Job 18
1 Alors, répondant, Baldad, le Subite, dit:
Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
2 Jusques à quand enfui lancerez-vous des paroles? Comprenez auparavant, et ensuite nous parlerons.
Naar ville I gøre Ende paa Ord? forstaar først, og derefter ville vi tale.
3 Pourquoi sommes-nous considérés comme des animaux stupides, et paraissons-nous méprisables à vos yeux?
Hvorfor blive vi agtede som Fæ og ere blevne urene for eders Øjne?
4 Ô toi, qui perds ton âme dans ta fureur, est-ce qu’à cause de toi la terre sera abandonnée, et les rochers seront transportés hors de leur place?
O du, som sønderslider din Sjæl i din Vrede, mon Jorden skal ligge forladt for din Skyld og en Klippe flyttes fra sit Sted?
5 La lumière d’un impie ne s’éteindra-t-elle pas, et la flamme de son feu ne sera-t-elle pas sans éclat?
Ja den ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Lue skal ikke skinne.
6 La lumière se couvrira de ténèbres dans son tabernacle, et la lampe, qui est au-dessus de lui, s’éteindra.
Lyset skal blive mørkt i hans Telt, og hans Lampe over ham skal udslukkes.
7 Ses pas fermes seront resserrés; et ses conseils le jetteront dans un précipice.
Hans Krafts Skridt skulle indsnævres, og hans eget Raad skal styrte ham.
8 Car il a engagé ses pieds dans un rets, et il marche dans ses mailles.
Thi han føres i Garnet ved sine egne Fødder, og han vandrer over et Net;
9 Son pied sera retenu dans un filet, et une soif ardente le tourmentera.
Snaren holder ham om Hælen, Strikken snører sig fast om ham;
10 Le piège qu’on lui a tendu est caché dans la terre, et les lacs qu’on lui a préparés sont sur le sentier.
Garnet for ham ligger skjult paa Jorden, og Fælden for ham ved Stien;
11 De toutes parts les frayeurs l’épouvanteront, et elles envelopperont ses pieds.
Rædsler forfærde ham trindt omkring, og de drive ham hid og did, hvor han gaar;
12 Que sa force soit amoindrie par la faim, et que la disette attaque ses flancs.
hans Kraft vansmægter af Hunger, og Ulykke er beredt til hans Side.
13 Que la mort la plus cruelle dévore la beauté de sa peau, et qu’elle consume la force de ses bras,
Lemmerne under hans Hud skal Dødens førstefødte fortære, ja hans Lemmer skal den fortære.
14 Qu’on arrache de son tabernacle les objets de sa confiance, et que le trépas, comme un roi, le foule aux pieds.
Han rives op fra sit Telt, som var hans Tillid, og han føres frem til Rædslernes Konge.
15 Qu’ils habitent dans son tabernacle, les compagnons de celui qui n’est plus, et que dans son tabernacle soit répandu du soufre.
Der skal bo i hans Telt, hvad der ikke hører ham til; Svovl skal strøs over hans Bolig.
16 Que sous la terre ses racines se dessèchent, et qu’au-dessus soit détruite sa moisson.
Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Gren afskæres.
17 Que sa mémoire disparaisse de la terre, et que son nom ne soit point célébré dans les places publiques.
Hans Ihukommelse skal udslettes af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne.
18 Il le chassera de la lumière dans les ténèbres, et il le transportera hors de l’univers.
De skulle udstøde ham fra Lyset til Mørket og bortjage ham fra Jorderige.
19 Il n’aura ni postérité, ni famille dans son peuple, ni aucun reste de lui dans ses propres contrées.
Han skal ikke have en Søn og ej en Sønnesøn iblandt sit Folk, og der skal ingen blive tilovers i hans Boliger.
20 Les derniers s’étonneront de son jour fatal, et quant aux premiers, l’horreur les saisira.
Efterkommerne skulle forskrækkes over hans Dag, og de gamle skulle betages af Forfærdelse.
21 Tels sont les tabernacles d’un méchant, et tel le terme de celui qui ignore Dieu.
Visselig, saadanne ere den uretfærdiges Boliger og saadant dens Sted, som ikke kender Gud.
