Job 9

1 Et, répondant, Job dit:

Men Job svarede og sagde:

2 Assurément, je vois qu’il en est ainsi, et qu’un homme comparé à Dieu n’est pas trouvé juste.

Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?

3 S’il veut disputer avec lui, il ne pourra répondre une chose sur mille.

Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.

4 Dieu est sage de cœur et puissant en force: qui lui a résisté, et a eu la paix?

Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?

5 C’est lui qui a transporté des montagnes, et ceux qu’il a renversés dans sa fureur ne s’en sont pas aperçus.

han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;

6 C’est lui qui remue la terre de sa place, et fait que ses colonnes sont renversées.

han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;

7 C’est lui qui commande au soleil, et le soleil ne se lève pas; et qui renferme les étoiles comme sous un sceau.

han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;

8 C’est lui qui seul étend les cieux, et qui marche sur les flots de la mer.

han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;

9 C’est lui qui a fait Arcturus, Orion, les Hyades et les astres cachés du midi.

han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;

10 C’est lui qui fait des choses grandes, incompréhensibles et admirables qui sont sans nombre.

han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!

11 S’il vient à moi, je ne le verrai pas: s’il s’en va, je ne m’en apercevrai pas.

Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.

12 S’il interroge soudain, qui lui répondra? ou qui peut dire: Pourquoi faites-vous ainsi?

Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?

13 C’est Dieu à la colère duquel personne ne peut résister, et sous qui se courbent ceux qui portent l’univers.

Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.

14 Combien grand suis-je donc moi, pour que je lui réponde et que je lui parle avec mes propres paroles?

Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.

15 Quand j’aurais en moi quel que justice, je ne répondrais rien, mais j’implorerais mon juge.

Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.

16 Lors même qu’il m’aurait exaucé, quand je l’invoquais, je ne croirais pas qu’il eût entendu ma voix.

Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.

17 Car il me brisera dans un tourbillon, et il multipliera mes plaies même sans raison.

Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.

18 Il ne permet pas que mon esprit se repose, et il me remplit d’amertumes.

Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.

19 Si j’ai recours à la force, il est très puissant; si à l’équité d’un jugement, personne n’ose rendre témoignage pour moi.

Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!” og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?”

20 Si je veux me justifier, ma propre bouche me condamnera; si je me montre innocent, il prouvera que je suis pervers.

Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.

21 Quand je serais juste, mon âme l’ignorerait même, et j’aurais du dégoût pour ma vie.

Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.

22 Je n’ai dit qu’une seule chose, c’est que Dieu détruit et l’innocent et l’impie.

Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.

23 S’il frappe, qu’il tue tout d’un coup, et qu’il ne se rie pas des peines des innocents.

Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.

24 La terre a été livrée aux mains de l’impie; il voile le visage de ses juges; que si ce n’est pas lui, qui est-ce donc?

Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?

25 Mes jours ont été plus rapides qu’un coureur: ils ont fui et n’ont pas vu de bonheur.

Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.

26 Ils ont passé comme des vaisseaux qui portent des fruits, comme un aigle qui vole vers sa pâture.

De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.

27 Lorsque je dis: Je ne parlerai plus ainsi, je change de visage, et je suis tourmenté par la douleur.

Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,

28 Je redoutais toutes mes œuvres, sachant que vous ne me pardonneriez pas, si je péchais.

da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.

29 Et si après cela je suis impie, pourquoi ai-je travaillé en vain?

Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?

30 Si j’avais été lavé comme dans de l’eau de neige, et si mes mains brillaient comme étant très nettes,

Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,

31 Vous me plongeriez néanmoins dans la fange, et mes vêtements auraient horreur de moi.

da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.

32 Car je ne répondrai pas à un homme qui est semblable à moi, et qui peut être entendu en jugement avec moi et à l’égal de moi.

Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.

33 Il n’y a personne qui puisse nous reprendre l’un et l’autre, et mettre sa main entre les deux.

Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.

34 Qu’il retire de moi sa verge, et que sa terreur ne m’épouvante point.

Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!

35 Je parlerai et ne le craindrai pas; car, effrayé, je ne puis répondre.

Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.