Psaumes 147

1 Alléluia.

Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.

2 Bâtissant Jérusalem, le Seigneur rassemblera les dispersions d’Israël.

Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,

3 C’est lui qui guérit ceux qui ont le cœur brisé, et qui bande leurs plaies.

han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;

4 Qui compte la multitude des étoiles, et à elles toutes donne des noms.

han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.

5 Grand est notre Dieu, et grande est sa force; et à sa sagesse il n’y a point de borne.

Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;

6 Le Seigneur prend sous sa protection les hommes doux; mais il humilie les pécheurs jusqu’à terre.

HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

7 Entonnez au Seigneur une louange: chantez notre Dieu sur la harpe.

Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!

8 C’est lui qui couvre le ciel de nuages, et prépare à la terre de la pluie. Qui produit sur les montagnes du foin, et de l’herbe à l’usage des hommes.

Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

9 Qui donne aux bêtes leur nourriture, et aux petits des corbeaux qui l’invoquent.

Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;

10 Ce n’est pas dans la force du cheval qu’il mettra son désir, ni dans les jambes de l’homme qu’il se complaira.

hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

11 Le Seigneur a mis sa complaisance dans ceux qui le craignent, et dans ceux qui espèrent en sa miséricorde.

HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.

12 Jérusalem, loue le Seigneur: loue ton Dieu, ô Sion.

Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!

13 Parce qu’il a affermi les serrures de tes portes: il a béni tes fils au milieu de toi.

Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;

14 C’est lui qui a établi sur tes confins la paix, et qui te rassasie de moelle de froment.

dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;

15 C’est lui qui envoie sa parole à la terre: avec vitesse court sa parole.

han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

16 C’est lui qui donne de la neige comme de la laine, répand le brouillard comme de la cendre.

han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,

17 Il envoie sa glace comme des petits morceaux de pain: à la face de son froid qui tiendra?

som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;

18 Il enverra sa parole, et il les fera fondre: son vent soufflera, et les eaux couleront.

han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.

19 C’est lui qui annonce sa parole à Jacob; ses justices et ses jugements à Israël.

Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.

20 Il n’a pas fait ainsi pour toute nation: et ses jugements, il ne les leur a pas manifestés. Alléluia.

Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!