Job 27
1 Job, prenant encore de nouveau sa parabole, dit:
Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2 Vive Dieu, qui a écarté mon jugement, et le Tout-Puissant, qui a plongé mon âme dans l’amertume!
"Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
3 Tant qu’il y aura haleine en moi, et un souffle de Dieu dans mes narines,
Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,
4 Mes lèvres ne prononceront pas d’iniquité, et ma langue ne murmurera pas de mensonge.
skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
5 Loin de moi que je juge que vous êtes justes; jusqu’à ce que je défaille, je ne me désisterai pas de mon innocence.
Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.
6 Je n’abandonnerai pas ma justification que j’ai commencé à faire; car mon cœur ne me reproche rien dans toute ma vie.
Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
7 Que mon ennemi soit comme un impie, et mon adversaire comme un injuste.
Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
8 Car quel est l’espoir d’un hypocrite, s’il ravit par avarice, et que Dieu ne délivre point son âme?
Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
9 Est-ce que Dieu entendra son cri, lorsque viendra sur lui l’angoisse?
Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?
10 Ou bien pourra-t-il mettre ses délices dans le Tout-Puissant, et invoquer Dieu en tout temps?
Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?
11 Je vous enseignerai avec le secours de Dieu, ce que fait le Tout-Puissant, et je ne le cacherai pas.
Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
12 Mais vous tous, vous le savez; et pourquoi dites-vous sans raison des choses vaines?
se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?
13 Voici la part d’un homme impie devant Dieu, et l’héritage que les violents recevront du Tout-Puissant.
Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:
14 Si ses enfants se multiplient, ils appartiendront au glaive; et ses descendants ne se rassasieront pas de pain.
Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
15 Ceux qui resteront de lui, seront ensevelis dans leur ruine, et ses veuves ne pleureront pas.
de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
16 S’il accumule l’argent comme de la poussière, et s’il amasse des vêtements comme il ferait de la boue,
Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler
17 Il les préparera, il est vrai, mais un juste s’en revêtira; et son argent, un innocent le partagera.
han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
18 Il a bâti, comme les vers, sa maison, et, comme le gardien, il s’est fait un abri.
han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
19 Un riche, lorsqu’il s’endormira, n’emportera rien avec lui; il ouvrira ses yeux, et il ne trouvera rien.
han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;
20 L’indigence le surprendra comme l’eau, qui déborde; pendant la nuit, une tempête l’accablera.
Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
21 Un vent brûlant le saisira et l’emportera; et comme un tourbillon l’enlèvera de sa place.
løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
22 Et Dieu enverra sur lui l’infortune, et ne l’épargnera pas; lui fera tous ses efforts pour s’enfuir de sa main.
Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;
23 Celui qui regardera son lieu frappera sur lui des mains, et sifflera sur lui.
man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
