Psaumes 103
1 De David lui-même.
Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
2 Bénis, mon âme, le Seigneur, et n’oublie point ses bienfaits.
Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
3 C’est lui qui pardonne toutes tes iniquités; lui qui guérit toutes tes infirmités.
ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
4 C’est lui qui rachète de la mort ta vie; qui te couronne de miséricorde et de bontés.
ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
5 C’est lui qui remplit de biens ton désir: ta jeunesse sera renouvelée comme celle de l’aigle.
ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
6 Le Seigneur fait miséricorde et justice à tous ceux qui souffrent une injustice.
Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
7 Il a fait connaître ses voies à Moïse, aux enfants d’Israël ses volontés.
Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
8 Compatissant et miséricordieux est le Seigneur; lent à punir et bien miséricordieux.
Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
9 Il ne sera pas perpétuellement irrité; et éternellement il ne menacera pas.
Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
10 Ce n’est pas selon nos péchés qu’il nous a traités; ni selon nos iniquités qu’il nous a rétribués.
Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
11 Puisque, selon la hauteur des cieux au-dessus de la terre, il a corroboré sa miséricorde sur ceux qui le craignent.
Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
12 Autant est distant l’orient de l’occident, autant il a éloigné de nous nos iniquités.
Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
13 De même qu’un père s’attendrit sur ses enfants, de même le Seigneur a eu pitié de ceux qui le craignent;
Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
14 Parce que lui-même sait de quoi nous sommes formés. Il s’est souvenu que nous sommes poussière;
Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
15 Un homme, ses jours sont comme une herbe: comme une fleur des champs, ainsi il fleurira.
Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
16 Parce qu’un souffle passera sur elle, et elle ne subsistera pas: et on ne connaîtra plus son lieu.
Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
17 Mais la miséricorde du Seigneur est de l’éternité et jusqu’à l’éternité sur ceux qui le craignent.
Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
18 Pour ceux qui gardent son alliance. Et se souviennent de ses commandements, pour les accomplir.
med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
19 Le Seigneur dans le ciel a préparé son trône; et son empire dominera sur toutes choses.
Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
20 Bénissez le Seigneur, vous tous ses anges, puissants en force, accomplissant sa parole, pour obéir à la voix de ses ordres.
Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
21 Bénissez le Seigneur, vous toutes ses armées célestes; vous ses ministres, qui faites sa volonté.
Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
22 Bénissez le Seigneur, vous tous ses ouvrages, dans tous les lieux de sa domination: bénis, mon âme, le Seigneur.
Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!
