Psaumes 50

1 Psaume d’Asaph.

(En salme af Asaf.) Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;

2 C’est de Sion que vient l’éclat de sa splendeur.

fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans

3 Dieu viendra manifestement: notre Dieu viendra, et il ne gardera pas le silence.

vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;

4 D’en haut il appellera le ciel et la terre pour juger son peuple.

han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:

5 Rassemblez-lui ses saints, qui exécutent son alliance sur les sacrifices.

"Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"

6 Et les cieux annonceront sa justice, parce que c’est Dieu lui-même qui est juge.

Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)

7 Écoute, mon peuple, et je parlerai; Israël, écoute; car je te prendrai à témoin: Dieu, ton Dieu, c’est moi qui le suis.

Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!

8 Je ne te reprendrai pas pour tes sacrifices; car tes holocaustes sont toujours en ma présence.

Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;

9 Je ne prendrai pas des veaux de ta maison, ni des boucs de tes troupeaux.

jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;

10 Parce qu’à moi sont toutes les bêtes des forêts, les animaux qui paissent sur les montagnes et les bœufs.

thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;

11 Je connais tous les volatiles du ciel, et la beauté des champs est en mon pouvoir.

jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.

12 Si j’ai faim, je ne te le dirai pas: car à moi est le globe de la terre, et sa plénitude.

Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!

13 Est-ce que je mangerai des chairs de taureaux? ou boirai-je du sang des boucs?

Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?

14 Immole à Dieu un sacrifice de louange, et rends au Très-Haut tes vœux.

Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.

15 Et invoque-moi, au jour de la tribulation: je te délivrerai, et tu m’honoreras.

Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,

16 Mais au pécheur Dieu a dit: Pourquoi racontes-tu mes justices, et pourquoi ta bouche annonce-t-elle mon alliance?

Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,

17 Pour toi, tu hais la discipline, et tu as rejeté ma parole derrière toi.

når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?

18 Si tu voyais un voleur, tu courais avec lui, et c’est avec les adultères que tu mettais ta part.

Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,

19 Ta bouche a abondé en malice, et ta langue ajustait des fourberies.

slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.

20 Assis, tu parlais contre ton frère et contre le fils de ta mère, tu posais une pierre d’achoppement.

Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;

21 Tu as fait ces choses, et je me suis tu.

det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.

22 Comprenez ces choses, vous qui oubliez Dieu; de peur qu’un jour il ne vous enlève, et qu’il n’y ait personne qui vous délivre.

Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.

23 C’est un sacrifice de louange qui m’honorera; et c’est là le chemin par lequel je lui montrerai le salut de Dieu.

Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.