< Matthieu 27 >

1 Or le matin étant venu, tous les princes des prêtres et les anciens du peuple tinrent conseil contre Jésus, pour le livrer à la mort.
Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Råd imod Jesus for at aflive ham.
2 Et l’ayant lié, ils l’emmenèrent, et le livrèrent à Ponce Pilate, gouverneur.
Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
3 Alors Judas, qui l’avait livré, voyant qu’il était condamné, fut touché de repentir et reporta les trente pièces d’argent aux princes des prêtres et aux anciens,
Da nu Judas, som forrådte ham, så, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
4 Disant: J’ai péché en livrant un sang innocent. Mais eux lui répondirent: Que nous importe? Vois toi-même.
"Jeg har syndet, idet jeg forrådte uskyldigt Blod." Men de sagde: "Hvad kommer det os ved? se du dertil."
5 Alors ayant jeté l’argent dans le temple, il se retira et alla se pendre.
Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
6 Mais les princes des prêtres, ayant pris l’argent, dirent: Il n’est pas permis de le mettre dans le trésor, parce que c’est le prix du sang.
Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: "Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge."
7 Et après s’être consultés entre eux, ils en achetèrent le champ du potier, pour la sépulture des étrangers.
Men efter at have holdt Råd købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
8 C’est pourquoi ce champ est encore aujourd’hui appelé Haceldama, c’est-à-dire le champ du sang.
Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
9 Alors fut accomplie la parole du prophète Jérémie, disant: Ils ont reçu les trente pièces d’argent, prix de celui qui a été apprécié suivant l’appréciation des enfants d’Israël;
Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: "Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
10 Et ils les ont données pour le champ du potier, ainsi que me l’a prescrit le Seigneur.
og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig."
11 Or Jésus comparut devant le gouverneur, qui l’interrogea, disant: Es-tu le roi des Juifs? Jésus lui répondit: Tu le dis.
Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Men Jesus sagde til ham: "Du siger det."
12 Et comme les princes des prêtres et les anciens l’accusaient, il ne répondit rien.
Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
13 Alors Pilate lui dit: N’entends-tu point combien de témoignages ils rendent contre toi?
Da siger Pilatus til ham: "Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?"
14 Mais il ne répondit à aucune de ses paroles, de sorte que le gouverneur en était extrêmement étonné.
Og han svarede ham end ikke på et eneste Ord, så at Landshøvdingen undrede sig såre.
15 À un des jours de la fête solennelle, le gouverneur avait coutume de délivrer au peuple un prisonnier, celui qu’ils voulaient.
Men på Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
16 Or il avait alors un prisonnier insigne nommé Barabbas.
Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
17 Le peuple étant donc assemblé, Pilate dit: Lequel voulez-vous que je vous délivre, Barabbas ou Jésus, qui est appelé Christ?
Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: "Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?"
18 Car il savait que c’était par envie qu’ils l’avaient livré.
Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
19 Or, pendant qu’il siégeait sur son tribunal, sa femme lui envoya dire: Qu’il n’y ait rien entre toi et ce juste; car j’ai beaucoup souffert aujourd’hui dans un songe à cause de lui.
Men medens han sad på Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: "Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm før hans Skyld."
20 Mais les princes des prêtres et les anciens persuadèrent au peuple de demander Barabbas, et de faire périr Jésus.
Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslå Jesus.
21 Le gouverneur donc prenant la parole, leur dit: Lequel des deux voulez-vous que je vous délivre? Ils répondirent: Barabbas.
Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: "Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?" Men de sagde: "Barabas."
22 Pilate leur demanda: Que ferai-je donc de Jésus appelé Christ?
Pilatus siger til dem: "Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?" De sige alle: "Lad ham blive korsfæstet!"
23 Ils s’écrièrent tous: Qu’il soit crucifié. Le gouverneur leur repartit: Quel mal a-t-il fait? Mais ils criaient encore plus, disant: Qu’il soit crucifié.
