Luc 15
1 Or les publicains et les pécheurs s’approchaient de Jésus pour l’entendre.
Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
2 Et les pharisiens et les scribes murmuraient, disant: Celui-ci accueille les pécheurs et mange avec eux.
Og både Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: "Denne tager imod Syndere og spiser med dem."
3 Et il leur proposa cette parabole, disant:
Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
4 Quel est celui d’entre vous qui a cent brebis, et qui, s’il en perd une, ne laisse les quatre vingt-dix-neuf autres dans le désert, et ne va après celle qui est perdue, jusqu’à ce qu’il la trouve?
"Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Får og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
5 Et lorsqu’il l’a trouvée, il la met sur ses épaules, plein de joie;
Og når han har fundet det, lægger han det på sine Skuldre med Glæde.
6 Et, venant à sa maison, il appelle ses amis et ses voisins, leur disant: Réjouissez-vous avec moi, parce que j’ai trouvé ma brebis qui était perdue.
Og når han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Får, som jeg havde mistet.
7 Je vous dis de même qu’il y aura plus de joie dans le ciel pour un pécheur faisant pénitence, que pour quatre-vingt-dix-neuf justes qui n’ont pas besoin de pénitence.
Jeg siger eder: Således skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
8 Ou, quelle est la femme qui, ayant dix drachmes, si elle en perd une, n’allume sa lampe, ne balaye sa maison, et ne cherche soigneusement jusqu’à ce qu’elle la trouve?
Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
9 Et lorsqu’elle l’a trouvée, elle appelle ses amies et ses voisines, disant: Réjouissez-vous avec moi, parce que j’ai trouvé la drachme que j’avais perdue.
Og når hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
10 Ainsi, je vous le dis, sera la joie parmi les anges de Dieu pour un pécheur faisant pénitence.
Således, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig."
11 Et il ajouta: Un homme avait deux fus.
Men han sagde: "En Mand havde to Sønner.
12 Or le plus jeune des deux dit à son père: Mon père, donnez-moi la portion de votre bien qui doit me revenir. Et le père leur partagea son bien.
Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
13 Peu de jours après, le plus jeune fils ayant rassemblé tout ce qu’il avait, partit pour une région étrangère et lointaine, et il y dissipa son bien, en vivant dans la débauche.
Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
14 Après qu’il eut tout consumé, il survint une grande famine dans ce pays, et il commença à se trouver dans l’indigence,
Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
15 Il alla donc, et il s’attacha à un habitant de ce pays. Or celui-ci l’envoya à sa maison des champs pour paître les pourceaux.
Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud på sine Marker for at vogte Svin.
16 Il désirait se rassasier des cosses que mangeaient les pourceaux, mais personne ne lui en donnait.
Og han attråede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene åde; og ingen gav ham noget.
17 Rentrant alors en lui-même, il dit: Combien de mercenaires, dans la maison de mon père, ont du pain en abondance, et moi ici je meurs de faim!
Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
18 Je me lèverai, et j’irai à mon père, et je lui dirai: Mon père, j’ai péché contre le ciel et à vos yeux;
Jeg vil stå op og gå til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
19 Je ne suis plus digne d’être appelé votre fils; traitez-moi comme l’un de vos mercenaires.
jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
20 Et se levant, il vint à son père. Comme il était encore loin, son père l’aperçut, s’attendrit, et accourant, tomba sur son cou et le baisa.
Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, så hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
21 Et le fils lui dit: Mon père, j’ai péché contre le ciel et à vos yeux, je ne suis plus digne d’être appelé votre fils.
Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
22 Mais le père dit à ses serviteurs: Apportez vite sa robe première, et l’en revêtez; mettez un anneau à sa main et une chaussure à ses pieds;
Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring på hans Hånd og Sko på Fødderne;
23 Amenez aussi le veau gras, et tuez-le; mangeons et réjouissons-nous:
og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
24 Car mon fils que voici était mort, et il revit; il était perdu, et il est retrouvé. Et ils commencèrent à faire grande chère.
Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
25 Cependant son fils aîné était dans les champs; et comme il revenait et approchait de la maison, il entendit une symphonie et des danses.
Men hans ældste Søn var på Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
26 Il appela donc un de ses serviteurs, et lui demanda ce que c’était.
Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
27 Le serviteur lui répondit: Votre frère est revenu, et votre père a tué le veau gras, parce qu’il a recouvré son fils sain et sauf.
Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har fået ham sund igen.
28 Il s’indigna, et il ne voulait pas entrer. Son père donc étant sorti, se mit à le prier.
Men han blev vred og vilde ikke gå ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
29 Mais lui, répondant, dit à son père: Voilà tant d’années que je vous sers, et jamais je n’ai manqué à vos commandements, et jamais vous ne m’avez donné un chevreau pour faire bonne chère avec mes amis;
Men han svarede og sagde til Faderen: Se, så mange År har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrådt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
30 Mais après que cet autre fils, qui a dévoré son bien avec des femmes perdues, est revenu, vous avez tué pour lui le veau gras.
Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
31 Alors le père lui dit: Mon fils, toi, tu es toujours avec moi, et tout ce qui est à moi est à toi;
Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
32 Mais il fallait faire un festin et se réjouir, parce que ton frère était mort, et il revit; il était perdu, et il est retrouvé.
Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden."
