Psaumes 121

1 J’ai levé les yeux vers les montagnes, d’où me viendra le secours.

Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme?

2 Mon secours vient du Seigneur, qui a fait le ciel et la terre.

Min Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden.

3 Qu’il ne permette pas que ton pied soit ébranlé, et qu’il ne s’assoupisse pas, celui qui te garde.

Han tillade ikke din Fod at snuble, og han, som bevarer dig, slumre ikke!

4 Vois, il ne s’assoupira, ni ne dormira, celui qui garde Israël.

Se, han slumrer ikke og sover ikke, han, som bevarer Israel!

5 C’est le Seigneur qui te garde, c’est le Seigneur qui est ta protection; il est sur ta main droite.

Herren er den, der bevarer dig; Herren er din Skygge ved din højre Haand.

6 Pendant le jour, le soleil ne le brûlera pas, ni la lune pendant la nuit.

Solen skal ikke stikke dig om Dagen eller Maanen om Natten.

7 Le Seigneur te garde de tout mal; que le Seigneur garde ton âme.

Herren skal bevare dig fra alt ondt, han skal bevare din Sjæl.

8 Que le Seigneur garde ton entrée et ta sortie, dès ce moment et jusqu’à jamais.

Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid.