< Luc 5 >

1 Or il arriva que lorsque la foule se précipitait sur lui pour entendre la parole de Dieu, il se tenait lui-même auprès du lac de Génésareth.
Men det skete, da Folkeskaren trængte sig sammen om ham og hørte Guds Ord, og han stod ved Genezareths Sø,
2 Or il vit deux barques qui étaient sur le bord du lac, et les pêcheurs étaient descendus, et lavaient leurs filets.
da så han to Skibe stå ved Søen; men Fiskerne vare gåede fra dem og toede Garnene.
3 Montant dans une des barques qui était à Simon, il le pria de s’éloigner un peu de la terre. Or, s’étant assis, il enseignait le peuple de dessus la barque.
Og han gik om Bord i et af Skibene, som var Simons, og bad ham at lægge lidt fra Land; og han satte sig og lærte Skarerne fra Skibet.
4 Lorsqu’il eut cessé de parler, il dit à Simon: Avance en mer, et jetez vos filets pour pêcher.
Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: "Far ud på Dybet, og kaster eders Garn ud til en Dræt!"
5 Mais Simon, répondant, lui dit: Maître, nous avons travaillé toute la nuit sans rien prendre; cependant, sur votre parole, je jetterai le filet.
Og Simon svarede og sagde til ham: "Mester! vi have arbejdet hele Natten og fik intet; men på dit Ord vil jeg kaste Garnene ud."
6 Et quand ils l’eurent fait, ils prirent une si grande quantité de poissons, que leur filet se rompait.
Og da de gjorde det, fangede de en stor Mængde Fisk, og deres Garn sønderreves.
7 Et ils firent signe à leurs compagnons qui étaient dans l’autre barque de venir les aider. Ils vinrent donc, et emplirent les deux barques, au point qu’elles étaient près de couler à fond.
Og de vinkede ad deres Staldbrødre i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom og de fyldte begge Skibene, så at de var nær ved at synke.
8 Ce que voyant Simon Pierre, il tomba aux pieds de Jésus, disant: Retirez-vous de moi, Seigneur, parce que je suis un homme pécheur.
Men da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: "Gå bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!"
9 Car il était plongé dans la stupeur, lui et tous ceux qui se trouvaient avec lui, à cause de la pêche des poissons qu’ils avaient faite;
Thi en Rædsel var påkommen ham og alle dem, som vare med ham, over den Fiskedræt, som de havde fået;
10 Et pareillement Jacques et Jean, fils de Zébédée, qui étaient compagnons de Simon. Et Jésus dit à Simon: Ne crains point: désormais ce sont des hommes que tu prendras.
ligeledes også Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, som vare Simons Staldbrødre. Og Jesus sagde til Simon: "Frygt ikke, fra nu af skal du fange Mennesker."
11 Et, les barques ramenées à terre, ils laissèrent tout, et le suivirent.
Og de lagde Skibene til Land og forlode alle Ting og fulgte ham.
12 Or, il arriva, comme il était dans une des villes, qu’un homme couvert de lèpre, voyant Jésus, se prosterna la face contre terre, et le pria, disant: Seigneur, si vous voulez, vous pouvez me guérir.
Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der en Mand fuld af Spedalskhed; og da han så Jesus, faldt han på sit Ansigt, bad ham og sagde: "Herre! om du vil, kan du rense mig."
13 Et étendant la main, il le toucha, disant: Je le veux, sois guéri. Et sur-le-champ sa lèpre le quitta.
Og han udrakte Hånden og rørte ved ham og sagde: "Jeg vil; bliv ren!" Og straks forlod Spedalskheden ham.
14 Jésus lui commanda de ne le dire à personne: Mais va, dit-il, montre-toi au prêtre, et offre pour ta guéri son ce que Moïse a ordonné en témoignage pour eux.
Og han bød ham, at han skulde ikke sige det til nogen, men "gå bort, og fremstil dig for Præsten, og offer for din Renselse, således som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!"
15 Cependant sa renommée se répandait de plus en plus; des troupes nombreuses venaient pour l’écouter et pour être guéries de leurs maladies.
Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og store Skarer kom sammen for at høre og for at helbredes for deres Sygdomme.
16 Mais il se retirait au désert, et priait.
Men han gik bort til Ørkenerne og bad.
17 Et il arriva qu’un de ces jours, il était assis, enseignant. Or des pharisiens et des docteurs de la loi, qui s’étaient rendus de tous les villages de la Galilée, de la Judée et de Jérusalem, étaient aussi assis; et la vertu du Seigneur opérait pour guérir les malades.
Og det skete en af de Dage, at han lærte, og der sad Farisæere og Lovlærere, som vare komne fra enhver Landsby i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var hos ham til at helbrede.
18 Et voilà que des gens portaient sur un lit un homme paralytique, et cherchaient à le faire entrer et à le poser devant lui.
Og se, nogle Mænd bare på en Seng en Mand, som var værkbruden, og de søgte at bære ham ind og lægge ham foran ham.
19 Mais ne trouvant point par où le faire entrer, à cause de la foule, ils montèrent sur le toit, et, par les tuiles, ils le descendirent avec le lit, au milieu de l’assemblée, devant Jésus;
Og da de ikke fandt nogen Vej til at bære ham ind for Skarens Skyld, stege de op oven på Taget og firede ham tillige med Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt dem foran Jesus.
