Luc 24
1 Mais le premier jour de la semaine, elles vinrent de grand matin au sépulcre, apportant les parfums qu’elles avaient préparés;
Men på den første Dag i Ugen meget årle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
2 Et elles trouvèrent la pierre ôtée du sépulcre.
Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
3 Et étant entrées, elles ne trouvèrent point le corps du Seigneur Jésus.
Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
4 Or il arriva, pendant qu’en leur âme elles en étaient consternées, que près d’elles parurent deux hommes avec des robes resplendissantes.
Og det skete, da de vare tvivlrådige om dette, se, da stode to Mænd for dem i strålende Klædebon.
5 Et comme elles étaient effrayées et baissaient le visage vers la terre, ils leur dirent: Pourquoi cherchez-vous parmi les morts celui qui est vivant?
Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: "Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
6 Il n’est pas ici, mais il est ressuscité; rappelez-vous comment il vous a parlé quand il était encore en Galilée,
Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
7 Disant: Il faut que le Fils de l’homme soit livré entre les mains des hommes pécheurs, qu’il soit crucifié, et que le troisième jour il ressuscite.
at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstå på den tredje Dag."
8 Et elles se ressouvinrent de ses paroles.
Og de kom hans Ord i Hu.
9 Et revenues du sépulcre, elles annoncèrent toutes ces choses aux onze et à tous les autres.
Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
10 Or c’étaient Marie-Madeleine, Jeanne, Marie, mère de Jacques, et les autres qui étaient avec elles, qui rapportaient ces choses aux apôtres.
Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
11 Et ce récit leur parut comme du délire, et ils ne les crurent pas.
Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
12 Cependant Pierre, se levant, courut au sépulcre; et s’étant penché, il ne vit que les linges posés à terre, et il s’en alla, admirant en lui-même ce qui était arrivé.
Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
13 Or voici que deux d’entre eux allaient ce même jour à un village nommé Emmaüs, qui était à la distance de soixante stades de Jérusalem.
Og se, to af dem vandrede på den samme Dag til en Landsby, som lå tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
14 Et ils s’entretenaient de tout ce qui s’était passé.
Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
15 Et il arriva, que pendant qu’ils discouraient et conféraient ensemble, Jésus lui-même s’étant approché, marchait avec eux.
Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
16 Mais leurs yeux étaient retenus de peur qu’ils ne le reconnussent.
Men deres Øjne holdtes til, så de ikke kendte ham.
17 Et il leur dit: Quels sont ces discours que vous tenez ainsi en marchant, et pourquoi êtes-vous tristes?
Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden på Vejen?" Og de standsede bedrøvede.
18 Et l’un d’eux, nommé Cléophas, répondant, lui dit: Es-tu seul si étranger dans Jérusalem, que tu ne saches point ce qui s’y est passé ces jours-ci?
Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?"
19 Quoi? leur dit-il. Et ils répondirent: Touchant Jésus de Nazareth, qui fut un prophète puissant en œuvres et en paroles devant Dieu et devant tout le peuple:
Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
20 Et comment les princes des prêtres et nos chefs l’ont livré pour être condamné à mort et l’ont crucifié:
og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Rådsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
21 Pour nous, nous espérions que c’était lui qui devait racheter Israël: et cependant, après tout cela, voici déjà le troisième jour que ces choses sont arrivées.
Men vi håbede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
22 À la vérité, quelques femmes qui sont des nôtres nous ont effrayés; car étant allées avant le jour au sépulcre,
Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom årle til Graven,
23 Et n’ayant point trouvé son corps, elles sont venues disant qu’elles ont vu des anges même qui disent qu’il est vivant.
og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde også set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
24 Quelques-uns des nôtres sont allés aussi au sépulcre, et ont trouvé toutes choses comme les femmes l’ont dit; mais lui, ils ne l’ont pas trouvé.
Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således, som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke."
25 Alors il leur dit: Ô insensés et lents de cœur à croire tout ce qu’ont dit les prophètes!
Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt!
26 Ne fallait-il pas que le Christ souffrît ces choses, et entrât ainsi dans sa gloire?
Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?"
