< Psaumes 141 >
(En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;
2 Que ma prière soit dirigée comme un encens en votre présence: que l’élévation de mes mains soit un sacrifice du soir.
som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!
3 Mettez, Seigneur, une garde à ma bouche, et une porte autour de mes lèvres.
HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!
4 N’inclinez pas mon cœur à des paroles de malice, pour prétexter des excuses à mes péchés,
Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.
5 Le juste me reprendra dans sa bonté, et il me corrigera; mais l’huile d’un pécheur ne parfumera pas ma tête.
Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.
6 Attachés à une pierre, leurs juges ont été précipités. Ils écouteront mes paroles, parce qu’elles sont puissantes;
Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.
7 Comme une terre compacte, rompue par le soc, se répand sur la terre, (Sheol )
Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol )
8 Parce que vers vous, Seigneur, Seigneur, se sont élevés mes yeux; qu’en vous j’ai espéré, ne m’ôtez pas mon âme.
Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!
9 Gardez-moi du lacs qu’ils m’ont dressé, et des pierres d’achoppement de ceux qui opèrent l’iniquité.
Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;
10 Les pécheurs tomberont dans son filet: pour moi, je suis seul, jusqu’à ce que je passe.
lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.