< Job 27 >

1 Job, prenant encore de nouveau sa parabole, dit:
Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:
2 Vive Dieu, qui a écarté mon jugement, et le Tout-Puissant, qui a plongé mon âme dans l’amertume!
Saa sandt Gud lever, som har borttaget min Ret, og den Almægtige, som har beskelig bedrøvet min Sjæl!
3 Tant qu’il y aura haleine en moi, et un souffle de Dieu dans mes narines,
— thi endnu er min Aand i mig, og Guds Aande i min Næse —
4 Mes lèvres ne prononceront pas d’iniquité, et ma langue ne murmurera pas de mensonge.
skulle mine Læber ikke tale Uret, og skal min Tunge ikke fremføre Svig.
5 Loin de moi que je juge que vous êtes justes; jusqu’à ce que je défaille, je ne me désisterai pas de mon innocence.
Det være langt fra mig, at jeg skulde give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke lade mig fratage min Uskyldighed.
6 Je n’abandonnerai pas ma justification que j’ai commencé à faire; car mon cœur ne me reproche rien dans toute ma vie.
Jeg vil holde paa min Retfærdighed og ikke lade af fra den; mit Hjerte skal ikke bebrejde mig nogen af mine Dage.
7 Que mon ennemi soit comme un impie, et mon adversaire comme un injuste.
Min Fjende skal staa som en ugudelig, og den, som rejser sig imod mig, som en uretfærdig.
8 Car quel est l’espoir d’un hypocrite, s’il ravit par avarice, et que Dieu ne délivre point son âme?
Thi hvad er den vanhelliges Forventelse, naar Gud bortskærer og bortrykker hans Sjæl!
9 Est-ce que Dieu entendra son cri, lorsque viendra sur lui l’angoisse?
Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?
10 Ou bien pourra-t-il mettre ses délices dans le Tout-Puissant, et invoquer Dieu en tout temps?
Kan han forlyste sig ved den Almægtige? kan han til hver en Tid paakalde Gud?
11 Je vous enseignerai avec le secours de Dieu, ce que fait le Tout-Puissant, et je ne le cacherai pas.
Jeg vil lære eder om Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.
12 Mais vous tous, vous le savez; et pourquoi dites-vous sans raison des choses vaines?
Se, I have jo alle set det; hvorfor nære da en saadan Forfængelighed?
13 Voici la part d’un homme impie devant Dieu, et l’héritage que les violents recevront du Tout-Puissant.
Dette er et ugudeligt Menneskes Del hos Gud og Voldsmænds Arv, som de faa af den Almægtige.
14 Si ses enfants se multiplient, ils appartiendront au glaive; et ses descendants ne se rassasieront pas de pain.
Har han mange Børn, hjemfalde de til Sværdet, og hans Afkom vil ikke mættes af Brød.
15 Ceux qui resteront de lui, seront ensevelis dans leur ruine, et ses veuves ne pleureront pas.
De, som blive tilovers af ham, skulle begraves ved Døden, og hans Enker skulle ikke begræde ham.
16 S’il accumule l’argent comme de la poussière, et s’il amasse des vêtements comme il ferait de la boue,
Naar han sanker Sølv som Støv og samler Klæder som Dynd,
17 Il les préparera, il est vrai, mais un juste s’en revêtira; et son argent, un innocent le partagera.
da samler han det vel, men den retfærdige skal iføre sig det, og den uskyldige skal dele Pengene.
18 Il a bâti, comme les vers, sa maison, et, comme le gardien, il s’est fait un abri.
Han byggede sit Hus som Møl, og som en Hytte, en Vogter gør sig.
19 Un riche, lorsqu’il s’endormira, n’emportera rien avec lui; il ouvrira ses yeux, et il ne trouvera rien.
Rig lægger han sig og bliver ikke ved; sine Øjne oplader han og er ikke mere til.
20 L’indigence le surprendra comme l’eau, qui déborde; pendant la nuit, une tempête l’accablera.
Forskrækkelser skulle gribe ham som Vande, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.
21 Un vent brûlant le saisira et l’emportera; et comme un tourbillon l’enlèvera de sa place.
Østenvejret skal løfte ham op, og han farer bort, og det skal hvirvle ham bort fra sit Sted.
22 Et Dieu enverra sur lui l’infortune, et ne l’épargnera pas; lui fera tous ses efforts pour s’enfuir de sa main.
Og Gud skal skyde paa ham og ikke spare; med skal han ville fly fra hans Haand.
23 Celui qui regardera son lieu frappera sur lui des mains, et sifflera sur lui.
Man skal klappe i Hænderne over ham og pibe ham bort fra hans Sted.

< Job 27 >