Matthieu 22
1 Jésus reprenant, leur parla de nouveau en paraboles, disant:
Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
2 Le royaume des cieux est semblable à un roi qui fit les noces de son fils.
"Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
3 Or il envoya ses serviteurs appeler les conviés aux noces; mais ils ne voulurent point venir.
Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
4 Il envoya encore d’autres serviteurs, disant: Dites aux conviés: Voilà que j’ai préparé mon festin, mes bœufs et les animaux engraissés ont été tués; tout est prêt, venez aux noces.
Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
5 Mais ils n’en tinrent compte, et ils s’en allèrent, l’un à sa maison des champs, et l’autre à son négoce.
Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
6 Les autres se saisirent des serviteurs, et après les avoir outragés, ils les tuèrent.
og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.
7 Or lorsque le roi l’eut appris, il en fut irrité; et ayant envoyé ses armées, il extermina ces meurtriers et brûla leur ville.
Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad.
8 Alors il dit à ses serviteurs: Les noces ont été préparées, mais ceux qui avaient été conviés, n’en ont pas été dignes.
Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
9 Allez donc dans les carrefours, et tous ceux que vous trouverez, appelez-les aux noces.
Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange, som I finde!
10 Et ses serviteurs s’étant dispersés sur les chemins, rassemblèrent tous ceux qu’ils trouvèrent, bons et mauvais, et la salle des noces fut remplie de convives.
Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
11 Or le roi entra pour voir ceux qui étaient à table, et il aperçut un homme qui n’était point revêtu de la robe nuptiale.
Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
12 Il lui dit: Mon ami, comment es-tu entré ici sans avoir la robe nuptiale? Et celui-ci resta muet.
Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning på? Men han tav.
13 Alors le roi dit à ses serviteurs: Liez-lui les pieds et les mains et jetez-le dans les ténèbres extérieures; là sera le pleur et le grincement de dents.
Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
14 Car beaucoup sont appelés, mais peu élus.
Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."
15 Alors les pharisiens s’en allant, se concertèrent pour le surprendre dans ses paroles.
Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
16 Ils envoyèrent donc leurs disciples avec des hérodiens, disant: Maître, nous savons que vous êtes vrai, que vous enseignez la voie de Dieu dans la vérité, et que vous n’avez égard à qui que ce soit; car vous ne considérez point la face des hommes.
Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person.
17 Dites-nous donc ce qui vous en semble: Est-il permis de payer le tribut à César, ou non?
Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
18 Mais Jésus, leur malice connue, dit: Hypocrites, pourquoi me tentez-vous?
Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig?
19 Montrez-moi la monnaie du tribut. Et eux lui présentèrent un denier.
Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".
20 Jésus leur demanda: De qui est cette image et cette inscription?
Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"
21 Ils lui répondirent: De César. Alors il leur répliqua: Rendez donc à César ce qui est à César, et à Dieu ce qui est à Dieu.
De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"
22 Ce qu’ayant entendu, ils furent saisis d’admiration, et le laissant, ils s’en allèrent.
Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
23 Ce jour-là, vinrent à lui les sadducéens, qui disent qu’il n’y a point de résurrection, et ils l’interrogèrent,
Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:
24 Disant: Maître, Moïse a dit: Si quelqu’un meurt n’ayant pas d’enfant, que son frère épouse sa femme et suscite des enfants à son frère.
"Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
25 Or il y avait parmi nous sept frères: le premier ayant pris une femme, mourut, et n’ayant point eu d’enfants, il a laissé sa femme à son frère.
Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
26 Pareillement le second et le troisième jusqu’au septième.
Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende;
27 Enfin après eux tous la femme aussi est morte.
men sidst af alle døde Hustruen.
28 À la résurrection donc duquel des sept sera-t-elle femme puisque tous l’ont eue pour femme?
Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende."
29 Mais, répondant, Jésus leur dit: Vous errez, ne comprenant ni les Ecritures, ni la puissance de Dieu.
Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
30 Car à la résurrection les hommes ne prendront point de femmes, ni les femmes de maris; mais ils seront comme les anges de Dieu dans le ciel.
Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
31 Et touchant la résurrection des morts, n’avez-vous point lu la parole qui vous a été dite par Dieu:
Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, når han siger:
32 Je suis le Dieu d’Abraham, et le Dieu d’Isaac et le Dieu de Jacob? Or Dieu n’est point le Dieu des morts, mais des vivants.
Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud."
33 Et le peuple l’entendant, admirait sa doctrine.
Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
34 Mais les pharisiens apprenant qu’il avait réduit les sadducéens au silence, s’assemblèrent;
Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig.
35 Et l’un d’eux, docteur de la loi, l’interrogea pour le tenter:
Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
36 Maître, quel est le grand commandement de la loi?
"Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"
37 Jésus lui dit: Tu aimeras le Seigneur ton Dieu de tout ton cœur, de toute ton âme et de tout ton esprit.
Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
38 C’est là le premier et le plus grand commandement.
Dette er det store og første Bud.
39 Le second lui est semblable: Tu aimeras ton prochain comme toi-même.
Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
40 À ces deux commandements se rattachent toute la loi et les prophètes.
Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."
41 Or, les pharisiens étant assemblés, Jésus les interrogea,
Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
42 Disant: Que vous semble du Christ? de qui est-il fils? Ils lui répondirent: De David.
"Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids."
43 Il leur répliqua: Comment donc David l’appelle-t-il en esprit, son Seigneur, disant:
Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham Herre, idet han siger:
44 Le Seigneur a dit à mon Seigneur: Asseyez-vous à ma droite, jusqu’à ce que je fasse de vos ennemis l’escabeau de vos pieds?
Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder.
45 Si donc David l’appelle son Seigneur, comment est-il son fils?
Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
46 Et personne ne pouvait lui rien répondre, et, depuis ce jour, nul n’osa plus l’interroger.
Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag.