Men Landshøvdingen sagde: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de råbte end mere og sagde: "Lad ham blive korsfæstet!"
24 Pilate voyant qu’il ne gagnait rien, mais que le tumulte augmentait, prit de l’eau et se lava les mains devant le peuple, disant: Je suis innocent du sang de ce juste: voyez vous-mêmes.
Men da Pilatus så, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Påsyn og sagde: "Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!"
25 Et tout le peuple répondant, dit: Son sang sur nous et sur nos enfants!
Og hele Folket svarede og sagde: "Hans Blod komme over os og over vore Børn!"
26 Alors il leur délivra Barabbas; mais Jésus, après l’avoir fait flageller, il le leur livra pour être crucifié,
Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
27 Aussitôt les soldats du gouverneur menant Jésus dans le prétoire, rassemblèrent autour de lui toute la cohorte;
Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
28 Et, l’ayant dépouillé, ils l’enveloppèrent d’un manteau d’écarlate;
Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
29 Puis tressant une couronne d’épines, ils la mirent sur sa tête, et un roseau dans sa main droite; et fléchissant le genou devant lui, ils le raillaient, disant: Salut, roi des Juifs.
Og de flettede en Krone af Torne og satte den på hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Hånd; og de faldt på Knæ for ham og spottede ham og sagde: "Hil være dig, du Jødernes Konge!"
30 Et, crachant sur lui, ils prenaient le roseau, et en frappaient sa tête.
Og de spyttede på ham og toge Røret og sloge ham på Hovedet.
31 Après qu’ils se furent ainsi joués de lui, ils lui ôtèrent le manteau, le couvrirent de ses vêtements, et l’emmenèrent pour le crucifier.
Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
32 Or, comme ils sortaient, ils rencontrèrent un homme de Cyrène, nommé Simon; ils le contraignirent de porter sa croix.
Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
33 Et ils vinrent au lieu appelé Golgotha, qui est le lieu du Calvaire.
Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: "Hovedskalsted",
34 Là, ils lui donnèrent à boire du vin mêlé avec du fiel; mais lorsqu’il l’eut goûté, il ne voulut pas boire.
gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
35 Après qu’ils l’eurent crucifié, ils partagèrent ses vêtements, jetant le sort, afin que fût accomplie la parole du prophète, disant: Ils se sont partagé mes vêtements, et sur ma robe, ils ont jeté le sort.
Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: "De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon."
36 Puis s’étant assis, ils le gardaient.
Og de sade der og holdt Vagt over ham.
37 Et ils mirent au-dessus de sa tête sa condamnation ainsi écrite: Celui-ci est Jésus, le roi des Juifs.
Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven således: "Dette er Jesus, Jødernes Konge."
38 Alors furent crucifiés avec lui deux voleurs, l’un à droite et l’autre à gauche.
Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side,
39 Or les passants le blasphémaient, branlant la tête,
Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres Hoveder og sagde:
40 Et disant: Ah! toi qui détruis le temple de Dieu et le rebâtis en trois jours, sauve-toi toi-même. Si tu es le Fils de Dieu, descends de la croix.
"Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!"
41 Pareillement les princes des prêtres eux-mêmes se moquant de lui avec les scribes et les anciens, disaient:
"Ligeså spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
42 Il a sauvé les autres, et il ne peut se sauver lui-même: s’il est le roi d’Israël, qu’il descende maintenant de la croix, et nous croirons en lui:
"Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, så lad ham nu stige ned af Korset, så ville vi tro på ham.
43 Il se confie en Dieu; qu’il le délivre maintenant, s’il veut; car il a dit: Je suis le Fils de Dieu.
Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn."