27 Et commençant par Moïse, et par tous les prophètes, il leur interprétait dans toutes les Ecritures ce qui le concernait.
Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
28 Cependant ils approchèrent du village où ils allaient; et Jésus feignit d’aller plus loin.
Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gå videre.
29 Mais ils le pressèrent, disant: Demeure avec nous, car il se fait tard, et déjà le jour est sur son déclin. Et il entra avec eux.
Og de nødte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder." Og han gik ind for at blive hos dem.
30 Or il arriva, pendant qu’il était à table avec eux, qu’il prit le pain, le bénit, le rompit, et il le leur présentait.
Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
31 Alors leurs yeux s’ouvrirent, et ils le reconnurent: et il disparut de devant leurs yeux.
Da bleve deres Øjne åbnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
32 Et ils se dirent l’un à l’autre: Notre cœur n’était-il pas tout brûlant au dedans de nous, lorsqu’il nous parlait dans le chemin, et nous ouvrait le sens des Ecritures?
Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne?"
33 Puis se levant à l’heure même, ils retournèrent à Jérusalem, et ils trouvèrent les onze assemblés, et ceux qui étaient avec eux,
Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
34 Et disant: Le Seigneur est vraiment ressuscité, et il est apparu à Simon.
"Herren er virkelig opstanden og set af Simon."
35 Et eux, à leur tour, racontèrent ce qui leur était arrivé en chemin, et comment ils l’avaient reconnu à la fraction du pain.
Og de fortalte, hvad der var sket på Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
36 Or, pendant qu’ils s’entretenaient ainsi, Jésus parut au milieu d’eux, et leur dit: Paix à vous! c’est moi: ne craignez point.
Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: "Fred være med eder!"
37 Mais eux, troublés et épouvantés, croyaient voir un esprit.
Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de så en Ånd.
38 Et il leur dit: Pourquoi êtes-vous troublés, et pourquoi ces pensées s’élèvent-elles dans vos cœurs?
Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
39 Voyez mes mains et mes pieds; c’est bien moi: touchez et voyez: un esprit n’a ni chair ni os, comme vous voyez que j’ai.
Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler på mig og ser; thi en Ånd har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har."
40 Et lorsqu’il eut dit cela, il leur montra ses mains et ses pieds.
Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
41 Mais eux ne croyant point encore, et étant transportés d’admiration et de joie, il dit: Avez-vous ici quelque chose à manger?
Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: "Have I her noget at spise?"
42 Et ils lui présentèrent un morceau de poisson rôti et un rayon de miel.
Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
43 Or, lorsqu’il eut mangé devant eux, prenant les restes, il les leur donna.
Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
44 Puis il leur dit: Voilà ce que je vous ai dit, lorsque j’étais encore avec vous: qu’il fallait que fût accompli tout ce qui est écrit de moi dans la loi de Moïse, dans les prophètes et dans les psaumes.
Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne."
45 Alors il leur ouvrit l’esprit, pour qu’ils comprissent les Ecritures;
Da oplod han deres Forstand til at forstå Skrifterne.
46 Et il leur dit: Il est ainsi écrit, et c’est ainsi qu’il fallait que le Christ souffrît, et qu’il ressuscitât d’entre les morts le troisième jour;
Og han sagde til dem: "Således er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstå fra de døde på den tredje Dag,
47 Et qu’on prêchât en son nom la pénitence et la rémission des péchés à toutes les nations, en commençant par Jérusalem.
og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
48 Pour vous, vous êtes témoins de ces choses.
I ere Vidner om disse Ting.
49 Et moi, je vais vous envoyer le don promis de mon Père. Vous, demeurez dans la ville, jusqu’à ce que vous soyez revêtus de la force d’en haut.
Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje."
50 Puis il les mena du côté de Béthanie; et les mains levées, il les bénit.
Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
51 Et il arriva que, pendant qu’il les bénissait, il s’éloigna d’eux, et s’éleva au ciel.
Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
52 Et eux, l’ayant adoré, revinrent à Jérusalem avec une grande joie.
Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
53 Et ils étaient toujours dans le temple, louant et bénissant Dieu. Amen.
Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
