Genèse 43

1 Cependant la famine pesai! violemment sur toute la terre.

Og Hungeren var svar i Landet.

2 Et les vivres qu’ils avaient apportés de l’Égypte, étant consommés, Jacob dit à ses fils: Retournez, et achetez-nous quelques provisions.

Og det skete, der de havde fortæret Kornet, som de havde hentet fra Ægypten, da sagde deres Fader til dem: Farer hen igen og køber os lidt Spise!

3 Juda répondit: Cet homme nous a fait une déclaration sous le sceau du serment, disant: Vous ne verrez point ma face si vous n’amenez votre frère le plus jeune avec vous.

Da talede Juda til ham, sigende: Manden vidnede alvorlig for os og sagde: I skulle ikke se mit Ansigt, uden eders Broder er med eder.

4 Si donc vous voulez l’envoyer avec nous, nous irons ensemble, et nous achèterons ce qui vous est nécessaire.

Dersom du sender vor Broder med os, ville vi fare ned og købe dig Spise.

5 Mais si vous ne voulez pas, nous n’irons pas; car cet homme, comme souvent nous l’avons dit, nous a fait une déclaration, disant: Vous ne verrez point ma face, sans votre frère le plus jeune.

Men dersom du ikke vil sende ham, fare vi ikke ned; thi Manden sagde til os: I skulle ikke se mit Ansigt, uden eders Broder er med eder.

6 Israël leur dit: Pour mon malheur vous avez fait de manière que vous lui avez indiqué que vous aviez encore un frère.

Og Israel sagde: Hvi have I gjort ilde mod mig ved at kundgøre Manden, at I havde endnu en Broder?

7 Mais eux répondirent: Cet homme nous a interrogés par ordre sur notre famille: si notre père vivait, si nous avions un autre frère; et nous lui avons répondu conséquemment, selon ce qu’il avait demandé; est-ce que nous pouvions savoir qu’il dirait: Amenez votre frère avec vous?

Og de sagde: Manden spurgte nøje om os og om vor Slægt og sagde: lever eders Fader endnu? have I nogen Broder? da kundgjorde vi ham, eftersom han adspurgte; hvorlunde kunde vi saa lige vide, at han skulde sige: fører eders Broder ned?

8 Juda aussi dit à son père: Envoyez l’enfant avec moi, afin que nous partions et que nous puissions vivre, et que nous ne mourions pas, nous et nos petits enfants.

Da sagde Juda til Israel, sin Fader: Lad den unge Mand fare med mig, at vi kunne gøre os rede og drage hen og leve og ikke dø, baade vi og du og vore smaa Børn.

9 C’est moi qui me charge de l’enfant; c’est à ma main que vous le redemanderez; si je ne le ramène, et si je ne vous le rends, je serai coupable envers vous à jamais.

Jeg vil være ansvarlig for ham, du maa kræve ham af min Haand; dersom jeg ikke fører ham igen til dig og sætter ham for dit Ansigt, da vil jeg bære Skyld for dig alle Dage.

10 S’il n’était pas intervenu de délai, nous serions déjà revenus une seconde fois.

Thi dersom vi ikke havde tøvet, da havde vi nu to Gange været her igen.

11 Ainsi Israël leur père leur dit: S’il le faut ainsi, faites ce que vous voudrez; prenez des meilleurs fruits de ce pays-ci dans vos vases, et portez à cet homme en présent un peu de résine, de miel, de storax, de stacté, de térébinthe et d’amandes.

Og Israel, deres Fader, sagde til dem: Om det saa skal være, da gører dette: tager af Landets bedste Frugt i eders Sække og fører ned til Manden som Skænk: lidt Balsam og lidt Honning, Urter og Ladanum, Pistacienødder og Mandler.

12 Portez aussi avec vous le double d’argent; et celui que vous avez trouvé dans vos sacs, reportez-le, de peur que cela n’ait été fait par méprise.

Tager og andre Penge med eder; og tager de Penge, som vare komne oven i eders Poser, igen med eder; maaske det er en Vildfarelse;

13 Mais prenez aussi votre frère et allez vers cet homme.

og tager eders Broder og gører eder rede, farer igen til Manden!

14 Que mon Dieu tout-puissant vous le rende favorable, afin qu’il renvoie avec vous votre frère qu’il retient, et ce Benjamin; et moi, je serai comme privé d’enfants.

Og den almægtige Gud give eder Barmhjertighed for den Mand, at han lader eders anden Broder og Benjamin følge tilbage med eder; og jeg, skal jeg da være berøvet mine Børn, saa faar jeg være berøvet mine Børn.

15 Ceux-ci prirent donc avec eux les présents, le double d’argent et Benjamin, et ils descendirent en Égypte et se présentèrent devant Joseph.

Saa toge Mændene denne Skænk og toge dobbelte Penge i deres Haand og Benjamin og gjorde sig rede og droge ned til Ægypten og stode for Josefs Ansigt.

16 Lorsque Joseph les vit et Benjamin avec eux, il commanda à l’intendant de sa maison, disant: Fais entrer ces hommes dans la maison; tue des victimes, et apprête un festin; parce que c’est avec moi qu’ils doivent manger à midi.

Da saa Josef Benjamin med dem og sagde til den, som forestod hans Hus: Før de Mænd til Huset og slagt Slagtekvæg og lav det til; thi disse Mænd skulle faa Mad med mig til Middag.

17 Celui-ci fit ce qui lui avait été commandé, et il introduisit ces hommes dans la maison.

Og Manden gjorde, som Josef sagde; og Manden førte Mændene i Josefs Hus.

