Luc 9
1 Jésus, ayant appelé les douze apôtres, leur donna vertu et puissance sur tous les démons, et le pouvoir de guérir les maladies.
Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Ånder og til at helbrede Sygdomme.
2 C’est ainsi qu’il les envoya prêcher le royaume de Dieu, et rendre la santé aux malades.
Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.
3 Et il leur dit: Ne portez rien en route, ni bâton, ni sac, ni pain, ni argent, et n’ayez point deux tuniques
Og han sagde til dem: "Tager intet med på Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.
4 En quelque maison que vous entriez, demeurez-y, et n’en sortez point.
Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.
5 Quant à ceux, quels qu’ils soient, qui ne vous recevront point, secouez, en sortant de leur ville, la poussière même de vos pieds en témoignage pour eux.
Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gå ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."
6 Etant donc partis, ils parcouraient les villages, évangélisant et guérissant en tout lieu.
Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.
7 Cependant Hérode, le tétrarque, entendit parler de tout ce que faisait Jésus, et il ne savait que penser, parce qu’il était dit
Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlrådig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;
8 Par quelques-uns: Jean est ressuscité d’entre les morts, par quelques autres: Elie est apparu; et par d’autres: Un des anciens prophètes est ressuscité.
men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.
9 Ainsi Hérode dit: J’ai décapité Jean; quel est donc celui-ci, de qui j’entends dire moi-même de telles choses? Et il cherchait à le voir.
Men Herodes sagde: "Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører sådanne Ting?" Og han søgte at få ham at se.
10 Les apôtres étant revenus, racontèrent à Jésus tout ce qu’ils avaient fait; et les prenant avec lui, il se retira à l’écart dans un lieu désert, qui appartient à Bethsaïde.
Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.
11 Lorsque le peuple l’eut appris, il le suivit; et Jésus les accueillit, et il leur parlait du royaume de Dieu, et il rendait la santé à ceux qui avaient besoin d’être guéris.
Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.
12 Cependant le jour commençait à baisser; et les douze s’approchant, lui dirent: Renvoyez le peuple, afin qu’il aille dans les bourgs et dans les villages d’alentour, pour y loger et trouver de la nourriture; car ici nous sommes en un lieu désert.
Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: "Lad Skaren gå bort, for at de kunne gå herfra til de omliggende Landsbyer og Gårde og få Herberge og finde Føde; thi her ere vi på et øde Sted."
13 Mais il leur dit: Donnez leur vous-mêmes à manger. Ils lui répondirent: Nous n’avons pas plus de cinq pains et deux poissons, à moins que nous n’allions nous-mêmes acheter des vivres pour toute cette multitude.
Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sagde: "Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gå bort og købe Mad til hele denne Mængde."
14 Or ils étaient environ cinq mille hommes. Jésus dit alors à ses disciples: Faites-les asseoir par groupes de cinquante.
De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: "Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver."
15 Et ils firent ainsi: ils les firent tous asseoir.
Og de gjorde så og lode dem alle sætte sig ned.
16 Jésus ayant donc pris les cinq pains et les deux poissons, leva les yeux au ciel, et les bénit; puis il les rompit, et les donna à ses disciples, pour les servir aux groupes.
Men han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.
17 Et tous mangèrent et furent rassasiés. Et on emporta, de ce qui leur resta, douze corbeilles de morceaux.
Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.
18 Or il arriva que comme il priait seul, n’ayant avec lui que ses disciples, il les interrogea, disant: Qui dit-on que je suis?
Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: "Hvem sige Skarerne, at jeg er?"
19 Ils lui répondirent et dirent: Jean-Baptiste; d’autres. Elie; d’autres, un des anciens prophètes qui est ressuscité.
Men de svarede og sagde: "Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden."
20 Et vous, leur dit-il, qui dites-vous que je suis? Simon Pierre répondant, dit: Le Christ de Dieu.
Og han sagde til dem: "Men I hvem sige I, at jeg er?" Og Peter svarede og sagde: "Guds Kristus."
