< Jean 11 >
1 Or il y avait un certain malade, Lazare, de Béthanie, du bourg où demeuraient Marie et Marthe sa sœur.
Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
2 (Marie était celle qui oignit le Seigneur de parfum, et lui essuya les pieds avec ses cheveux; et Lazare, alors malade, était son frère).
Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg.
3 Ses sœurs donc envoyèrent dire à Jésus: Seigneur, voilà que celui que vous aimez est malade.
Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du elsker, er syg."
4 Ce qu’entendant, Jésus leur dit: Cette maladie ne va pas à la mort, mais elle est pour la gloire de Dieu, afin que le Fils de Dieu en soit glorifié.
Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den."
5 Or Jésus aimait Marthe et sa sœur Marie, et Lazare.
Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
6 Ayant donc entendu dire qu’il était malade, il demeura toutefois deux jours encore au lieu où il était;
Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det Sted, hvor han var.
7 Et après cela, il dit à ses disciples: Retournons en Judée.
Derefter siger han så til Disciplene:"Lader os gå til Judæa igen!
8 Les disciples lui dirent: Maître, tout à l’heure, les Juifs cherchaient à vous lapider, et vous retournez là?
Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?"
9 Jésus répondit: N’y a-t-il pas douze heures dans le jour? Si quelqu’un marche pendant le jour, il ne se heurte point, parce qu’il voit la lumière de ce monde;
Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
10 Mais s’il marche pendant la nuit, il se heurte, parce qu’il n’a point la lumière.
Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham."
11 Il leur parla ainsi, et ensuite il leur dit: Lazare, notre ami, dort; mais je vais le tirer de son sommeil.
Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne."
12 Or ses disciples lui dirent: Seigneur, s’il dort, il guérira.
Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han helbredt."
13 Jésus avait parlé de sa mort, mais eux crurent qu’il pariait de l’assoupissement du sommeil.
Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
14 Alors Jésus leur dit clairement: Lazare est mort;
Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er død!
15 Et je me réjouis à cause de vous, de ce que je n’étais pas là, afin que vous croyiez; mais allons à lui.
Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!"
16 Sur quoi Thomas, qui est appelé Didyme, dit aux autres disciples: Allons, nous aussi, afin que nous mourions avec lui.
Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: "Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!"
17 Jésus vint donc, et il le trouva mis dans le sépulcre depuis quatre jours.
Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
18 (Or Béthanie était près de Jérusalem, à environ quinze stades.)
Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
19 Cependant beaucoup de Juifs étaient venus près de Marthe et de Marie, pour les consoler de la mort de leur frère.
Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
20 Marthe donc, dès qu’elle eut appris que Jésus venait, alla au-devant de lui, mais Marie se tenait dans la maison.
Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
21 Et Marthe dit donc à Jésus: Seigneur, si vous eussiez été ici, mon frère ne serait pas mort;
Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
22 Cependant, maintenant même, je sais que tout ce que vous demanderez à Dieu, Dieu vous le donnera.
Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig."
23 Jésus lui répondit: Votre frère ressuscitera.
Jesus siger til hende: "Din Broder skal opstå."
24 Marthe lui dit: Je sais qu’il ressuscitera à la résurrection, au dernier jour.
Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen på den yderste Dag."
25 Jésus lui dit: C’est moi qui suis la résurrection et la vie; celui qui croit en moi, quand même il serait mort, vivra;
Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør.
26 Et quiconque vit et croit en moi, ne mourra jamais. Croyez-vous cela? (aiōn )
Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?" (aiōn )
27 Elle lui répondit: Oui, Seigneur, je crois que vous êtes le Christ, le Fils du Dieu vivant, qui êtes venu en ce monde.
Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden."
28 Après qu’elle eut dit cela, elle s’en alla et appela Marie, sa sœur, en secret, disant: Le Maître est là, et il t’appelle.
Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig."
29 Ce que celle-ci ayant entendu, elle se leva promptement et vint à lui;
Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
30 Car Jésus n’était point encore entré dans le bourg, mais il était dans le lieu où Marthe l’avait rencontré.
Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
31 Cependant les Juifs qui étaient dans la maison avec Marie, et la consolaient, lorsqu’ils la virent se lever si promptement et sortir, la suivirent, disant: Elle va au sépulcre pour y pleurer.
Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
32 Et quand Marie fut venue où était Jésus, le voyant, elle tomba à ses pieds, et lui dit: Seigneur, si vous eussiez été ici, mon frère ne serait pas mort.
Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: "Herre! havde du været her da var min Broder ikke død."
33 Mais lorsque Jésus la vit pleurant, et les Juifs qui étaient venus avec elle pleurant aussi, il frémit en son esprit, et se troubla lui-même.
Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde:
34 Et il dit: Où l’avez-vous mis? Ils lui répondirent: Seigneur, venez et voyez.
"Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!"
36 Et les Juifs dirent: Voyez comme il l’aimait!
Da sagde Jøderne: "Se, hvor han elskede ham!"
37 Mais quelques-uns d’eux dirent: Ne pouvait-il pas, lui qui a ouvert les yeux d’un aveugle-né, faire que celui-ci ne mourût point?
Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som åbnede den blindes Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?"
38 Jésus donc frémissant de nouveau en lui-même, vint au sépulcre: c’était une grotte, et une pierre était posée dessus.
Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten lå for den.
39 Jésus dit: Otez la pierre. Marthe, la sœur de celui qui était mort, lui dit: Seigneur, il sent déjà mauvais, car il est de quatre jours.
Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den dødes Søster, siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:"
40 Jésus lui répondit: Ne vous ai-je pas dit que, si vous croyiez, vous verriez la gloire de Dieu?
Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?"
41 Ils ôtèrent donc la pierre; alors Jésus, levant les yeux en haut, dit: Mon Père je vous rends grâces de ce que vous m’avez écouté;
Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: "Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
42 Pour moi, je savais que vous m’écoutiez toujours; mais c’est à cause de ce peuple qui m’environne que j’ai parlé, afin qu’ils croient que c’est vous qui m’avez envoyé.
Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig."
43 Ayant dit cela, il cria d’une voix forte: Lazare, sors!
Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: "Lazarus, kom herud!"
44 Et aussitôt sortit celui qui avait été mort, lié aux pieds et aux mains de bandelettes, et le visage enveloppé d’un suaire. Jésus leur dit: Déliez-le et laissez-le aller.
Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: "Løser ham, og lader ham gå!"
45 Beaucoup d’entre les juifs qui étaient venus près de Marie et de Marthe, et qui avaient vu ce que fit Jésus, crurent en lui.
Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham;
46 Mais quelques-uns d’entre eux allèrent vers les pharisiens et leur dirent ce qu’avait fait Jésus.
men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.
47 Les Pontifes donc et les pharisiens assemblèrent le conseil, et ils disaient: Que faisons-nous, car cet homme opère beaucoup de miracles?
Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet og sagde: "Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
48 Si nous le laissons ainsi, tous croiront en lui, et les Romains viendront et ruineront notre pays et notre nation.
Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk."
49 Mais l’un d’eux, nommé Caïphe, qui était le Pontife de cette année-là, leur dit: Vous n’y entendez rien,
Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til dem:
50 Et vous ne pensez pas qu’il vous est avantageux qu’un seul homme meure pour le peuple, et non pas que toute la nation périsse.
"I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå til Grunde."
51 Or il ne dit pas cela de lui-même; mais étant le pontife de cette année-là, il prophétisa que Jésus devait mourir pour la nation;
Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket;
52 Et non pas pour la nation seulement, mais encore pour rassembler en unies enfants de Dieu qui étaient dispersés.
og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
53 Dès ce jour donc ils pensèrent à le faire mourir.
Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.
54 C’est pourquoi Jésus ne se montrait plus en public parmi les Juifs; mais il s’en alla dans une contrée près du désert, en une ville qui est appelée Ephrem, et il y demeurait avec ses disciples.
Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
55 Or la Pâque des Juifs était proche, et beaucoup d’entre eux montèrent de cette contrée à Jérusalem, avant la pâque, pour se purifier.
Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Påsken for at rense sig.
56 Ils cherchaient donc Jésus, et se disaient les uns aux autres, étant dans le temple: Que pensez-vous de ce qu’il n’est point venu pour la fête?
Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?"
57 Or les pontifes et les pharisiens avaient donné ordre que si quelqu’un savait où il était, il le déclarât afin de le prendre.
Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende for at de kunde gribe ham.