20 Qui, voyant leur foi, dit: Homme, tes péchés te sont remis.
Og da han så deres Tro, sagde han: "Menneske! dine Synder ere dig forladte."
21 Alors les scribes et les pharisiens commencèrent à réfléchir, disant: Quel est celui-ci qui profère des blasphèmes? Qui peut remettre les péchés, sinon Dieu seul?
Og de skriftkloge og Farisæerne begyndte at tænke således ved sig selv: "Hvem er denne, som taler Gudsbespottelser? Hvem kan forlade Synder, uden Gud alene?"
22 Mais dès que Jésus connut leurs pensées, il prit la parole et leur dit: Que pensez-vous en vos cœurs?
Men da Jesus kendte deres Tanker, svarede han og sagde til dem: "Hvad tænke I på i eders Hjerter?
23 Quel est le plus facile de dire: Tes péchés te sont remis; ou de dire: Lève-toi et marche?
Hvilket er lettest at sige: Dine Synder ere dig forladte? eller at sige: Stå op og gå?
24 Or, afin que vous sachiez que le Fils de l’homme a sur la terre le pouvoir de remettre les péchés, il dit au paralytique: C’est à toi que je parle; lève-toi, prends ton lit et va t’en en ta maison.
Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden til at forlade Synder," så sagde han til den værkbrudne: "Jeg siger dig, stå op, og tag din Seng, og gå til dit Hus!"
25 Et aussitôt, se levant devant eux, il prit le lit où il était couché, et s’en alla en sa maison, glorifiant Dieu.
Og han stod straks op for deres Øjne og tog det, som han lå på, og gik hen til sit Hus og priste Gud.
26 Et la stupeur les saisit tous, et ils glorifiaient Dieu. Et ils furent remplis de crainte, disant: Nous avons vu des merveilles aujourd’hui.
Og Forfærdelse betog alle, og de priste Gud; og de bleve fulde af Frygt og sagde: "Vi have i Dag set utrolige Ting."
27 Après cela il sortit, et vit un publicain nommé Lévi, assis au bureau des impôts; et il lui dit: Suis-moi.
Og derefter gik han ud og så en Tolder ved Navn Levi sidde ved Toldboden, og han sagde til ham: "Følg mig!"
28 Et lui, ayant tout quitte, se leva et le suivit.
Og han forlod alle Ting og stod op og fulgte ham.
29 Or Lévi lui fit un grand banquet dans sa maison; et il y avait une foule nombreuse de publicains et d’autres qui étaient à table avec eux.
Og Levi gjorde et stort Gæstebud for ham i sit Hus; og der var en stor Skare af Toldere og andre, som sade til Bords med dem.
30 Et les pharisiens et les scribes en murmuraient et disaient à ses disciples: Pourquoi mangez-vous et buvez-vous avec les publicains et les pécheurs?
Og Farisæerne og deres Skriftkloge knurrede imod hans Disciple og sagde: "Hvorfor spise og drikke I med Toldere og Syndere?"
31 Jésus répondant, leur dit: Ce ne sont pas ceux qui se portent bien qui ont besoin de médecin, mais les malades.
Og Jesus svarede og sagde til dem: "De raske trænge ikke til Læge, men de syge.
32 Je ne suis pas venu appeler les justes à la pénitence, mais les pécheurs.
Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere til Omvendelse."
33 Alors ils lui demandèrent: Pourquoi les disciples de Jean jeûnent-ils et prient-ils souvent, de même que ceux des pharisiens, et que les vôtres mangent et boivent?
Men de sagde til ham: "Johannes's Disciple faste ofte og holde Bønner og Farisæernes ligeså; men dine spise og drikke?"
34 Il leur répondit: Pouvez-vous faire jeûner les fils de l’époux, tandis que l’époux est avec eux?
Men Jesus sagde til dem: "Kunne I vel få Brudesvendene til at faste, så længe Brudgommen er hos dem?
35 Viendront des jours où l’époux leur sera enlevé; ils jeûneront en ces jours-là.
Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem; da skulle de faste i de Dage."
36 Il leur faisait aussi cette comparaison: Personne ne met une pièce d’un vêtement neuf à un vêtement vieux; autrement ce qui est neuf déchire le vieux, et la pièce du neuf ne convient pas au vieux.
Men han sagde også en Lignelse til dem: "Ingen river en Lap af et nyt Klædebon og sætter den på et gammelt Klædebon; ellers river han både det nye sønder, og Lappen fra det nye vil ikke passe til det gamle.
37 De même personne ne met du vin nouveau dans des outres vieilles; autrement le vin nouveau rompra les outres, et se répandra, et les outres seront perdues.
Og ingen kommer ung Vin på gammle Læderflasker; ellers sprænger den unge Vin Læderflaskerne, og den spildes, og Læderflaskerne ødelægges.
38 Mais il faut mettre le vin nouveau dans des outres neuves; et l’un et l’autre sont conservés.
Men man skal komme ung Vin på nye Læderflasker, så blive de begge bevarede.
39 Et personne venant de boire du vin vieux, n’en veut aussitôt du nouveau, parce qu’il dit: Le vieux est meilleur.
Og ingen, som har drukket den gamle, vil have den unge; thi han siger: Den gamle er god."

< Luc 5 >