Psaumes 121

1 J’ai levé les yeux vers les montagnes, d’où me viendra le secours.

(Sang til Festrejserne.) Jeg løfter mine Øjne til Bjergene: Hvorfra kommer min Hjælp?

2 Mon secours vient du Seigneur, qui a fait le ciel et la terre.

Fra HERREN kommer min Hjælp, fra Himlens og Jordens Skaber.

3 Qu’il ne permette pas que ton pied soit ébranlé, et qu’il ne s’assoupisse pas, celui qui te garde.

Din fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevarer dig;

4 Vois, il ne s’assoupira, ni ne dormira, celui qui garde Israël.

nej, han blunder og sover ikke, han, som bevarer Israel.

5 C’est le Seigneur qui te garde, c’est le Seigneur qui est ta protection; il est sur ta main droite.

HERREN er den, som bevarer dig, HERREN er din Skygge ved din højre;

6 Pendant le jour, le soleil ne le brûlera pas, ni la lune pendant la nuit.

Solen stikker dig ikke om Dagen, og Månen ikke om Natten;

7 Le Seigneur te garde de tout mal; que le Seigneur garde ton âme.

HERREN bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sjæl;

8 Que le Seigneur garde ton entrée et ta sortie, dès ce moment et jusqu’à jamais.

HERREN bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid!