Job 34

1 C’est pourquoi continuant son discours, Eliu dit encore ceci:

Fremdeles svarede Elihu og sagde:

2 Sages, écoutez mes paroles, et vous, savants, prêtez-moi attention;

Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;

3 Car l’oreille discerne les paroles comme le palais juge des mets par le goût.

thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.

4 Formons-nous un jugement, et voyons entre nous ce qu’il y a de mieux.

Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.

5 Job a dit: Je suis juste, et Dieu détruit mon bon droit.

Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.

6 Car dans le jugement porté contre moi, il y a fausseté: une flèche ardente m’a percé sans qu’il y ait en moi aucun péché.

Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.

7 Quel est l’homme comme est Job, qui boit la dérision comme l’eau;

Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand

8 Qui marche avec ceux qui opèrent l’iniquité, et chemine avec les hommes impies?

og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?

9 Car il a dit: L’homme ne plaira pas à Dieu, quand même il aurait couru avec lui.

Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.

10 C’est pourquoi, hommes sensés, écoutez-moi: Loin de Dieu l’impiété, et loin du Tout-Puissant l’iniquité!

Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.

11 Car il rendra à l’homme selon ses œuvres, et il traitera chacun selon ses voies.

Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.

12 Certainement Dieu ne condamnera pas sans sujet, et le Tout-Puissant ne détruira pas le bon droit.

Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.

13 Quel autre que lui a-t-il constitué sur la terre? ou qui a-t-il établi sur l’univers, qu’il a formé?

Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.

14 S’il dirigeait vers lui son cœur, il attirerait à soi son esprit et son souffle.

Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:

15 Toute chair périrait en même temps, et l’homme retournerait en cendre.

Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.

16 Si donc tu as l’intelligence, écoute ce que l’on dit, et sois attentif à mes paroles.

Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!

17 Est-ce que celui qui n’aime pas la justice, peut être guéri? et comment toi condamnes-tu si hautement celui qui est juste?

Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?

18 Celui qui dit à un roi: Apostat; qui appelle les grands impies;

Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!

19 Qui ne fait point acception de la personne des princes, qui n’a pas connu un tyran, lorsqu’il disputait contre un pauvre, parce que tous les hommes sont l’ouvrage de ses mains.

Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.

20 Ils mourront tout à coup, et au milieu de la nuit les peuples se troubleront, ils passeront et le violent sera emporté sans la main de l’homme.

De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.

21 Car les yeux de Dieu sont sur les voies des hommes, et il considère tous leurs pas.

Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.

22 Il n’y a pas de ténèbres, et il n’y a pas d’ombre de mort, où puissent se cacher ceux qui opèrent l’iniquité.

Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.

23 Car il n’est plus au pouvoir de l’homme de venir devant Dieu en jugement.

Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.

24 Il en brisera une multitude innombrable, et il en établira d’autres à leur place.

Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.

25 Car il connaît leurs œuvres, et c’est pourquoi il fera venir la nuit, et ils seront brisés.

Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;

26 Il les a frappés comme impies, dans un lieu où on les voyait.

han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.

27 Eux qui, de propos délibéré, se sont retirés de lui, et n’ont pas voulu comprendre toutes ses voies;

Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,

28 En sorte qu’ils ont fait parvenir jusqu’à lui le cri de l’indigent, et qu’il a entendu la voix des pauvres.

for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.

29 Car, lui accordant la paix, qui est celui qui condamnera? et s’il cache son visage aux nations et à tous les hommes, qui est-ce qui pourra le contempler?

Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:

30 C’est lui qui fait régner un homme hypocrite, à cause des péchés du peuple.

Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.

31 Puis donc que j’ai parlé à Dieu, je ne t’empêcherai pas de parler aussi.

Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?

32 Si j’ai erré, instruis-moi; si j’ai parlé iniquité, je n’ajouterai plus rien.

Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.

33 N’est-ce pas à toi que Dieu demande compte de cette iniquité qui t’a déplu? car c’est toi qui as commencé à parler, et non pas moi; si tu sais quelque chose de meilleur, parle.

Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!

34 Que des hommes intelligents me parlent, et qu’un homme sage m’écoute.

Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:

35 Pour Job, il a parlé follement, et ses paroles n’annoncent pas la science.

„Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab”.

36 Mon père, que Job soit éprouvé jusqu’à la fin; ne cessez point de frapper un homme d’iniquité.

O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!

37 Parce qu’il ajoute à ses péchés le blasphème, qu’il soit, malgré cela, pressé par nos raisons; et qu’alors il appelle Dieu en jugement par ses discours.

thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.