Matthieu 21
1 Lorsqu’ils approchèrent de Jérusalem et qu’ils furent venus à Bethphagé, près du mont des Oliviers, Jésus envoya deux disciples,
Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:
2 Leur disant: Allez au village qui est devant vous, et soudain vous trouverez une ânesse attachée, et son ânon avec elle; déliez-les et amenez-les-moi.
„Gaar hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!
3 Et si quelqu’un vous dit quelque chose, répondez que le Seigneur en a besoin; et aussitôt il les laissera emmener.
Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, saa skal han straks sende dem.‟
4 Or tout cela fut fait, afin que s’accomplit la parole du prophète, disant:
Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:
5 Dites à la fille de Sion: Voici que votre Roi vient à vous plein de douceur, monté sur une ânesse et sur l’ânon de celle qui est sous le joug.
„Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa et Asen og paa et Trældyrs Føl.‟
6 S’en allant donc, les disciples firent comme Jésus leur avait commandé;
Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;
7 Ils amenèrent l’ânesse et l’ânon, mirent dessus leurs vêtements et l’y firent asseoir.
og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder paa dem, og han satte sig derpaa.
8 La plus grande partie du peuple étendit ses vêtements le long de la route, d’autres coupaient des branches d’arbres et en jonchaient le chemin.
Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder paa Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Vejen.
9 Or la foule qui précédait et celle qui suivait criaient, disant: Hosanna au fils de David: béni celui qui vient au nom du Seigneur! Hosanna au plus haut des cieux!
Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, raabte og sagde: „Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!‟
10 Lorsqu’il fut entré dans Jérusalem, toute la ville fut émue, demandant: Qui est celui-ci?
Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: „Hvem er denne?‟
11 Et la multitude répondait: C’est Jésus, le Prophète de Nazareth en Galilée.
Men Skarerne sagde: „Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa.‟
12 Et Jésus entra dans le temple de Dieu, et chassa tous ceux qui vendaient et achetaient dans le temple; il renversa même les tables des changeurs et les sièges de ceux qui vendaient des colombes;
Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
13 Et il leur dit: Il est écrit: Ma maison sera appelée maison de prière; mais vous en avez fait une caverne de voleurs.
Og han siger til dem: „Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gøre det til en Røverkule.‟
14 Et des aveugles et des boiteux s’approchèrent de lui dans le temple, et il les guérit.
Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.
15 Mais les princes des prêtres et les scribes, voyant les merveilles qu’il faisait et les enfants qui criaient dans le temple et disaient: Hosanna au fils de David, s’indignèrent,
Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge saa de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Helligdommen og sagde: „Hosanna Davids Søn!‟ bleve de vrede og sagde til ham:
16 Et lui dirent: Entendez-vous ce que disent ceux-ci? Jésus leur répondit: Oui. N’avez-vous jamais lu: C’est de la bouche des enfants et de ceux qui sont à la mamelle, que vous avez tiré la louange la plus parfaite?
„Hører du, hvad disse sige?‟ Men Jesus siger til dem: „Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?‟
17 Et, les ayant quittés, il s’en alla hors de la ville à Béthanie et s’y arrêta.
Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.
18 Le lendemain matin, comme il revenait à la ville, il eut faim.
Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev han hungrig.
19 Or apercevant un figuier près du chemin, il s’en approcha; et n’y trouvant rien que des feuilles, il lui dit: Que jamais fruit ne naisse de toi désormais. Et à l’instant le figuier sécha. (aiōn g165)
Og han saa et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpaa uden Blade alene. Og han siger til det: „Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere paa dig!‟ Og Figentræet visnede straks. (aiōn g165)
20 Ce qu’ayant vu, les disciples s’étonnèrent, disant: Comment a-t-il séché sur-le-champ?
Og da Disciplene saa det, forundrede de sig og sagde: „Hvorledes kunde Figentræet straks visne?‟
21 Alors, Jésus prenant la parole, leur dit: En vérité, je vous dis: Si vous avez de la foi et que vous n’hésitiez point, non seulement vous ferez comme j’ai fait au figuier, mais même, si vous dites à cette montagne: Lève-toi et te jette dans la mer, cela se fera.
Men Jesus svarede og sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.
22 Et tout ce que vous demanderez dans la prière avec foi, vous l’obtiendrez.
Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I faa.‟
23 Or, comme il vint dans le temple, les princes des prêtres et les anciens du peuple s’approchèrent de lui, tandis qu’il enseignait, et dirent: Par quelle autorité faites-vous ces choses? Et qui vous a donné ce pouvoir?
Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: „Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?‟
24 Jésus répondant, leur dit: Je vous ferai, moi aussi, une demande; si vous y répondez, je vous dirai par quelle autorité je fais ces choses.
