Isaïe 42

1 Voici mon serviteur, je le soutiendrai; mon élu, en qui s’est complue mon âme; j’ai répandu mon esprit sur lui; il annoncera la justice aux nations.

Se, min Tjener, hvem jeg opholder, min udvalgte, i hvem min Sjæl har Behagelighed; jeg har givet min Aand over ham, han skal føre Ret ud til Hedningerne.

2 Il ne criera point, il ne fera acception de personne; sa voix ne sera pas entendue au dehors.

Han skal ikke raabe og ej opløfte Røsten og ikke lade sin Røst høre paa Gaden.

3 Il ne brisera pas un roseau froissé, il n’éteindra pas une mèche fumante: il jugera dans la vérité.

Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande; han skal udføre Ret efter Sandhed.

4 Une sera point triste, ni précipité, jusqu’à ce qu’il établisse sur la terre la justice; et les îles attendront sa loi.

Han skal ikke vansmægte, ej heller blive afmattet, indtil han faar beskikket Ret paa Jorden; og paa hans Lov vente Øer.

5 Voici ce que dit le Seigneur Dieu, qui a créé les cieux et les a étendus; qui a affermi la terre et ce qui en germe; qui a donné le souffle au peuple qui est sur elle, et la respiration à ceux qui la foulent aux pieds.

Saa siger Gud Herren, som skabte Himlene og udspændte dem, som udbredte Jorden og dens Grøde, han, som giver Folket derpaa Aande og dem, som gaa derpaa, Aand:

6 Moi, le Seigneur, je t’ai appelé dans la justice, et je t’ai pris par la main et je t’ai conservé. Et je t’ai établi pour être l’alliance du peuple, la lumière des nations;

Jeg, Herren, jeg har kaldet dig i Retfærdighed, og jeg vil tage dig ved din Haand; og jeg vil bevare dig og gøre dig til en Pagt for Folket, til et Lys for Hedningerne,

7 Afin d’ouvrir les yeux des aveugles, de retirer du cachot le captif enchaîné, du fond de leur prison ceux qui étaient assis dans les ténèbres.

til at aabne de blindes Øjne, til at udføre de bundne af Fængsel, dem, som sidde i Mørke, af Fangenskabet.

8 Je suis le Seigneur, c’est là mon nom; je ne donnerai pas ma gloire à un autre, et la louange qui m’appartient aux images taillées au ciseau.

Jeg er Herren, det er mit Navn; og jeg vil ingen anden give min Ære eller de udskaarne Billeder min Lov.

9 Les premiers événements, voici qu’ils sont arrivés; j’en annonce aussi de nouveaux; avant qu’ils arrivent, je vous les ferai connaître.

Se, de første Ting ere komne, og jeg forkynder de nye; før de oprinde, vil jeg lade eder høre om dem.

10 Chantez au Seigneur un cantique nouveau, et sa louange des extrémités de la terre, vous qui descendez sur la mer, et ce qu’elle renferme, îles, et vous, leurs habitants.

Synger Herren en ny Sang, hans Lov fra Jordens Ende, I, som fare ud paa Havet og dets Fylde, I Øer og deres Indbyggere!

11 Que le désert et ses cités se lèvent; dans des maisons habitera Cédar; louez, habitants de Pétra; du sommet des montagnes ils crieront.

Ørken og dens Stæder skulle opløfte Røsten, de Byer, hvor Kedar bor; de, som bo paa Klippen, skulle synge med Fryd, de skulle raabe fra Bjergenes Top.

12 Ils donneront au Seigneur la gloire, et ils annonceront sa louange dans les îles.

De skulle tillægge Herren Ære og kundgøre hans Lov paa Øerne.

13 Le Seigneur comme un brave sortira; comme un homme qui marche au combat il excitera le zèle; il élèvera la voix, et jettera des cris; contre ses ennemis il se fortifiera.

Herren skal drage ud som den vældige, vække sin Nidkærhed som en Krigsmand; han skal raabe med Glæde, ja, raabe højt, han skal faa Overhaand over sine Fjender.

14 Je me suis toujours tu, j’ai gardé le silence; j’ai été patient; comme la femme en travail, je parlerai; je détruirai, j’engloutirai tout à la fois.

