que c’est un précepte dans Israël, une ordonnance en l’honneur du Dieu de Jacob.
Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
5 Il l’établit comme un monument pour Joseph, lorsqu’il sortit de la terre d’Égypte, et qu’il entendit une langue qu’il ne connaissait pas.
Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
6 Il détourna son dos des fardeaux, et ses mains qui servaient à porter les corbeilles.
Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
7 Dans la tribulation, tu m’as invoqué, et je t’ai délivré; je t’ai exaucé du fond de la tempête, je t’ai éprouvé auprès de l’eau de contradiction.
„Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
8 Écoute, mon peuple, car je te prendrai à témoin: Israël, si tu m’écoutes,
Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
9 Il n’y aura pas au milieu de toi de dieu nouveau, et tu n’adoreras pas de dieu étranger.
Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
10 Car c’est moi qui suis le Seigneur ton Dieu, qui t’ai tiré de la terre d’Égypte; élargis la bouche, je la remplirai.
Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
11 Mais mon peuple n’a pas écouté ma voix, et Israël ne m’a pas prêté attention.
Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
12 Et je les ai abandonnés aux désirs de leur cœur; ils iront dans des voies de leur invention.
Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
13 Si mon peuple m’avait écouté; si Israël avait marché dans mes voies,
Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
14 En un moment j’aurais humilié ses ennemis, et sur ceux qui les tourmentaient, j’aurais lancé ma main.
Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
15 Les ennemis du Seigneur lui ont menti, et leur temps durera des siècles.
Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
16 Cependant il les a nourris de moelle de froment, et il les a rassasiés de miel sorti d’une pierre.
De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.
