Psaumes 35

1 Par David lui-même.

Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.

2 Prenez des armes et un bouclier; et levez-vous pour me venir en aide.

Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.

3 Tirez votre épée à deux tranchants et fermez le passage à ceux qui me poursuivent; dites à mon âme: Ton salut, c’est moi qui le suis.

Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.

4 Qu’ils soient confondus, et qu’ils soient couverts de honte, ceux qui cherchent mon âme.

Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.

5 Qu’ils deviennent comme la poussière devant la face du vent; et qu’un ange du Seigneur les serre de près.

Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.

6 Que leur voie devienne très ténébreuse et glissante, et qu’un ange du Seigneur les poursuive.

Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.

7 Parce que, sans motif, ils ont caché pour moi la mort dans leur piège; que gratuitement ils ont outragé mon âme.

Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.

8 Qu’il lui vienne un piège qu’il ignore; et que le rets qu’il a caché le saisisse; qu’il tombe dans ses propres filets.

Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.

9 Mais mon âme exultera dans le Seigneur, elle se réjouira du salut qu’il lui aura procuré.

Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.

10 Tous mes os diront: Seigneur, qui est semblable à vous? Qui arrachez un homme sans ressource aux mains des plus forts que lui, et l’indigent et le pauvre à ceux qui les dépouillaient.

Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.

11 Des témoins iniques s’étant levés m’interrogeaient sur des choses que j’ignorais.

Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.

12 Ils me rendaient des maux pour des biens: ils ont causé la stérilité à mon âme.

De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.

13 Et moi, pendant qu’ils me tourmentaient, j’étais revêtu d’un cilice. J’humiliais mon âme par le jeûne, et ma prière revenait dans mon sein.

Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.

14 Comme pour un de nos proches, et comme pour notre frère, ainsi pour chacun d’eux j’avais de la complaisance. Comme un homme en deuil et contristé, ainsi j’étais humilié.

Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.

15 Et contre moi ils se sont réjouis et rassemblés: des fléaux se sont accumulés et j’ai ignoré pourquoi.

Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.

16 Mes ennemis ont été dissipés et n’ont point été touchés de componction; ils m’ont éprouvé, ils m’ont chargé d’insultes: ils ont grincé des dents contre moi.

Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.

17 Seigneur, quand jetterez-vous un regard? Arrachez mon âme à leur malignité, mon unique à des lions.

Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.

18 Je vous confesserai dans une grande assemblée; je vous louerai au milieu d’un peuple nombreux.

Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.

19 Qu’ils ne se réjouissent point à mon sujet ceux qui s’opposent à moi injustement; qui me haïssent sans motif et clignent les yeux.

Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.

20 Car à la vérité, ils me parlaient pacifiquement; mais, dans leur colère ardente, parlant à la terre, ils pensaient à des fourberies.

Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.

21 Et ils ont ouvert contre moi leur bouche; ils ont dit: Triomphe! triomphe! nos yeux ont vu sa ruine.

Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.

22 Vous l’avez vu, Seigneur; ne gardez pas le silence: Seigneur ne vous éloignez pas de moi.

Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.

23 Levez-vous, et procédez à mon jugement: mon Seigneur et mon Dieu, prenez en main ma cause,

Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!

24 Jugez-moi selon votre justice, Seigneur, mon Dieu, qu’ils ne se réjouissent point à mon sujet.

Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,

25 Qu’ils ne disent point dans leurs cœurs: Triomphe! triomphe! pour notre âme; qu’ils ne disent point non plus: Nous l’avons dévoré.

at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟

26 Qu’ils rougissent et qu’ils tremblent de frayeur, ceux qui se réjouissent de mes maux. Qu’ils soient revêtus de confusion et de frayeur, ceux qui parlent avec hauteur contre moi.

Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.

27 Qu’ils exultent et qu’ils tressaillent d’allégresse, ceux qui veulent ma justice; et qu’ils disent sans cesse: Que le Seigneur soit glorifié, ceux qui veulent la paix de son serviteur.

Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.

28 Et ma langue s’exercera à chanter votre justice, et tout le jour votre louange.

Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.