(Sang til Festrejserne. Af David.) Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, mine øjne er ikke stolte, jeg sysler ikke med store Ting, med Ting, der er mig for høje.
2Si je n’avais pas d’humbles sentiments, si au contraire j’ai exalté mon âme, Que comme l’enfant qui a été sevré sur sa mère, ainsi soit traitée mon âme.
Nej, jeg har lullet og tysset min Sjæl; som afvant Barn hos sin Moder har min Sjæl det hos HERREN.
3Qu’Israël espère dans le Seigneur, dès ce moment et jusqu’à jamais.