< Luc 7 >

1 Lorsqu’il eut fini de faire entendre toutes ces paroles au peuple, il entra dans Capharnaüm.
Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Påhør, gik han ind i Kapernaum.
2 Or un centurion avait un serviteur malade, qui se mourait, et qu’il aimait beaucoup.
Men en Høvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nær ved at dø.
3 Ayant entendu parler de Jésus, il lui envoya des anciens d’entre les Juifs, le priant de venir guérir son serviteur.
men da han hørte om Jesus, sendte han nogle af Jødernes Ældste til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.
4 Ceux-ci étant venus vers Jésus, le priaient avec grande instance, lui disant: Il mérite que vous fassiez cela pour lui;
Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrængende og sagde: "Han er vel værd, at du gør dette for ham;
5 Car il aime notre nation, il nous a même bâti une synagogue.
thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os."
6 Jésus donc allait avec eux. Or comme il n’était plus loin de la maison, le centurion envoya de ses amis lui dire: Seigneur, ne vous donnez point tant de peine; car je ne suis pas digne que vous entriez sous mon toit;
Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: "Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værdig til, at du skal gå ind under mit Tag.
7 C’est pourquoi je ne me suis pas jugé digne de venir moi-même à vous: mais dites un mot, et mon serviteur sera guéri.
Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, så bliver min Dreng helbredt.
8 Car, moi qui suis un homme soumis à la puissance d’un autre, et ayant sous moi des soldats, je dis à celui-ci: Va, et il va; à un autre: Viens, et il vient; et à mon serviteur: Fais cela, et il le fait.
Jeg er jo selv et Menneske, som står under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gå! så går han; og til den anden: Kom! så kommer han; og til min Tjener: Gør dette! så gør han det."
9 Ce qu’ayant entendu, Jésus fut dans l’admiration, et se tournant vers la foule qui le suivait, il dit: En vérité, je vous le dis, je n’ai pas trouvé en Israël même une si grande foi.
Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: "Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet så stor en Tro."
10 Revenus à la maison, ceux que le centurion avait envoyés trouvèrent le serviteur qui avait été malade, bien portant.
Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener sund.
11 Il arriva qu’il s’en alla ensuite dans une ville appelée Naïm; et ses disciples l’accompagnaient ainsi qu’une foule nombreuse.
Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.
12 Or comme il approchait de la porte de la ville, voilà qu’on emportait un mort, fils unique de sa mère; et celle-ci était veuve, et beaucoup de personnes de la ville l’accompagnaient.
Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død båren ud, som var sin Moders enbårne Søn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende.
13 Lorsque le Seigneur l’eut vue, il fut touché de compassion pour elle et lui dit: Ne pleurez point.
Og da Herren så hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: "Græd ikke!"
14 Alors il s’approcha, toucha le cercueil (ceux qui le portaient s’arrêtèrent), et il dit: Jeune homme, je te le commande, lève-toi.
Og han trådte til og rørte ved Båren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: "du unge Mand, jeg siger dig, stå op!"
15 Et celui qui était mort se mit sur son séant, et commença à parler; et Jésus le rendit à sa mère.
Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder.
16 Et tous furent saisis de crainte; et ils glorifiaient Dieu, disant: Un grand prophète s’est élevé parmi nous, et Dieu a visité son peuple.
Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: "Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk."
17 Et le bruit s’en répandit dans toute la Judée et dans tout le pays d’alentour.
Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele det omliggende Land.
18 Cependant les disciples de Jean lui ayant rapporté toutes ces choses,
Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig
19 Il en appela deux, et les envoya vers Jésus, disant: Êtes-vous celui qui doit venir, ou est-ce un autre que nous attendons?
og sendte dem til Herren og lod sige: "Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"
20 Etant donc venus vers lui, ces hommes lui dirent: Jean-Baptiste nous a envoyés vers vous pour vous demander: Est-ce vous qui devez venir, ou est-ce un autre que nous attendons?
Og da Mændene kom til ham, sagde de: "Johannes Døberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"
21 (À cette heure même Jésus guérit un grand nombre de personnes affligées de maladies, de plaies et d’esprits malins, et rendit la vue à beaucoup d’aveugles.)
I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde Ånder og skænkede mange blinde Synet.
22 Et répondant, il leur dit: Allez annoncera Jean ce que vous avez entendu et vu: que des aveugles voient, des boiteux marchent, des lépreux sont purifiés, des sourds entendent, des morts ressuscitent, des pauvres sont évangélisés:
Og han svarede og sagde til dem: "Går hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gå, spedalske renses, døve høre, døde stå op, Evangeliet forkyndes for fattige;
23 Et bienheureux est celui qui ne sera point scandalisé de moi.
og salig er den, som ikke forarges på mig."
24 Et lorsque les envoyés de Jean furent partis, il commença à parler ainsi de Jean au peuple: Qu’êtes-vous allés voir au désert? un roseau agité par le vent?
Men da Johannes's Sendebud vare gåede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
25 Mais encore qu’êtes-vous allés voir? un homme vêtu avec mollesse? Or ceux qui portent des vêtements précieux et vivent dans les délices habitent les maisons des rois.
Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgårdene.
26 Qu’êtes-vous donc allés voir? un prophète? Oui, je vous le dis, et plus qu’un prophète:
Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet!
27 C’est celui dont il est écrit: Voici que j’envoie mon ange devant votre face, pour préparer votre voie devant vous.
Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
28 Car je vous le dis: Entre ceux qui sont nés des femmes, nul n’est plus grand prophète que Jean-Baptiste; mais le plus petit dans le royaume de Dieu est plus grand que lui.
Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er større end han.
29 Et tout le peuple qui l’écoutait et les publicains reconnurent la justice de Dieu, s’étant fait baptiser du baptême de Jean.
Og hele Folket, som hørte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve døbte med Johannes's Dåb.
30 Mais les pharisiens et les docteurs de la loi méprisèrent le dessein de Dieu sur eux, ne s’étant point fait baptiser par Jean.
Men Farisæerne og de lovkyndige have foragtet Guds Råd med dem selv, idet de ikke bleve døbte af ham.
31 Le Seigneur dit encore: À qui donc comparerai-je les hommes de cette génération? et à qui sont-ils semblables?
Ved hvem skal jeg da ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ligne de?
32 Ils sont semblables à des enfants assis dans la place, se parlant l’un à l’autre, et disant: Nous vous avons joué de la flûte, et vous n’avez point dansé: nous avons entonné des chants lugubres, et vous n’avez point pleuré.
De ligne Børn, som sidde på Torvet og råbe til hverandre og sige: Vi blæste på Fløjte for eder, og I dansede ikke, vi sang Klagesange for eder, og I græd ikke.
33 Car Jean est venu, ne mangeant point de pain, et ne buvant point de vin, et vous dites: Il a un démon en lui.
Thi Johannes Døberen kom, som hverken spiste Brød eller drak Vin, og I sige: Han er besat.
34 Le Fils de l’homme est venu, mangeant et buvant, et vous dites: C’est un homme de bonne chère, et qui aime le vin, ami des publicains et des pécheurs.
Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Frådser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!
35 Mais la sagesse a été justifiée par tous ses enfants.
Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle sine Børn!"
36 Or un des pharisiens le pria de manger avec lui. Etant donc entré dans la maison du pharisien, il se mit à table.
Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords.
37 Et voilà qu’une femme connue dans la ville pour une pécheresse, ayant su qu’il était à table dans la maison du pharisien, apporta un vase d’albâtre plein de parfums:
Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Farisæerens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve;
38 Et se tenant par derrière à ses pieds, elle commença à les arroser de ses larmes; et les essuyant avec ses cheveux, elle les baisait et les oignait de parfums.
og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd og begyndte at væde hans Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hovedhår og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven.
39 Ce que voyant, le pharisien qui l’avait invité dit en lui-même: Si celui-ci était prophète, il saurait certainement qui est, et ce qu’est la femme qui le touche: il saurait que c’est une pécheresse.
Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, så det, sagde han ved sig selv: "Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde."
40 Alors Jésus prenant la parole, lui dit: Simon, j’ai quelque chose à te dire. Il répondit: Maître, dites.
Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Simon! jeg har noget at sige dig." Men han siger: "Mester, sig frem!"
41 Un créancier avait d eux débiteurs; l’un lui devait cinq cents deniers, et l’autre cinquante.
"En Mand, som udlånte Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer skyldig. men den anden halvtredsindstyve.
42 Comme ils n’avaient pas de quoi payer, il leur remit la dette à tous deux. Lequel donc l’aime le plus?
Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?"
43 Simon répondit: Celui, je pense, à qui il a le plus remis. Jésus lui dit: Tu as bien jugé.
Simon svarede og sagde: "Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?" Men han sagde til ham: "Du dømte ret."
44 Et se tournant vers la femme, il dit à Simon: Vois-tu cette femme? Je suis entré dans ta maison, et tu ne m’as point donné d’eau pour mes pieds; elle, au contraire, les a arrosés de ses larmes et les a essuyés avec ses cheveux.
Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: "Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fødder; men hun vædede mine Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hår.
45 Tu ne m’as point donné de baiser; mais elle, depuis qu’elle est entrée, n’a cessé de baiser mes pieds.
Du gav mig intet Kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine Fødder, fra jeg kom herind.
46 Tu n’as pas oint ma tête d’huile, mais elle a oint mes pieds de parfums.
Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
47 C’est pourquoi je te le dis: Beaucoup de péchés lui sont remis, parce qu’elle a beaucoup aimé. Mais celui à qui on remet moins aime moins.
Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet."
48 Alors il dit à cette femme: Vos péchés vous sont remis.
Men han sagde til hende: "Dine Synder ere forladte!"
49 Ceux qui étaient à table avec lui commencèrent à dire en eux-mêmes: Qui est celui-ci, qui remet même les péchés?
Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: "Hvem er denne, som endog forlader Synder?"
50 Mais Jésus dit à la femme: Votre foi vous a sauvée; allez en paix.
Men han sagde til Kvinden: "Din Tro har frelst dig, gå bort med Fred!"

< Luc 7 >