Matthieu 14
1 En ce temps-là Hérode, le tétrarque, apprit la renommée de Jésus;
På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
2 Et il dit à ses serviteurs: C’est Jean-Baptiste, c’est lui-même qui est ressuscité des morts, et voilà pourquoi des miracles s’opèrent par lui:
Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham."
3 Car Hérode s’était saisi de Jean, l’avait chargé de fers et jeté en prison, à cause d’Hérodiade, femme de Philippe son frère.
Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.
4 Car Jean lui disait: Il ne t’est pas permis de l’avoir.
Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende."
5 Et voulant le faire mourir, il craignit le peuple qui le tenait pour prophète.
Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.
6 Or, au jour de la naissance d’Hérode, la fille d’Hérodiade dansa au milieu de sa cour, et plut à Hérode.
Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.
7 D’où il lui promit, avec serment, de lui donner tout ce qu’elle lui demanderait.
Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.
8 Mais elle, instruite à l’avance par sa mère: Donnez-moi, dit-elle, ici dans un bassin, la tête de Jean-Baptiste.
Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!"
9 Et le roi fut contristé; cependant à cause du serment et de ceux qui étaient à table avec lui, il commanda qu’on la lui donnât.
Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
10 Et il envoya décapiter Jean dans la prison.
Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.
11 Et sa tête fut apportée dans un bassin, et donnée à la jeune fille, qui la porta à sa mère.
Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.
12 Or ses disciples étant venus prirent son corps et l’ensevelirent; puis ils vinrent l’annoncer à Jésus.
Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.
13 Ce que Jésus ayant entendu, il partit de là dans une barque, pour se retirer à l’écart en un lieu désert; mais le peuple l’ayant su, le suivit à pied, des villes.
Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.
14 Et, comme il sortait de la barque, il vit une grande foule; il eut pitié d’eux, et il guérit leurs malades.
Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.
15 Or le soir étant venu, ses disciples s’approchèrent de lui, disant: Ce lieu est désert, et déjà l’heure est avancée; renvoyez le peuple, pour qu’ils aillent dans les villages acheter de quoi manger.
Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."
16 Mais Jésus leur dit: Il n’est pas nécessaire qu’ils y aillent; donnez-leur vous-mêmes à manger.
Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!"
17 Ils lui répondirent: Nous n’avons ici que cinq pains et deux poissons.
Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk."
18 Jésus leur dit: Apportez-les moi ici.
Men han sagde: "Henter mig dem hid!"
19 Et après avoir ordonné à la multitude de s’asseoir sur l’herbe, il prit les cinq pains et les deux poissons, et levant les yeux au ciel, il les bénit; puis rompant les pains, il les donna à ses disciples, et ses disciples au peuple.
Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
20 Ils en mangèrent tous et furent rassasiés; et les disciples emportèrent les restes, douze paniers pleins de morceaux.
Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde
21 Or, le nombre de ceux qui mangèrent fut de cinq mille hommes, outre les femmes et les petits enfants.
Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
22 Aussitôt Jésus ordonna à ses disciples de monter dans la barque et de le précéder de l’autre côté de la mer, tandis qu’il renverrait le peuple.
Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort.
23 Et, le peuple renvoyé, il monta seul sur la montagne pour prier. Or, le soir étant venu, il se trouvait là seul.
Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
24 Cependant, la barque était agitée par les flots au milieu de la mer; car le vent était contraire.
Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.
25 Mais à la quatrième veille de la nuit, il vint à eux marchant sur la mer.
Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.
26 Or, le voyant marcher sur la mer, ils se troublèrent et dirent; C’est un fantôme; et ils poussèrent des cris de frayeur.
Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt.
27 Mais Jésus aussitôt leur parla, disant: Ayez confiance, c’est moi, ne craignez point.
Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!"
28 Pierre, répondant, dit: Seigneur, si c’est vous, ordonnez-moi de venir à vous sur les eaux.
Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!"
29 Et Jésus dit: Viens. Et Pierre descendant de la barque, marchait sur les eaux pour venir à Jésus.
Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus.
30 Mais, voyant la violence du vent, il eut peur; et comme il commençait à enfoncer, il cria, disant: Seigneur, sauvez-moi!
Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"
31 Et à l’instant même Jésus étendant la main, le saisit, et lui dit: Homme de peu de foi, pourquoi as-tu douté?
Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"
32 Or, lorsqu’ils furent montés dans la barque, le vent cessa.
Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
33 Alors ceux qui étaient dans la barque, vinrent et l’adorèrent, disant: Vraiment, vous êtes le fils de Dieu.
Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Søn."
34 Lorsqu’ils eurent traversé la mer, ils vinrent dans la terre de Génésar.
Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
35 Et quand les hommes de ce lieu l’eurent reconnu, ils envoyèrent dans toute cette contrée, et lui présentèrent tous les malades;
Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
36 Et ils lui demandaient de toucher seulement la frange de ses vêtements; et tous ceux qui la touchèrent furent guéris.
Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.