18 Et là, épouvantés, ils se dirent mutuellement: C’est à cause de l’argent que nous avons rapporté précédemment dans nos sacs qu’il nous a fait entrer ici, pour déverser sur nous une fausse accusation, et nous réduire violemment en servitude, nous et nos ânes.

Men Mændene frygtede, fordi de bleve førte i Josefs Hus, og sagde: Vi føres her ind for de Penges Skyld, som forrige Gang vare komne tilbage i vore Poser, for at han kan vælte sig ind paa os og overfalde os og tage os til Trælle med vore Asener.

19 C’est pourquoi, à la porte même, s’approchant de l’intendant de la maison,

Derfor gik de til Manden, som forestod Josefs Hus, og talede med ham ved Husets Dør.

20 Ils dirent: Nous vous prions, seigneur, de nous écouter. Nous sommes déjà venus ici pour acheter des vivres;

Og de sagde: Hør mig, min Herre! vi vare jo tilforn dragne ned for at købe Spise.

21 Lesquels achetés, quand nous fûmes arrivés à l’hôtellerie, nous ouvrîmes nos sacs, et nous trouvâmes l’argent à l’entrée des sacs: nous l’avons rapporté maintenant dans tout son poids.

Og det skete, der vi kom i Herberget og oplode vore Poser, se, da havde hver sine Penge oven i sin Pose, vore Penge efter deres Vægt, derfor have vi ført dem med os igen.

22 Mais nous avons rapporté aussi d’autre argent pour acheter ce qui nous est nécessaire. Nous ne savons pas qui a mis cet argent dans nos bourses.

Og vi have taget andre Penge ned med os til at købe Spise for; vi vide ikke, hvo der lagde vore Penge i vore Poser.

23 Mais lui répondit: Paix avec vous! ne craignez point: votre Dieu et le Dieu de votre père vous a mis des trésors dans vos sacs, car l’argent que vous m’avez donné, c’est moi qui l’ai en bonne monnaie. Et il leur amena Siméon.

Og han sagde: Fred være med eder, frygter ikke! eders Gud og eders Faders Gud har givet eder en Skat i eders Poser, eders Penge kom til mig; og han lod Simeon ud til dem.

24 Et les ayant introduits dans la maison, il leur apporta de l’eau, et ils lavèrent leurs pieds, et il donna à manger à leurs ânes.

Og Manden førte Mændene i Josefs Hus og gav dem Vand, og de toede deres Fødder; og han gav deres Asener Foder.

25 Or eux préparaient leurs présents, attendant que Joseph entrât sur le midi; car ils avaient appris que c’était là qu’ils devaient manger du pain.

Men de gjorde Gaven rede, indtil Josef kom om Middagen; thi de havde hørt, at de skulde faa Mad der.

26 Joseph donc entra dans sa maison, et ils lui offrirent les présents qu’ils tenaient en leurs mains, et ils se prosternèrent, inclinés vers la terre.

Og Josef kom ind i Huset, og de bare ham den Skænk, som de havde i deres Haand, ind i Huset, og de faldt ned for ham paa Jorden.

27 Mais Joseph, leur ayant rendu leur salut avec bonté, les interrogea, disant: Se porte-t-il bien, votre vieux père dont vous m’aviez parlé? vit-il encore?

Men han hilsede dem og sagde: Gaar det eders Fader, den gamle, vel, som I talede om? lever han endnu?

28 Ceux-ci répondirent: Il se porte bien, votre serviteur notre père, il vit encore. Et s’étant profondément inclinés, ils se prosternèrent devant lui.

De sagde: Det gaar din Tjener, vor Fader, vel, han lever endnu; og de bøjede sig og faldt ned for ham.

29 Or Joseph, levant les yeux, vit Benjamin son frère utérin, et dit: Celui-ci est votre jeune frère dont vous m’aviez parlé? Et de nouveau: Dieu, dit-il, te soit miséricordieux, mon fils!

Da opløftede han sine Øjne og saa Benjamin sin Broder, sin Moders Søn, og sagde: Er denne eders yngste Broder, som I talte til mig om? og han sagde: Gud være dig naadig, min Søn!

30 Et il se retira précipitamment, car ses entrailles s’étaient émues sur son frère, et des larmes s’échappaient de ses yeux: entrant donc dans sa chambre il pleura.

Og Josef skyndte sig; thi hans Hjerte brændte imod hans Broder, og han søgte et Sted, hvor han kunde græde, og han gik ind i Kammeret og græd der.

31 Puis, sortant de nouveau, le visage lavé, il se contint et dit: Servez des pains.

Og der han havde toet sit Ansigt, da gik han ud, og han holdt sig og sagde: Sætter Maden frem!

32 Les pains servis à part pour Joseph, à part pour ses frères, et à part pour les Égyptiens qui mangeaient ensemble (car il n’est pas permis aux Égyptiens démanger avec les Hébreux, et ils regardent comme profane un semblable repas),

Saa satte de for ham særskilt og for dem særskilt og for Ægypterne, som aade med ham, særskilt, fordi Ægypterne ikke kunde æde Brød med Hebræerne; thi det er Ægypterne en Vederstyggelighed.

33 Ils s’assirent devant lui, le premier-né, selon son droit d’aînesse, et le plus jeune, selon son âge. Or ils étaient extrêmement surpris,

Og de sade lige for ham, den førstefødte efter sin Førstefødsel og den yngste efter sin Ungdom; og Mændene forundrede sig imellem sig indbyrdes.

34 En prenant les parts qu’ils avaient reçues de lui; car une part d’autant plus grande vint à Benjamin, qu’elle surpassait cinq autres parts. Ils burent donc et firent grande chère avec lui.

Og han lod bære Retter af det, som var for ham, til dem, og lod Benjamins Ret være mere end alle de andres Retter, fem Gange; og de drak og bleve drukne med ham.