Psaumes 69
1 Pour la fin, pour ceux qui seront changés, par David. Sauvez-moi, ô Dieu, parce que des eaux sont entrées dans mon âme.
Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; af David.
2 Je suis enfoncé dans une boue profonde et sans consistance. Je suis venu dans la profondeur de la mer, et une tempête m’a submergé.
Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.
3 Je me suis fatigué en criant, ma gorge est devenue enrouée: mes yeux défaillent, pendant que j’espère en mon Dieu.
Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.
4 Ils se sont multipliés plus que les cheveux de ma tête, ceux qui me haïssent sans sujet. Ils se sont fortifiés, ceux qui me persécutent injustement; ce que je n’avais pas pris, je l’ai pourtant payé.
Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
5 Ô Dieu, c’est vous qui savez ma folie; et mes péchés ne vous sont point cachés.
Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.
6 Qu’ils ne rougissent pas à cause de moi, ceux qui vous attendent, Seigneur, Seigneur des armées. Qu’ils ne soient pas confondus à mon sujet, ceux qui vous cherchent, ô Dieu d’Israël.
Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.
7 Puisque c’est à cause de vous que j’ai souffert l’opprobre, et que la confusion a couvert ma face.
Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.
8 Je suis devenu étranger à mes frères, un inconnu aux fils de ma mère.
Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.
9 Parce que le zèle de votre maison m’a dévoré, et que les outrages de ceux qui vous insultaient sont tombés sur moi.
Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.
10 J’ai couvert mon âme dans le jeûne, et on m’en a fait un sujet d’opprobre.
Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.
11 Et j’ai pris pour mon vêtement un cilice, et je suis devenu pour eux un proverbe.
Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.
12 Ceux qui étaient assis à la porte de la ville parlaient contre moi, et ceux qui buvaient du vin me chantaient en dérision.
Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.
13 Pour moi, je vous adresse ma prière, Seigneur; c’est le temps de votre bienveillance, ô Dieu.
De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.
14 Retirez-moi de la fange, afin que je n’y demeure pas enfoncé; délivrez-moi de ceux qui me haïssent, et du fond des eaux.
Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!
15 Qu’une tempête d’eau ne me submerge pas, qu’un abîme ne m’engloutisse pas; qu’un puits ne referme pas sa bouche sur moi.
Frels mig af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!
16 Exaucez-moi, Seigneur, parce que votre miséricorde est bienfaisante; selon la multitude de vos bontés, jetez un regard sur moi.
Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og I ikke Hulen lukke sin Mund over mig!
17 Et ne détournez pas votre face de votre serviteur; parce que je suis tourmenté, exaucez-moi promptement,
Bønhør mig, Herre! thi din Miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed!
18 Soyez attentif à mon âme et délivrez-la à cause de mes ennemis: sauvez-moi.
Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig!
19 C’est vous qui connaissez mon opprobre, ma confusion et ma retenue.
Hold dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld!
20 Ils sont en votre présence, tous ceux qui me tourmentent: mon cœur a attendu l’opprobre et la misère.
Du kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig.
21 Ils m’ont donné pour nourriture du fiel, et dans ma soif ils m’ont abreuvé de vinaigre.
Forhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og jeg ventede paa Medynk, men der var ingen, og paa Trøstere; men jeg fandt ikke nogen.
22 Que leur table devienne devant eux un filet, et la punition qu’ils méritent, une pierre d’achoppement.
Og de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.
23 Que leur yeux s’obscurcissent, afin qu’ils ne voient point: et tenez leur dos toujours courbé.
Deres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge.
24 Répandez sur eux votre colère, et que la fureur de votre colère les saisisse.
Lad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave!
25 Que leur habitation devienne déserte, et que dans leurs tabernacles il n’y ait personne qui habite.
Udøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem!
26 Parce qu’ils ont persécuté celui que vous-même vous avez frappé, et qu’ils ont ajouté à la douleur de mes plaies.
Deres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte.
27 Mettez iniquité sur leur iniquité, et qu’ils n’entrent point dans votre justice.
Thi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret.
28 Qu’ils soient effacés du livre des vivants, et qu’avec les justes ils ne soient point écrits.
Læg Skyld til deres Skyld, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed!
29 Pour moi, je suis pauvre et souffrant; votre secours, ô mon Dieu, m’a soutenu.
Lad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!
30 Je louerai le nom du Seigneur par un cantique, je le glorifierai par ma louange.
Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.
31 Et cela sera plus agréable à Dieu qu’un jeune veau qui pousse ses cornes et ses ongles.
Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.
32 Que les pauvres voient et se réjouissent: cherchez Dieu et votre âme vivra;
Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.
33 Parce que le Seigneur a exaucé les pauvres, il n’a pas méprisé ceux qui sont dans les liens.
De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!
34 Que les cieux le louent, ainsi que la terre, la mer et tous les reptiles qu’ils contiennent.
Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne.
35 Parce que Dieu sauvera Sion, et que les cités de Juda seront rebâties.
Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!
36 Et la race des serviteurs de Dieu la possédera; et ceux qui aiment son nom y habiteront.
Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det. Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.