21 Mais il leur défendit, avec menace, de le dire à personne,
Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,
22 Ajoutant: Il faut que le Fils de l’homme souffre beaucoup, qu’il soit rejeté par les anciens, par les princes des prêtres et par les scribes, qu’il soit mis à mort, et qu’il ressuscite le troisième jour.
idet han sagde: "Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag."
23 Il disait encore à tous: Si quelqu’un veut venir après moi, qu’il renonce à lui-même, et porte sa croix chaque jour, et me suive.
Men han sagde til alle: "Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;
24 Car celui qui voudra sauver son âme, la perdra; et qui perdra son âme à cause de moi, la sauvera.
thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
25 Et que sert à l’homme de gagner le monde entier à son détriment et en se perdant lui-même?
Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?
26 Car qui aura rougi de moi et de mes paroles, le Fils de l’homme rougira de lui, lorsqu’il viendra dans sa majesté et dans celle du Père et des saints anges.
Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.
27 Et je vous le dis en vérité: Il y en a quelques-uns ici présents qui ne goûteront point de la mort qu’ils n’aient vu le royaume de Dieu.
Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som stå her. der ingenlunde skulle smage Døden. førend de se Guds Rige."
28 Or, il arriva, environ huit jours après qu’il eut dit ces paroles, qu’il prit Pierre, Jacques, et Jean, et monta sur la montagne pour prier.
Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på Bjerget for at bede.
29 Et, pendant qu’il priait, l’aspect de sa face devint tout autre, et son vêtement d’une éclatante blancheur.
Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og strålende.
30 Et voilà que deux hommes s’entretenaient avec lui. Or c’était Moïse et Elie,
Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,
31 Paraissant en grande majesté; et ils parlaient de sa fin, qui devait s’accomplir à Jérusalem.
som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.
32 Cependant Pierre et ceux qui se trouvaient avec lui, étaient appesantis par le sommeil; et se réveillant, ils virent sa gloire, et les deux hommes qui étaient avec lui.
Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vågnede op, så de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
33 Et il arriva que lorsqu’ils le quittèrent, Pierre dit à Jésus: Maître, il nous est bon d’être ici; faisons trois tentes, une pour vous, une pour Moïse, et une pour Elie; ne sachant ce qu’il disait.
Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: "Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;" men han vidste ikke, hvad han sagde.
34 Comme il parlait ainsi, il se forma une nuée qui les enveloppa de son ombre; et les disciples furent saisis de frayeur en les voyant entrer dans la nuée.
Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.
35 Et une voix vint de la nuée, disant: Celui-ci est mon Fils bien-aimé; écoutez-le.
Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: "Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!"
36 Et pendant que la voix parlait, Jésus se trouva seul. Mais gardant eux-mêmes le silence, ils ne dirent à personne, en ces jours-là, rien de ce qu’ils avaient vu.
Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.
37 Il arriva que le jour suivant, comme ils descendaient de la montagne, une foule nombreuse vint au-devant d’eux.
Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.
38 Et voilà que de la foule un homme s’écria, disant: Maître, je vous supplie, jetez un regard sur mon fils; car c’est le seul que j’aie.
Og se, en Mand af Skaren råbte og sagde: "Mester! jeg beder dig, se til min Søn: thi han er min enbårne.
39 Et voilà qu’un esprit se saisit de lui, et aussitôt il crie, puis l’esprit le brise contre terre, le déchire en le faisant écumer, et à peine le quitte-t-il après l’avoir tout déchiré;
Og se, en Ånd griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, så at han fråder, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;
40 J’ai prié vos disciples de le chasser, et ils ne l’ont pu.
og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke."
41 Jésus répondant, dit: ô race infidèle et perverse, jusqu’à quand serai-je avec vous, et vous supporterai-je? Amène ici ton fils.
Men Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og tåle eder? Bring din Søn hid!"
42 Et comme il approchait, le démon le brisa contre terre et le déchira.
Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Ånd i ham. Men Jesus truede den urene Ånd og helbredte drengen og gav hans Fader ham tilbage.
