Psaumes 50
1 Psaume d’Asaph.
En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.
2 C’est de Sion que vient l’éclat de sa splendeur.
Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.
3 Dieu viendra manifestement: notre Dieu viendra, et il ne gardera pas le silence.
Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.
4 D’en haut il appellera le ciel et la terre pour juger son peuple.
Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk.
5 Rassemblez-lui ses saints, qui exécutent son alliance sur les sacrifices.
„Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer‟.
6 Et les cieux annonceront sa justice, parce que c’est Dieu lui-même qui est juge.
Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. (Sela)
7 Écoute, mon peuple, et je parlerai; Israël, écoute; car je te prendrai à témoin: Dieu, ton Dieu, c’est moi qui le suis.
Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gud.
8 Je ne te reprendrai pas pour tes sacrifices; car tes holocaustes sont toujours en ma présence.
Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig.
9 Je ne prendrai pas des veaux de ta maison, ni des boucs de tes troupeaux.
Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde.
10 Parce qu’à moi sont toutes les bêtes des forêts, les animaux qui paissent sur les montagnes et les bœufs.
Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.
11 Je connais tous les volatiles du ciel, et la beauté des champs est en mon pouvoir.
Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.
12 Si j’ai faim, je ne te le dirai pas: car à moi est le globe de la terre, et sa plénitude.
Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.
13 Est-ce que je mangerai des chairs de taureaux? ou boirai-je du sang des boucs?
Skulde jeg vel æde Oksers Kød eller drikke Bukkes Blod?
14 Immole à Dieu un sacrifice de louange, et rends au Très-Haut tes vœux.
Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter!
15 Et invoque-moi, au jour de la tribulation: je te délivrerai, et tu m’honoreras.
Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.
16 Mais au pécheur Dieu a dit: Pourquoi racontes-tu mes justices, et pourquoi ta bouche annonce-t-elle mon alliance?
Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,
17 Pour toi, tu hais la discipline, et tu as rejeté ma parole derrière toi.
da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?
18 Si tu voyais un voleur, tu courais avec lui, et c’est avec les adultères que tu mettais ta part.
Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del.
19 Ta bouche a abondé en malice, et ta langue ajustait des fourberies.
Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig.
20 Assis, tu parlais contre ton frère et contre le fils de ta mère, tu posais une pierre d’achoppement.
Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn.
21 Tu as fait ces choses, et je me suis tu.
Disse Ting har du gjort, og jeg har tiet; du har tænkt, at jeg vel var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine Øjne.
22 Comprenez ces choses, vous qui oubliez Dieu; de peur qu’un jour il ne vous enlève, et qu’il n’y ait personne qui vous délivre.
Forstaar dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal rive bort, og der ingen er, som frier.
23 C’est un sacrifice de louange qui m’honorera; et c’est là le chemin par lequel je lui montrerai le salut de Dieu.
Den, som ofrer Taksigelse, han ærer mig, og den, som agter paa Vejen, ham vil jeg lade se Guds Frelse.
