Job 23

1 Mais, répondant, Job dit:

Men Job svarede og sagde:

2 Maintenant encore mes paroles sont pleines d’amertume, et la violence de ma plaie s’est plus aggravée que mes gémissements.

Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.

3 Qui m’accordera que je sache trouver Dieu, et arriver jusqu’à son trône?

Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!

4 J’exposerai ma cause devant lui, et je remplirai ma bouche de récriminations,

Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.

5 Afin que je sache les paroles qu’il me répondra, et que je comprenne ce qu’il me dira.

Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.

6 Je ne veux pas qu’il lutte contre moi avec beaucoup de force, ni qu’il m’accable par le poids de sa grandeur.

Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.

7 Qu’il mette en avant contre moi l’équité, et ma cause obtiendra la victoire.

Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.

8 Si je vais à l’orient, il ne paraît pas; si à l’occident, je ne l’aperçois point.

Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.

9 Si c’est à gauche, que ferai-je? je ne l’atteindrai pas; si je me tourne à droite, je ne le verrai pas.

Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.

10 Mais pour lui, il connaît ma voie, et il m’a éprouvé comme l’or qui passe par le feu.

Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.

11 Mon pied a suivi ses traces; j’ai gardé sa voie, et je ne m’en suis pas détourné,

Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.

12 Je ne me suis pas écarté des commandements sortis de ses lèvres, et j’ai caché dans mon sein les paroles de sa bouche.

Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.

13 Car lui est seul Tout-Puissant, et personne ne peut détourner sa pensée; et tout ce que son âme a voulu, elle l’a fait.

Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.

14 Quand il aura accompli en moi sa volonté, il aura encore un grand nombre de moyens semblables à sa disposition.

Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.

15 Et c’est pour cela qu’à sa face je suis troublé, et que, le considérant, je suis agité par la crainte.

Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.

16 Dieu a amolli mon cœur, et, le Tout-Puissant m’a épouvanté.

Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,

17 Car je n’ai pas péri à cause des ténèbres qui me pressent, et une obscurité n’a pas couvert ma face.

fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.