Proverbes 25

1 Voici encore des paraboles de Salomon, qu’ont recueillies les hommes d’Ezéchias, roi de Juda.

Disse ere ogsaa Salomos Ordsprog, hvilke Judas Konge, Ezekias's Mænd have samlet.

2 La gloire de Dieu est de cacher la parole, la gloire des rois, de scruter le discours.

Det er Guds Ære at skjule en Ting, men det er Kongers Ære at ransage en Ting.

3 Le ciel en haut et la terre en bas, et le cœur des rois est impénétrable.

Himmelen i Højhed og Jorden i Dybde og Kongers Hjerte ere uransagelige.

4 Ôte la rouille de l’argent, et il en sortira un vase très pur.

Man borttog Slaggerne fra Sølvet, saa fik Guldsmeden et Kar ud deraf;

5 Ôte l’impiété de devant le roi, et par la justice s’affermira son trône.

man borttage den ugudelige, som er for Kongens Ansigt, saa skal hans Trone befæstes ved Retfærdighed.

6 Ne parais pas chercher la gloire devant le roi, et ne te tiens pas parmi les grands.

Bram ikke for Kongens Ansigt, og stil dig ikke paa de mægtiges Sted!

7 Car il vaut mieux qu’on te dise: Monte ici, que d’être humilié devant le prince.

Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig her op! end at man skal sætte dig ned for en Fyrstes Ansigt, som dine Øjne have set.

8 Ce que tes yeux ont vu, ne le publie pas aussitôt dans une querelle; de peur que dans la suite, tu ne puisses réparer ton tort, lorsque tu auras déshonoré ton ami.

Gak ikke hastelig ud for at trætte, at du ikke skal begaa noget som helst paa det sidste, naar din Næste har beskæmmet dig.

9 Traite ton affaire avec ton ami, et ne révèle pas un secret à un étranger;

Før din Sag imod din Næste; men aabenbar ikke en andens Hemmelighed,

10 De peur qu’il ne t’insulte, lorsqu’il t’aura appris, et qu’il ne cesse de te le reprocher. La faveur et l’amitié délivrent; conserve-les, afin que tu ne deviennes pas répréhensible.

paa det den, som det hører, ikke skal forhaane dig, og dit onde Rygte ikke vige fra dig.

11 Comme sont les pommes d’or, sur des lits d’argent, ainsi est celui qui dit une parole en son temps.

Som Guldæbler i Sølvskaaler af udgravet Arbejde er det Ord, som tales i rette Tid.

12 C’est un pendant d’oreille d’or, et une perle brillante que celui qui reprend un sage et une oreille obéissante.

Som et gyldent Smykke og en kostbar Prydelse vil den, som irettesætter viselig, være for det Øre, som hører efter.

13 Comme la fraîcheur de la neige, au jour de la moisson, ainsi est un messager fidèle pour celui qui l’a envoyé; il fait reposer son âme.

Som Sneens Kølighed paa en Høstdag er et trofast Bud for dem, som sende ham, og han vederkvæger sine Herrers Sjæl.

14 Des nuages, du vent et point de pluie à la suite, tel est l’homme qui se vante et ne remplit pas ses promesses.

Som Taage og Vejr uden Regn er den Mand, som praler med at ville give, men skuffer.

15 Par la patience, un prince se laissera fléchir, et une langue douce brisera la dureté.

Ved Langmodighed overtales en Fyrste, og en blød. Tunge sønderbryder Ben.

16 Tu as trouvé du miel: mange ce qui te suffit de peur que, rassasié, tu ne le vomisses.

Har du fundet Honning, saa spis til din Nødtørft, at du ej skal mættes af den og udspy den.

17 Éloigne ton pied de la maison de ton prochain; de peur qu’un jour, rassasié de toi, il ne te haïsse.

Lad din Fod sjælden komme i din Vens Hus, at han ej skal blive ked af dig og hade dig.

18 Un trait, un glaive, une flèche acérée, tel est l’homme qui, contre son prochain, dit un faux témoignage.

Som en Hammer og et Sværd og en hvas Pil er den Mand, som siger falsk Vidnesbyrd imod sin Næste.

19 Une dent cariée, un pied lassé, tel est celui qui espère en un infidèle au jour de l’angoisse,

Som en skør Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den troløse paa Nødens Dag.

20 Et qui perd son manteau au jour du froid. Il met du vinaigre dans du nitre, celui qui chante des cantiques à un cœur très mauvais. Comme la teigne au vêtement et le ver au bois, ainsi la tristesse de l’homme nuit à son cœur.

Som den, der aflægger Klæderne den Dag, det er koldt, som Eddike paa Salpeter, saa er den, som synger Sange for et bedrøvet Hjerte.

21 Si ton ennemi a faim, donne-lui à manger: s’il a soif, donne-lui de l’eau à boire;

Dersom din Fjende hungrer, giv ham Brød at æde; og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;

22 Car tu amasseras des charbons ardents sur sa tête; et le Seigneur te le rendra.

thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.

23 Le vent d’aquilon dissipe les pluies, et le visage triste, la langue médisante.

Nordenvejret føder Regn og den Tunge, som taler i Skjul, et vredt Ansigt.

24 Mieux vaut demeurer sur l’angle d’un toit qu’avec une femme querelleuse, et dans une maison commune.

Det er bedre at bo i Hjørnet paa et Tag end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.

25 C’est de l’eau fraîche à une âme altérée, qu’une bonne nouvelle venant d’une terre éloignée.

Som koldt Vand for en træt Sjæl, saa er et godt Budskab fra et langt fraliggende Land.

26 Une fontaine troublée avec le pied, et une source corrompue, tel est le juste qui tombe devant l’impie.

Som en plumret Kilde og en fordærvet Brønd er den retfærdige, som snubler for en ugudelig.

27 Comme manger beaucoup de miel n’est pas une bonne chose; ainsi celui qui scrute la majesté sera accablé par la gloire.

At æde megen Honning er ikke godt; ej heller er det en Ære, naar Folk ransage deres egen Ære.

28 Comme est une ville ouverte, et sans enceinte de murailles; ainsi est l’homme qui ne peut, en parlant, retenir son esprit.

Som en gennembrudt Stad uden Mur, saa er en Mand, som ikke kan tvinge sin Aand.