Job 17
1 Mon esprit s’affaiblira, mes jours seront abrégés, et il ne me reste qu’un sépulcre.
Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
2 Je n’ai pas péché, et mon œil vit au milieu des amertumes.
Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
3 Délivrez-moi, Seigneur, et placez-moi auprès de vous; après cela, que la main de qui que ce soit combatte contre moi.
Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
4 Vous avez éloigné leur cœur de la science; c’est pourquoi ils ne seront pas exaltés.
Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
5 Il promet du butin à ses compagnons, et les yeux de ses enfants s’éteindront.
Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
6 Il m’a rendu comme le brocard du peuple, et je suis un exemple devant eux.
Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
7 Mon œil s’est obscurci par l’indignation, et mes membres ont été réduits comme à rien.
Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
8 Des justes seront dans la stupeur, et un innocent sera suscité contre un hypocrite.
For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
9 Mais un juste garde sa voie, et celui qui a les mains pures augmentera sa force.
Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
10 Ainsi, vous tous, convertissez-vous; venez, et je ne trouverai parmi vous aucun sage.
Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
11 Mes jours sont passés, mes pensées se sont dissipées en tourmentant mon cœur.
Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
12 Elles ont changé la nuit en jour, et encore, après les ténèbres, j’espère la lumière.
De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
13 Si j’attends avec patience, l’enfer sera ma maison, et c’est dans les ténèbres que j’ai préparé mon lit. (Sheol h7585)
Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
14 J’ai dit à la pourriture: Tu es mon père; et aux vers: Ma mère et ma sœur.
Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
15 Où est donc maintenant mon attente? Et ma patience, qui la considère?
Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