44 Or, c’était aussi l’insulte que lui faisaient les voleurs qui étaient crucifiés avec lui.
Og på samme Måde hånede også Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
45 Mais, depuis la sixième heure, les ténèbres se répandirent sur toute la terre jusqu’à la neuvième heure.
Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
46 Et, vers la neuvième heure, Jésus cria d’une voix forte, disant: Eli, Eli, lamma sabacthani? c’est-à-dire: Mon Dieu, mon Dieu, pourquoi m’avez-vous délaissé?
Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eli! Eli! Lama Sabaktani?" det er: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?"
47 Mais quelques-uns de ceux qui étaient là, et qui entendaient, disaient: C’est Elie que celui-ci appelle.
Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: "Han kalder på Elias."
48 Et aussitôt l’un d’eux, courant, prit une éponge, l’emplit de vinaigre, puis la mit au bout d’un roseau, et il lui présentait à boire.
Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke.
49 Mais les autres disaient: Laisse, voyons si Elie viendra le délivrer.
Men de andre sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham."
50 Cependant Jésus, criant encore d’une voix forte, rendit l’esprit.
Men Jesus råbte atter med høj Røst og opgav Ånden.
51 Et voilà que le voile du temple se déchira en deux, depuis le haut jusqu’en bas, et la terre trembla, les pierres se fendirent,
Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
52 Les sépulcres s’ouvrirent, et beaucoup de corps des saints qui s’étaient endormis se levèrent;
og Gravene åbnedes; og mange af de hensovede helliges legemer bleve oprejste,
53 Et sortant de leurs tombeaux, après sa résurrection, ils vinrent dans la cité sainte, et apparurent à un grand nombre de personnes.
og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
54 Le centurion et ceux qui étaient avec lui pour garder Jésus, voyant le tremblement de terre et tout ce qui se passait, furent saisis d’une extrême frayeur, et dirent: Vraiment, celui-ci était le Fils de Dieu.
Men da Høvedsmanden og de, som tillige med, ham holdt Vagt over Jesus, så Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de såre og sagde: "Sandelig, denne var Guds Søn."
55 Il y avait aussi à quelque distance de là beaucoup de femmes qui, de la Galilée, avaient suivi Jésus pour le servir;
Men der var mange Kvinder der, som så til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
56 Et parmi lesquelles étaient Marie-Madeleine, et Marie, mère de Jacques et de Joseph, et la mère des fils de Zébédée.
Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
57 Or, quand il se fit soir, vint un homme riche d’Arimathie, du nom de Joseph, qui, lui aussi, était disciple de Jésus,
Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som også selv var bleven Jesu Discipel.
58 Cet homme vint à Pilate, et lui demanda le corps de Jésus. Alors Pilate commanda que le corps fût remis.
Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
59 Ayant donc reçu le corps, Joseph l’enveloppa dans un linceul blanc;
Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent, fint Linklæde
60 Et il le mit dans son sépulcre neuf qu’il avait fait tailler dans le roc. Ensuite il roula une grande pierre à l’entrée du sépulcre, et s’en alla.
og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
61 Mais Marie-Madeleine et l’autre Marie étaient là, assises près du sépulcre.
Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
62 Le lendemain, c’est-à-dire le jour d’après la préparation du sabbat, les princes des prêtres et les pharisiens vinrent ensemble vers Pilate,
Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
63 Et lui dirent: Seigneur, nous nous sommes rappelé que ce séducteur a dit, lorsqu’il vivait encore: Après trois jours je ressusciterai.
og sagde: "Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
64 Commandez donc que le sépulcre soit gardé jusqu’au troisième jour, de peur que ses disciples ne viennent et ne le dérobent, et ne disent au peuple: Il est ressuscité d’entre les morts; et la dernière erreur serait pire que la première.
Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: "Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første,"
65 Pilate leur dit: Vous avez des gardes; allez, et gardez-le comme vous l’entendez.
Pilatus sagde til dem: "Der have I en Vagt; går hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!"
66 Ceux-ci donc s’en allant, munirent le sépulcre, scellant la pierre, et mettant des gardes.
Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.

< Matthieu 27 >