43 Alors Jésus gourmanda l’esprit impur, guérit l’enfant, et le rendit à son père.
Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:
44 Et tous étaient fort étonnés de la grandeur de Dieu; et comme ils admiraient tout ce que faisait Jésus, il dit à ses disciples: Mettez, vous autres, ces paroles dans vos cœurs: Il arrivera que le Fils de l’homme sera livré entre les mains des hommes.
"Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder."
45 Mais eux n’entendaient pas cette parole; elle était voilée pour eux, de sorte qu’ils ne la comprenaient point; et ils craignaient de l’interroger sur cette parole.
Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, så de ikke begreb det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.
46 Or une pensée leur vint à l’esprit, lequel d’entre eux était le plus grand?
Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.
47 Mais Jésus, voyant les pensées de leur cœur, prit un enfant, le plaça près de lui,
Men da Jesus så deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og stillede det hos sig.
48 Et leur dit: Quiconque recevra cet enfant en mon nom, me reçoit; et quiconque me reçoit, reçoit celui qui m’a envoyé. Car celui qui est le plus petit entre vous tous, celui-là est le plus grand.
Og han sagde til dem: "Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor."
49 Alors prenant la parole, Jean dit: Maître, nous avons vu un homme qui chasse les démons en votre nom, et nous l’en avons empêché, parce qu’il ne vous suit pas avec nous.
Men Johannes tog til Orde og sagde: "Mester! vi så en uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger med os."
50 Et Jésus lui dit: Ne l’en empêchez point; car qui n’est point contre vous est pour vous.
Men Jesus sagde til ham: "Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder."
51 Or, il arriva que, quand les jours de son ascension s’accomplissaient, il fixa son visage pour aller à Jérusalem.
Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt på at drage til Jerusalem.
52 Il envoya donc devant lui des messagers, qui, étant partis, entrèrent dans une ville des Samaritains, pour lui préparer un logement;
Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.
53 Mais il ne fut pas reçu, parce que son visage était celui de quelqu’un allant à Jérusalem.
Og de modtoge ham ikke, fordi han var på Vejen til Jerusalem.
54 Ce qu’ayant vu, ses disciples Jacques et Jean dirent: Seigneur, voulez-vous que nous disions que le feu descende du ciel, et les consume?
Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, så det, sagde de: "Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom også Elias gjorde?"
55 Mais se tournant, il les gourmanda, disant: Vous ne savez pas de quel esprit vous êtes.
Men han vendte sig og irettesatte dem.
56 Le Fils de l’homme n’est pas venu perdre les âmes, mais les sauver. Et ils s’en allèrent dans un autre village.
Og de gik til en anden Landsby.
57 Et il arriva, comme ils étaient en chemin, que quelqu’un lui dit: Je vous suivrai partout où vous irez.
Og medens de vandrede på Vejen, sagde en til ham: "Jeg vil følge dig, hvor du end går hen."
58 Jésus lui dit: Les renards ont des tanières, et les oiseaux du ciel des nids; mais le Fils de l’homme n’a pas où reposer la tête.
Og Jesus sagde til ham: "Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved."
59 Mais il dit à un autre: Suis-moi. Celui-ci répondit: Seigneur, permettez-moi d’aller d’abord, et d’ensevelir mon père.
Men han sagde til en anden: "Følg mig!" Men denne sagde: "Herre! tilsted mig først at gå hen at begrave min Fader."
60 Et Jésus lui dit: Laisse les morts ensevelir leurs morts; pour toi, va, et annonce le royaume de Dieu.
Men han sagde til ham: "Lad de døde begrave deres døde; men gå du hen og forkynd Guds Rige!"
61 Un autre dit: Je vous suivrai. Seigneur; mais permettez-moi d’abord de renoncer à ce qui est dans ma maison.
Men også en anden sagde: "Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus."
62 Jésus lui répondit: Quiconque ayant mis la main à la charrue, regarde en arrière, n’est pas propre au royaume de Dieu.
Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som lægger sin Hånd på Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige."
