Matthieu 23
1 Alors Jésus parla au peuple et à ses disciples,
Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:
2 Disant: C’est sur la chaire de Moïse que sont assis les scribes et les pharisiens.
På Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.
3 Ainsi, tout ce qu’ils vous disent, observez-le et faites-le, mais n’agissez pas selon leurs œuvres; car ils disent et ne font pas.
Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.
4 Ils attachent des fardeaux pesants et qu’on ne peut porter; et ils les mettent sur les épaules des hommes; mais ils ne veulent pas même les remuer du doigt.
Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem på Menneskenes Skuldre; men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.
5 Ils font toutes leurs œuvres pour être vus des hommes; car ils portent de très larges phylactères, et des franges fort longues.
Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne på deres Klæder store.
6 Ils aiment les premières places dans les festins et les premiers sièges dans les synagogues,
Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Måltiderne og på de fornemste Pladser i Synagogerne
7 Les salutations dans les places publiques, et à être appelés maîtres par les hommes.
og lade sig hilse på Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.
8 Pour vous, ne veuillez pas être appelés maîtres; car un seul est votre maître, et vous êtes tous frères.
Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.
9 Et n’appelez sur la terre personne votre père; car un seul est votre Père, lequel est dans les cieux.
Og I skulle ikke kalde nogen på Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.
10 Qu’on ne vous appelle point non plus maîtres; parce qu’un seul est votre maître, le Christ.
Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.
11 Celui qui est le plus grand parmi vous, sera votre serviteur.
Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.
12 Car quiconque s’exaltera, sera humilié; et quiconque s’humiliera, sera exalté.
Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.
13 Mais malheur à vous, scribes et pharisiens hypocrites, parce que vous fermez aux hommes le royaume des cieux. Vous n’entrez pas vous-mêmes, et vous ne souffrez pas que les autres entrent.
Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gå ikke derind, og dem, som ville gå ind, tillade I det ikke.
14 Malheur à vous, scribes et pharisiens hypocrites, parce que sous le prétexte de vos longues prières, vous dévorez les maisons des veuves: c’est pour cela que vous subirez un jugement plus rigoureux.
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede på Skrømt længe; derfor skulle I få des hårdere Dom.
15 Malheur à vous, scribes et pharisiens hypocrites, parce que vous parcourez la mer et la terre pour faire un prosélyte; et quand il est fait, vous faites de lui un fils de la géhenne deux fois plus que vous. (Geenna g1067)
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og når han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt så slemt, som I selv ere. (Geenna g1067)
16 Malheur à vous, guides aveugles, qui dites: Quiconque jure par le temple, ce n’est rien; mais quiconque jure par l’or du temple, doit ce qu’il a juré.
Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.
17 Insensés et aveugles, lequel est le plus grand, l’or ou le temple qui sanctifie l’or?
I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?
18 Et quiconque jure par l’autel, ce n’est rien: mais quiconque jure par l’offrande déposée sur l’autel, est engagé.
Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpå, han er forpligtet.
19 Aveugles, lequel est le plus grand, l’offrande ou l’autel qui sanctifie l’offrande?
I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?
20 Celui donc qui jure par l’autel, jure par lui et par tout ce qui est dessus lui.
Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpå.
21 Et quiconque jure par le temple, jure par lui et par celui dont il est la demeure.
Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.
22 Et celui qui jure par le ciel, jure par le trône de Dieu et par celui qui y est assis.
Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder på den.
23 Malheur à vous, pharisiens et scribes hypocrites, qui payez la dîme de la menthe et de l’aneth et du cumin, et qui négligez les choses les plus graves de la loi, la justice, la miséricorde et la foi; il fallait faire ceci, et ne pas omettre cela.
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
24 Guides aveugles, qui employez un filtre pour le moucheron, et qui avalez le chameau.
I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!
25 Malheur à vous, scribes et pharisiens hypocrites, parce que vous nettoyez les dehors de la coupe et du plat, tandis qu’au dedans vous êtes pleins de souillures et de rapine.
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.
26 Pharisien aveugle, nettoie d’abord le dedans de la coupe et du plat, afin que le dehors soit net aussi.
Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at også det udvendige af dem kan blive rent.
27 Malheur à vous, scribes et pharisiens hypocrites, parce que vous ressemblez à des sépulcres blanchis, qui au dehors paraissent beaux aux hommes, mais au dedans sont pleins d’ossements de morts et de toute sorte de pourriture.
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt, men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.
28 Ainsi vous aussi, au dehors, vous paraissez justes aux hommes; mais au dedans vous êtes pleins d’hypocrisie et d’iniquité.
Således synes også I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.
29 Malheur à vous, scribes et pharisiens hypocrites, qui bâtissez les tombeaux des prophètes, ornez les monuments des justes,
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:
30 Et qui dites: Si nous avions été du temps de nos pères, nous n’aurions pas été complices avec eux du sang des prophètes.
Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.
31 Ainsi vous êtes à vous-mêmes un témoignage que vous êtes les fils de ceux qui ont tué les prophètes.
Altså give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslået Profeterne.
32 Comblez donc aussi la mesure de vos pères.
Så gører da også I eders Fædres Mål fuldt!
I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom? (Geenna g1067)
34 C’est pourquoi voici que moi-même je vous envoie des prophètes, des sages et des docteurs; vous tuerez et crucifierez les uns, et vous en flagellerez d’autres dans vos synagogues, et vous les poursuivrez de ville eu ville:
Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slå ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,
35 Afin que retombe sur vous tout le sang innocent qui a été versé sur la terre, depuis le sang du juste Abel jusqu’au sang de Zacharie, fils de Barachie, que vous avez tué entre le temple et l’autel.
for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt på Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns, Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.
36 En vérité je vous dis: Tout ceci viendra sur cette génération.
Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.
37 Jérusalem, Jérusalem, qui tues les prophètes et lapides ceux qui te sont envoyés, combien de fois ai-je voulu rassembler tes enfants comme une poule rassemble ses petits sous ses ailes, et tu n’as pas voulu?
Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
38 Voilà que votre maison vous sera laissée déserte.
Se, eders Hus lades eder øde!
39 Car je vous le dis, vous ne me verrez plus, jusqu’à ce que vous disiez: Béni celui qui vient au nom du Seigneur!
Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!"