Men Jesus svarede og sagde til dem: „Ogsaa jeg vil spørge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil ogsaa jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
25 Le baptême de Jean, d’où était-il? du ciel ou des hommes? Mais eux pensaient en eux-mêmes, disant:
Johannes's Daab, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?‟ Men de tænkte ved sig selv og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?
26 Si nous répondons: Du ciel, il nous dira: Pourquoi donc n’y avez-vous pas cru! Et si nous répondons: Des hommes, nous avons à craindre le peuple; tous, en effet, tenaient Jean pour prophète.
Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet.‟
27 Ainsi, répondant à Jésus, ils dirent: Nous ne savons. Et Jésus aussi leur répondit: Ni moi non plus je ne vous dirai par quelle autorité je fais ces choses.
Og de svarede Jesus og sagde: „Det vide vi ikke.‟ Da sagde ogsaa han til dem: „Saa siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
28 Mais que vous en semble? Un homme avait deux fils; s’approchant du premier, il lui dit: Mon fils, va-t’en aujourd’hui travailler à ma vigne.
Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gaa hen, arbejd i Dag i min Vingaard!
29 Celui-ci répondant, dit: Je ne veux pas. Mais après, touché de repentir, il y alla.
Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.
30 S’approchant ensuite de l’autre, il dit de même. Et celui-ci répondant dit: J’y vais. Seigneur, et il n’y alla point.
Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.
31 Lequel des deux a fait la volonté du père? Ils lui dirent: Le premier. Jésus leur répliqua: En vérité je vous dis que les publicains et les femmes de mauvaise vie vous précéderont dans le royaume de Dieu.
Hvem af de to gjorde Faderens Villie?‟ De sige: „Den første.‟ Jesus siger til dem: „Sandelig siger jeg eder, at Toldere og Skøger gaa forud for eder ind i Guds Rige.
32 Car Jean est venu à vous dans la voie de la justice et vous n’avez pas cru en lui; mais les publicains et les femmes de mauvaise vie ont cru en lui; et vous, ayant vu cela, vous n’avez pas même eu de repentir ensuite, de manière à croire en lui.
Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I saa det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, saa I troede ham.
33 Ecoutez une autre parabole: Il y avait un homme, père de famille, qui planta une vigne et l’entoura d’une haie, y creusa un pressoir, et bâtit une tour; il la loua ensuite à des vignerons, et partit pour un voyage.
Hører en anden Lignelse: Der var en Husbonde, som plantede en Vingaard og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Taarn; og han lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands.
34 Or, lorsque le temps des fruits approcha, il envoya ses serviteurs aux vignerons, pour en recevoir les fruits.
Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingaardsmændene for at faa dens Frugter.
35 Mais les vignerons s’étant saisis de ses serviteurs déchirèrent l’un de coups, tuèrent l’autre et en lapidèrent un autre.
Og Vingaardsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.
36 Il envoya encore d’autres serviteurs en plus grand nombre que les premiers, et ils leur firent pareillement.
Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.
37 En dernier lieu il leur envoya son fils, disant: Ils auront du respect pour mon fils.
Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.
38 Mais les vignerons voyant le fils dirent en eux-mêmes: Celui-ci est l’héritier; venez, tuons-le, et nous aurons son héritage.
Men da Vingaardsmændene saa Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer, lader os slaa ham ihjel og faa hans Arv!
39 Et après l’avoir pris, ils le jetèrent hors de la vigne, et le tuèrent.
Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingaarden og sloge ham ihjel.
40 Lors donc que viendra le maître de la vigne, que fera-t-il à ces vignerons?
Naar da Vingaardens Herre kommer, hvad vil han saa gøre med disse Vingaardsmænd?‟
41 Ils lui répondirent: Il fera mourir misérablement ces misérables, et il louera sa vigne à d’autres vignerons qui lui en rendront le fruit en son temps.
De sige til ham: „Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingaard ud til andre Vingaardsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid.‟
42 Jésus leur demanda: N’avez-vous jamais lu dans les Ecritures: La pierre rejetée par ceux qui bâtissaient, est devenue un sommet d’angle. Ceci est l’œuvre du Seigneur et elle est admirable à nos yeux?
Jesus siger til dem: „Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.
43 C’est pourquoi je vous dis que le royaume de Dieu vous sera ôté, et qu’il sera donné à un peuple qui en produira les fruits.
Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.
44 Celui qui tombera sur cette pierre, se brisera; et celui sur qui elle tombera, elle l’écrasera.
Og den, som falder paa denne Sten, skal slaa sig sønder; men hvem den falder paa, ham skal den knuse.‟
45 Or, lorsque les princes des prêtres et les pharisiens eurent entendu ses paraboles, ils comprirent que c’était d’eux qu’il parlait.
Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.
46 Et cherchant à se saisir de lui, ils craignirent le peuple, parce qu’il le regardait comme un prophète.
Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.