Jeg har tiet fra fordums Tid, jeg var tavs, jeg holdt mig tilbage; men nu vil jeg stønne dybt som hun, der føder, jeg vil give min Harme Luft og fnyse.

15 Je rendrai désertes les montagnes et les collines, et je dessécherai leur verdure; je changerai les fleuves en îles, et les étangs, je les tarirai.

Jeg vil lægge Bjerge og Høje øde og borttørre alle deres Urter og gøre Floder til Fastland og udtørre Søer.

16 Et je conduirai les aveugles dans une voie qu’ils ne connaissent pas; et dans les sentiers qu’ils ignorent, je les ferai marcher; je convertirai devant eux les ténèbres en lumière, et les chemins tortus en chemins droits; j’ai fait ces choses pour eux, et je ne les ai pas délaissés.

Og jeg vil lede de blinde paa den Vej, som de ikke have vidst, jeg vil lade dem træde paa de Stier, som de ikke have kendt; jeg vil gøre Mørket for deres Ansigt til Lys og de bakkede Steder til Slette; disse ere Ordene, jeg opfylder dem og gaar ikke fra dem.

17 Ils sont retournés en arrière; qu’ils soient entièrement couverts de confusion, ceux qui se confient dans leur image taillée au ciseau, qui disent à une statue jetée en fonte: Vous êtes nos dieux.

Vige tilbage og blive svarlig til Skamme skulle de, som forlade sig paa et udskaaret Billede, de, som sige til et støbt Billede: I ere vore Guder.

18 Sourds, écoutez; aveugles, regardez pour voir.

I døve, hører! og I blinde, lukker Øjnene op! at I kunne se.

19 Qui est aveugle, sinon mon serviteur? et sourd, sinon celui à qui j’ai envoyé mes messagers? qui est aveugle, sinon celui qui a été vendu? et qui est aveugle, sinon le serviteur du Seigneur?

Hvo er blind, naar det ikke er min Tjener, og døv som den, jeg udsendte som mit Bud? hvo er blind som den fuldkomne og blind som Herrens Tjener?

20 Toi qui vois beaucoup de choses, n’observeras-tu point? toi qui as les oreilles ouvertes, n’entendras-tu point?

Du har set mange Ting, men du bevarer dem ikke; oplades Ørene, hører han dog ikke.

21 Et le Seigneur a voulu le sanctifier, et magnifier la loi, et en relever la grandeur.

Herren har Lyst for sin Retfærdigheds Skyld til at gøre Loven stor og herlig.

22 Mais le peuple lui-même a été pillé et ravagé; tous sont devenus un lacs pour les jeunes hommes; et au fond des prisons ils ont été cachés; ils sont devenus la proie de l’ennemi, et il n’est personne qui les délivre; ils ont été livrés au pillage, et il n’est personne qui dise: Rends.

Men dette er et Folk, som er blevet til Rov og Bytte, de ere alle sammen bundne i Huler og skjulte i Fængsler, de ere blevne til Rov, og der er ingen, som frier, til Bytte, og der er ingen, som siger: Giv tilbage!

23 Qui est celui parmi vous qui écoute cela, qui y soit attentif, et ait foi aux choses futures?

Hvo er der iblandt eder, som vender Øret til dette, og som vil mærke og høre det, som skal ske herefter.

24 Qui a livré Jacob en proie, et Israël à ceux qui le ravagent? n’est-ce pas le Seigneur lui-même, contre qui nous avons péché? Et ils n’ont pas voulu marcher dans ses voies, et ils n’ont pas écouté sa loi.

Hvo gav Jakob hen til at plyndres og Israel hen til Røvere? mon ikke Herren, imod hvem vi syndede, og paa hvis Veje de ikke vilde vandre, og paa hvis Lov de ikke vilde høre?

25 Et il a lancé sur eux l’indignation de sa fureur, et une forte guerre; il a allumé un feu autour de lui, et il ne l’a pas su; il l’a livré aux flammes, et il n’a pas compris.

Derfor udøste han sin Vredes Harme og Krigens Magt over dem, og den optændtes trindt omkring imod dem; men de forstaa det ikke; og den fortærede dem, men de lægge det ikke paa Hjerte.