Psaumes 105
1 Louez le Seigneur, et invoquez son nom: annoncez, parmi les nations, ses œuvres.
Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!
2 Chantez-le, et jouez du psaltérion en son honneur: racontez toutes ses merveilles.
Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
3 Glorifiez-vous en son nom saint: qu’il se réjouisse, le cœur de ceux qui cherchent le Seigneur.
Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
4 Cherchez le Seigneur et soyez fortifiés: cherchez sa face sans cesse.
Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
5 Souvenez-vous de ses merveilles qu’il a faites; de ses prodiges, et des jugements de sa bouche,
Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.
6 Postérité d’Abraham, ses serviteurs, enfants de Jacob, ses élus.
I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!
7 Lui-même est le Seigneur notre Dieu: sur toute la terre s’exercent ses jugements.
Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.
8 Il s’est toujours souvenu de son alliance; de la parole qu’il a prescrite pour mille générations,
Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,
9 Qu’il a donnée à Abraham; de son serment à Isaac;
som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,
10 Et il a établi ce serment avec Jacob en précepte, et avec Israël en alliance éternelle,
hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
11 Disant: Je te donnerai la terre de Chanaan pour cordeau de votre héritage.
sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;
12 Lorsqu’ils étaient un petit nombre, très peu nombreux, et étrangers dans cette terre;
der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;
13 Et ils passèrent de nation en nation, et d’un royaume à un autre peuple;
og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.
14 Il ne permit pas qu’aucun homme leur fît du mal, il châtia même les rois à cause d’eux.
Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:
15 Ne touchez pas âmes oints, et ne maltraitez pas mes prophètes.
„Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt‟.
16 Et il appela la famine sur la terre, et il brisa tout soutien de pain.
Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.
17 Il envoya devant eux un homme: Joseph qui fut vendu comme esclave.
Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.
18 On humilia ses pieds dans des entraves; un fer transperça son âme.
De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern
19 Jusqu’à ce que s’accomplît sa parole. La parole du Seigneur l’enflamma;
indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.
20 Le roi envoya et le délia: le prince des peuples envoya, et le mit en liberté.
Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.
21 Il l’établit maître de sa maison, et prince de toutes ses possessions;
Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,
22 Afin qu’il instruisît ses princes comme lui-même, et qu’il enseignât la sagesse à ses vieillards.
at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.
23 Et Israël entra en Egypte, et Jacob habita comme étranger dans la terre de Cham.
Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.
24 Et Dieu y multiplia son peuple prodigieusement, et le rendit plus puissant que ses ennemis.
Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.
25 Il changea leur cœur, afin qu’ils haïssent son peuple, et qu’ils employassent la fraude contre ses serviteurs.
Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.
26 Il envoya Moïse son serviteur, et Aaron qu’il choisit aussi.
Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.
27 Il leur donna l’ordre de faire des signes et des prodiges dans la terre de Cham.
De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.
28 Il envoya des ténèbres, et répandit l’obscurité; et il ne rétracta pas ses paroles.
Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.
29 Il changea leurs eaux en sang, et fit mourir leurs poissons.
Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.
30 Leur terre produisit des grenouilles, qui pénétrèrent dans les appartements de leurs rois.
Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.
31 Il dit, et il vint des myriades de mouches, et des moucherons dans tout leur pays.
Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.
32 Il changea leurs pluies en grêle, et envoya un feu qui brûlait dans leur terre.
Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.
33 Et il frappa leurs vignes et leurs figuiers, et brisa les arbres de leur pays.
Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.
34 Il dit, et vint la sauterelle, et la chenille qui était sans nombre;
Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.
35 Et elle mangea toute l’herbe dans leur terre, et elle mangea tout le fruit de leur terre.
Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
36 Et il frappa tout premier-né dans leur terre, et les prémices de tout leur travail.
Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.
37 Et il les fit sortir avec de l’or et de l’argent: et il n’y avait pas dans leurs tribus un seul malade.
Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.
38 L’Égypte se réjouit à leur départ, parce que la crainte qu’elle avait d’eux fondit sur elle.
Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.
39 Il étendit une nuée pour les couvrir, et un feu pour les éclairer pendant la nuit.
Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.
40 Ils demandèrent, et la caille vint; et du pain du ciel il les rassasia.
De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.
41 Il fendit un rocher, et des eaux coulèrent: et dans un lieu sec se répandirent des fleuves;
Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.
42 Parce qu’il se souvint de sa parole sainte qu’il a donnée à Abraham, son serviteur.
Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.
43 Et il fit sortir son peuple dans l’exultation, et ses élus dans l’allégresse.
Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.
44 Et il leur donna les contrées des nations, et ils possédèrent les travaux des peuples;
Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,
45 Afin qu’ils gardent ses ordonnances, et qu’ils recherchent sa loi.
paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
