Job 10

1 Mon âme a du dégoût pour ma vie, je lâcherai ma propre parole contre moi, je parlerai dans l’amertume de mon âme.

Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.

2 Je dirai à Dieu: Ne me condamnez pas; indiquez-moi pourquoi vous me jugez ainsi.

Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!

3 Est-ce qu’il vous semble bon de m’accuser en justice, de m’opprimer, moi l’ouvrage de vos mains, et d’aider au conseil des impies?

Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad?

4 Est-ce que vous avez des yeux de chair, ou verrez-vous, vous aussi, comme voit un homme?

Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?

5 Est-ce que vos jours sont comme les jours d’un homme, et vos années comme des années humaines,

Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage,

6 Pour que vous recherchiez mon iniquité, et que vous scrutiez mon péché;

saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,

7 Et que vous sachiez que je n’ai rien fait d’impie, puisqu’il n’y a personne qui puisse m’arracher de votre main?

da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?

8 Ce sont vos mains qui m’ont fait et m’ont façonné tout entier dans mes contours; et c’est ainsi que soudain vous me précipitez dans un abîme.

Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!

9 Souvenez-vous, je vous prie, que vous m’avez fait comme un vase d’argile, et que vous me réduirez en poussière.

Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!

10 Ne m’avez-vous pas trait comme le lait et coagulé comme le fromage?

Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?

11 Vous m’avez revêtu de peau et de chairs, et avec des os et des nerfs vous avez fait un tout de moi.

Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?

12 Vous m’avez donné vie et miséricorde, et vos soins ont conservé mon souffle vital.

du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.

13 Quoique vous cachiez ces choses dans votre cœur, je sais cependant que vous vous souvenez de toutes choses.

Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:

14 Si j’ai péché, et si sur l’heure vous m’avez épargné, pourquoi ne souffrez-vous pas que je sois purifié de mon iniquité?

Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.

15 Si j’ai été impie, malheur est à moi, et si juste, je ne lèverai pas la tête, saturé d’affliction et de misère.

Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.

16 À cause de mon orgueil, vous me prendrez comme la lionne, et vous me tourmenterez de nouveau prodigieusement.

Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;

17 Vous produisez vos témoins contre moi, vous augmentez aussi votre colère contre moi, et vos châtiments combattent contre moi.

du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.

18 Pourquoi m’avez-vous tiré du sein de ma mère? Plût à Dieu que j’eusse été consumé! aucun œil ne m’aurait vu.

Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!

19 J’aurais été comme n’étant point, transporté d’un sein au tombeau.

Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.

20 Est-ce que le petit nombre de mes jours ne finira pas bientôt? Laissez-moi donc que je pleure un peu ma douleur,

Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,

21 Avant que j’aille d’où je ne reviendrai pas, dans une terre ténébreuse et couverte d’une obscurité de mort;

før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,

22 Terre de misère et de ténèbres, où règne l’ombre de la mort, et où il n’y a aucun ordre, mais où habite une éternelle horreur.

et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.